De studerende trækker studiet ud

"Studietiden steget dramatisk" - sådan står der at læse i dagens Berlingske: http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=741244/
Jeg synes det er MEGET alarmerende tal. Og jeg kan slet ikke forstå at 67% af en naturvidenskabelig årgang bruger mere end 1 år ekstra ift. den normerede studietid. Da jeg selv i midten af 90erne blev uddannet ingeniør fra Aalborg Universitet (Aalborg UniversitetsCenter, som det hed dengang), var det næsten alle, der gennemførte på normeret tid - kun 5-10% gjorde ikke (og gennemførte så heller ikke studiet).

Er du selv studerende og har du selv planer om at bruge længere tid på det end den normerede tid?
Jeg frygter lidt, det er blevet en trend....

Som jeg ser det, skyldes den store stigning i fjumreår primært, at en studerende er gået hen og blevet en super-materialist - ihvertfald hvis du sammenligner med en studerendes husholdningsbudget for 10-15 år siden.
Dengang var det ikke ALLE studerende, der havde TV, PC, godt musikanlæg - noget, der blandt unge idag betragtes som et "must have".
Dengang kunne en studerende fint slå sig til tåls med 10-15kvm kollegieværelse med delt bad og køkken for en hel kollegiegang. Idag ryster den gennemsnitlige studerende blot på hovedet af alt andet end dyr ejerlejlighed hvor man har alt for sig selv.
Dengang brugte en gennemsnitsstuderende ikke nær så mange penge på tøj, som en studerende gør idag. Idag er unge jo nærmest helt fra barnsben vokset modebevidst op - igen bliver modetøj, der relativt ofte skiftes ud et "must have".
Sådan kunne jeg blive ved.
Jeg tror det bunder i den simple årsag, at mange studerende starter temmelig sent på et studie - gerne efter de nogle år har været ude at tjene penge. Så kan det være nok så svært at vænne sig til at leve på en lille levefod. For at oppebære det store behov for materialistiske goder, ser den studerende sig nødsaget til at tage job vedsidenaf, som skal udfylde det økonomiske hul.
Det kan du godt kalde en "kedelig trend".

Jeg vil sige, at da jeg læste på universitetet lå mange af de obligatoriske fag oveni hinanden. Det betød, at det var meget svært at få planlagt semestrene sådan at de kom til at ligge indenfor normeret studietid.

Hej
Nu ved jeg jo ikke hvordan det var dengang - men jeg læser selv til civilingeniør i biotek på DTU! Her svarer normeret tid til 54 timer om ugen - og ja, det er langt over de 37 timer!
Og så er der den lille detalje, at man i dag bruger stort set AL SU på husleje ( et kollegieværelse, hvis man kan få et, koster typisk 2500 og det er billigt i KBH)- så langt de fleste skal ud og have et arbejde ved siden af - og det er dette som gør at man ikke kan gnnemføre på normeret! Ikke hvis man gerne vil have en ok karakter også - for med normeret er det ikke noget som imponerer!
Jeg går på normeret indtil videre - det er ikke noget jeg satser på at skulle lave om på - men det kan også kun lade sig gøre fordi min kæreste arbejder og tager sin uddannelse når jeg er færdig!
Sådan har vi valgt at læse indtægtsproblemet - så hvis man laver SUén om så man får mindre hvis man venter med at starte - ja, så havde vi ikke haft råd, da kæresten jo så også skulle have været i gang med det samme!
SUen er i dag 4500 minus skat! Så det er meget mindre end kontanthjælp og dagpenge!

Ja, det kan man da kalde dårlig planlægning fra Universitetets side, hvis grunfag ligger oveni hinanden. Men det er vist ret typisk for de gamle, "klassiske" universiteter, hvor man har denne lidt forældede pointregel og større valgfrihed i kurser. Hvis et studie mere eller mindre baseres på et "tag-selv-bord" af forelæsninger, er der selvfølgelig større risiko for at fag ligger oveni hinanden.
Selvom jeg qua min uddannelse havde mindre valgfrihed, er det på ingen måde noget jeg har savnet. Men nu var det også kun en lille del af det - det med professionelt projektorganiseret studieform, hvor man udvikler sig i en gruppe, det er stærkt medvirkende til at flere gennemfører studiet på normeret tid.
Alligevel kunne jeg også godt frygte at trenden med at forlænge studiet også har bredt sig til Aalborg Uni...herfor ville jeg gerne se nogle tal, det kunne være meget interessant at vide om der er en skælsættende forskel på normerede gennemførselsprocenter når man sammenligner de klassiske universiteter med gruppeprojektbaseret studie - jeg har en stærk formodning om, at der stadig er flere, der bliver "hængende" på DTU fremfor Aalborg Uni.

