3tilføjet af

De religiøse grupperingers tid er ved at være forbi...

... de har haft deres tid og de har gjort deres gavn og deres skade.
Mennesket (det moderne menneske, Homo Sapiens) opstod i Østafrika for mellem 50 og 100.000 år siden. De havde fået et par hjernekomponenter mere end deres forgængere, neanderthalerne, som jo altså også uddøde for ca. 30.000 år siden.
De nye hjernekomponenter (frontallapperne) gav noget mere forestillingsevne, noget kreativitet, bedre sociale kompetencer osv.
Med forestillingsevne og kreativitet fulgte også trangen til at få dannet sig et verdensbillede - og frustrationen over ikke at kunne få det til at hænge sammen.
Kreativiteten fik overtaget og "man" dannede sig alle mulige forestillinger om verdens tilblivelse og overordnet styring osv.
For et par tusinde år siden var befolkningstætheden blevet så stor og kommunikationen så udbygget, at disse løse religiøse tanker hos den enkelte, efterhånden kunne samle sig til grupperinger som samtidig blev magtfaktorer i landene på den tid.
I en tid, hvor sociale tiltag og velordnede styresystemer ikke fandtes, var religionerne de bedste værktøjer til at holde sammen på befolkningsgrupperne - og samtidig til at skille sig ud fra andre grupper.
Religiøse grupperinger lå derfor ofte i krig med hinanden.
Nu er vi nået til en ny æra. Igen er det kommunikation som skaber de nye forhold.
Vi er nu nået til at kommunikation ikke kun foregår i den gruppe som vi geografisk set tilhører. Vi kommunikerer hyppigt med mennesker over hele kloden, ikke bare arbejdsmæssigt men også privat. Vi rejser, igen både arbejdsmæssigt og privat, over det meste af kloden, og vi ser og oplever mange andre samfundssystemer end vores eget, og vi opdager at andre kulturer også har svar på det man kalder "livets store spørgsmål".
I fremtiden vil de fleste mennesker derfor vælge religion på helt andre præmisser end tidligere. Det er antageligt slut med bare at overtage forældrenes livssyn og køre videre i samme skure. Det betyder jo også at de store lokale trosfabrikker som Folkekirken og Church of England og lignende vil sygne hen, og mange mindre "livssynsgrupper" vil få medlemmer både hér og dér. fremtidens mennesker vil nok også skifte livssyn flere gange i løbet af livet.
Når jeg skriver "livssyn" istedet for "tro", er det fordi der ikke er nogen som siger at disse nye strømninger altid vil bygge på det gammeldags begreb med en eller flere guder som sidder og styrer "ovenfra". Et livssyn kan ligesåvel tage udgangspunkt i noget menneskeligt - og altså være det vi idag ville kalde "ateistisk".
Fordelene er helt klart, at vi i fremtiden slipper af med de religiøse pressionsgrupper som jo er en væsentlig årsag til konflikter i verden - bare tænk på mellemøsten.
En fordel må det vel også være hvis man kan begynde at betragte sit "livssyns-synspunkt" som et blandt mange andre - og man kan måske derefter slippe for destruktive synspunkter om at "min tro er bare den universale sandhed - basta". Disse totalitære synspunkter ser vi, blandt andet,demonstreret til det ulidelige af Jehovas Vidner, og det bringer faktisk mange ulykker med sig.
Jeg synes altså at kunne se nye vinde i horisonten. Hvor længe det varer inden de nye tanker vikelig kommer igang, er svært at sige - men jeg er sikker på at de kommer.
JensenK
tilføjet af

Jeg er direkte uenig

Hej Jensen K
Jeg synes det er en godt anskuelse du kommer med, men jeg tror ikke en pin på det vil være sådan.
Vores egoistiske affærd, vores trang til velfærd vil stå i vejen for en retfærdigt behandling af de svage i samfundet, og det vil stik modsat ende med flere sekter.
De svage vil søge efter varme ord og gylden løfter, en vej ud af deres ret ellendige og ensomme liv.
Forresten mener jeg du skulle lige kigge på dine årstal, jeg mener at mennesker er meget ældre end de tal du skriver, ca. en 600.000 år mere tror jeg du roligt kan tilføje.
Altid godt med et frisk vinkel på sagen, mange tak.
[l]
Nick
tilføjet af

Hej Nick - Både Ja og Nej

´

... Vi har en fælles stamfader med neaderthaleren for 6-7millioner år siden -
Men HOMO SAPIENS er omkring 200,000 ÅR gammel - Men jeg har læst noget om, at evnen til at tale først kom senere, nemlig for mindre end 200.000 år siden (Hvordan i alverden de kan finde ud af det fatter jeg ikke).

Mange hilsner
🙂
jalmar
tilføjet af

Ha ha Jalmar

Var det ikke med Babel tårnet de fandt ud af dette 🙂
Ha en god dag
[l]
Nick
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.