Fy for pokker! Jeg anede ikke det stod så galt til! Det gør det ihvertfald ikke på mit studium..men nu er det altså heller ikke en universitetsuddannelse, kun en uddannelse med bachelorlængde - ud af 70 på min årgang tror jeg kun 4-5 stykker har planer om at forlænge studiet...så ikke meget mere end 5%...måske fordi det ikke er et 5 års studie? Tror måske det har noget at gøre med at mange har svært ved at lave et speciale....
nåja så er det selvfølgelig også økonomien..SUen kunne godt være bare lidt højere ...så jeg havde råd til at gå på fredagsbar ;-)

jep jeg er selv studerende og regner med at bruge 6 til 6,5 år på mit min uddannelse som er normeret til 5 år, så jeg lægger pænt at af gennemsnittet for de fleste andre studerende på længere videregående uddannelser

Ja, jeg glemte så lige i mit første indlæg at få tillægsspørgsmået med:
Hvad er grunden til at du forlænger dit studie?

det er mange forhold der gør det attraktivt at forlænge studiet, inden for den uddannelsesgren jeg befinder mig.
Den klart vigtigste grund er selvfølgelig studenterarbejde. jeg finder der både mere interesssent og spændende af kombinere mine studier med studenterarbejde og praktik ophold. Dels giver det det nødvendige supplement til SU dels er faglig relevant erhversarbejde under studietiden er must for at have rimlige chancer som nyuddannet akademiker på det danske jobmarked.

Børnene bliver påvirket af reklamer, og
mobber hinanden i skolen, hvis de ikke
går i moderigtigt tøj. Desuden bruger forældrene
en masse penge på børnene, som en form for
aflad og dårlig samvittighed. Pga. forældrene
ikke kan give dem nærværd, når de er udbrændte
efter en hård dag på arbejdspladsen.
Det hele er en stor og ond cirkel, som er
påvirket af den materialistiske tankegang
i vores samfund.

Men du kan ikke bruge en HA til ret meget, så
de fleste vælger at læse videre på cand. merc.
studiet.

Jeg skal nok spare jer for alle bortforklaringerne.
Det gik godt i gymnasiet, men jeg var nok lidt slem til at pjække og min indsats var lidt slap. Den går bare ikke på universitetet og det måtte jeg sande. Jeg skiftede studieretning og gennemførte kun få kurser de første par år. Pjæk, fritidsarbejde, PC-spil, en slap indsats og for lidt lektielæsning var nok årsagen.
Men historien ender lykkeligt, for efter 2 år blev jeg træt af hele situationen ligesom ens omgivelser og en selv for den sags skyld, så småt mister troen på ens evner. Jeg tog mig gevaldigt sammen og gennemførte studiet med gode resultater og bestod det samme antal årligt eksamener som mine medstuderende (og med langt bedre karakterer end de få jeg bestod i starten af studiet). Fra det tidspunkt blev det sjovt at studere ligesom ens omgivelser og en selv genvandt troen på en selv.
Jeg har mange gange siden ærget mig over, at jeg da for pokker ikke bare kunne have studeret sådan fra starten. Men sket er sket og jeg er taknemmelig over, at systemet er indrettet sådan at jeg fik en ekstra chance.
Omvendt kender jeg også folk der har kløet på med krum hals fra starten for så at gå død i studiet til sidst. Den såkaldte specialesump.
Ens energi og motivation går jo op og ned og jeg tror at en bedre coaching af de studerende er det der skal til. Der skal være en, der kan give en et kærligt spark bag i når det er nødvendigt.
Så tror jeg også der skal gives kortere snor mht. de studerenes indsats i starten. Det kunne jeg selv godt have brugt.

Jeg forventer at færdiggøre min cand.mag. uddannelse til januar - på normeret tid, men faktisk glæder jeg mig ikke specielt til at blive færdig. For mange af os humanister er arbejdsløshedskøen meget lang (kun ca. 50% får arbejde indenfor det første år) - og igennem min studietid har jeg oplevet mange forlænge studiet bevidst, for at undgå at komme ud til ingenting. I den forbindelse er det ikke de studerende, der er noget galt med, men systemet generelt. Hvorfor pokker uddanne så mange af os, når der ikke er arbejde? Og så skal vi ovenikøbet piskes til at blive hurtigere færdig...så vi kan komme et år tidligere på dagpenge eller hvad??
Et andet problem er, at virksomheder altid kræver folk med relevant erfaring. Derfor vægter de studiejobs meget højt, og det er måske det, der gør at man i sidste ende kan få et job. Men det er altså også kun supermennesker, der kan arbejde 20 timer om ugen ved siden af et fuldtidsstudie, som i sig selv kan være en 40-50 timers arbejsuge. Efter min mening ikke så underligt, at man forlænger sin studietid på den baggrund.

når du siger "hvorfor uddanne så mange af os, når der ikke er brug for det". Man kan vende det om og sige... "hvorfor vælge en uddannelse, hvor der ikke er brug for én"
Du stiller det op som om det er universitetes skyld at de uddanner for mange, men man er vel lige så meget selv skyld i arbejdsløshed, når man bevidst vælger at uddanne sig til en gren hvor arbejdsløsheden er stor.

udover SU de har hver deres egen lejlighed. Det kunne være en undskyldning for et længere studieforløb på handelshøjskole og universitet. De pukler på, har ikke meget tid til andet.

Mange vælger jo universitetsstudier efter interesse først og fremmest, og du får jo aldrig at vide fra studiets vejledere, at man skal vælge noget andet pga. arbejsløsheden. Tværtimod vil de bare have flere studerende for at tjene penge, og de taler altid om at udviklingen kan vende helt i løbet af 5-7 års studietid. Så jeg er dybt uenig med dig. Det er da systemet, som skal ændre adgangskravene efter, hvor mange der er brug for, og ikke de studerende som skal vælge en ønskeuddannelse fra, når de ellers opfylder alle krav! Når der er så mange arbejdsløse humanister, må man jo sætte kvotienten tilsvarende højere op, så der kræves et højere snit for at komme ind. Det kan altså ikke være de studerendes egen hovedpine...man regner jo med, at videnskabsministeriet har styr på, at der optages det antal, der ca. er brug for.

Vil lige rette dig; synes aldrig, det kan være universitetets skyld, at de uddanner for mange. Det er jo ikke dem, der sætter adgangskvotienterne, men derimod ministeriet. Det er der, fejlen ligger.

spørgsmål om holdning, hvor vi har hver sin.
Vil mene at universiteterne burde rådgive dig, med hensyn til din interesse og ikke deres egen økonomiske interesse... universiteterne er jo finansieret af det offentlige, så det burde være i alles interesser ikke at uddanne til arbejdsløshed. Du siger at arbejdsløsheden ikke er til at forudse, da det kan skifte i løbet af 5-7 år... hvordan skal ministeriet så kunne forudse og sætte grænser, når universiteterne ikke kan... de må vel ligge inde med de samme oplysninget om udvikling osv.
Mener generalt man har ansvare for at sætte sig ind i tingene omkring studierne og mulighed for job selv, inden man påbegynder uddannelsen. Da jeg valgte studieretning, så jeg blandt andet på interesse, løn, karriere og jobmuligheder efter endt studietid, og vurderet de forskellige retninger ud fra det.
Det du siger er lidt det samme med at få økonomisk rådgivning af banken (som jo skal få så mange penge ud af dig som muligt, da det er dine penge de lever af), for senere at anklage dem for at have snydt dig, når du opdager at du kunne have fået ydelsen billigere!

Ja, vi er vist bare uenige...fair nok:-)
Universiteterne tjener jo penge pr. enkelt studerende, de har oppe til eksamen - og det kan man så diskutere om er klogt.
Jeg var ikke i stand til at forudse udviklingen indenfor mit fag, da jeg valgte studie for snart 6 år siden, men det forventer jeg faktisk, at ministeriet kan. Det er vel det et ministerie og en regering er der for - at forudse samfundsudviklingen...ellers havde de vel intet at arbejde efter.
Synes det er noget af et ansvar at ligge på de studerende, at de selv er skyld i arbejsløshed efter 6-7 års studier, fordi de jo bare kunne have valgt noget andet, på trods af ledige pladser på drømmestudiet!
Prøv at se den fra dit eget perspektiv; hvis arbejdsløsheden indenfor dit fag bare steg og steg i de år, du studerede (selv om alt var positivt, da du startede), ville du så ikke mene, at systemet burde korrigere kvotienterne undervejs, så færre blev optaget?? For mig ville det være logisk, men på mit fag er der intet sket og der optages fortsat lige mange. Men det er så det, du mener udelukkende er de studerendes egen skyld, kan jeg forstå.
Men som sagt bliver vi vist bare ikke enige - men jeg respekterer naturligvis dine synspunkter:-)

Jeg kunne ikke være mere enig. Der mangler simpelthen mere samarbejde mellem universitet og virksomheder...kan faktisk ikke forstå, man er så dårlige til at bygge bro.

tjene penge og få gode resultater, som de kan vise til aktionærerne. Ingeniører og andre naturvidenskabeligt uddannede tjener virksomhederne penge på. Humanister koster virksomhederne penge!
Der er ikke brug for ret mange humanister. Uddan flere ingeniører i stedet.