de unge piger tror forkert om mig

Hejsa
Jeg sidder her og skriver midt om natten, da tankerne forhindrer min nattesøvn.
Ok her kommer det så, jeg er egentlig får træt, så gør det kort:
jeg er 32 år og stadig jomfru (er ekstremt genert og har lidt lav selvtillid)..jeg har prøvet at date piger, men dem på min egen alder jeg har mødt taler meget om børn og om at "slå sig ned". Dertil i livet er jeg slet ikke nået..jeg vil gerne ud at rejse og opleve verden før jeg "slår mig ned" med børn, hus, villa og vovse.
Jeg har så prøvet at komme i kontakt med yngre piger, men de har alle givet mig afslag med begrundelse at jeg var for gammel til dem....næsten inden jeg fik fortalt dem om hvad mine drømme indenfor den nærmeste årrække består i...
Hvordan kan jeg overbevise de unge piger om at jeg er på deres stadie i livet? at jeg ikke har til sinds at slå mig ned indenfor ihvertfald de første 5 år og gerne vil med dem ud og opleve nogle gode år sammen med dem før jeg får børn..?
nogen, der har nogle gode råd til mig...så mange tak i så fald...
mange hilsener
trist fyr

det lyder meget mere som om det handler om din person. Ikke mange orker at være sammen med en med meget lavt selvværd osv. Det er et personligt ansvar at "fylde sit eget rum", at være så godt i balance, at man har et ok fint selvværd.
Har du tænkt på at vende de ting med en terapeut? Så ku du få en god proces i gang til at finde dit selvværd osv., og så er jeg helt sikker på du nok skal finde en veninde, uanset alderen for både dig og hende :o)

Tak for dit hurtige svar
nej jeg har ikke prøvet en (psyko-?)terapeut, men har gået til psykolog i efteråret, det hjalp da lidt på mit selvværd.
Det lyder meget let, det der med at komme i balance med sig selv og at "fylde sit rum ud"..men hvordan gør man? jeg tror jeg skal have nogle helt konkrete eksempler, der passer på mig før jeg kan gøre det...jeg føler mig lidt som bambi...

jeg føler det er en meget ond spiral jeg er i, jeg er sikker på at HVIS jeg havde en kæreste, der delte de samme værdier i livet som jeg og en der var glad for mig, så havde jeg også mere selvtillid...men sådan er det bare ikke for mig

det er som om jeg bare skal til at gribe ud i den tomme luft :-(

når jeg først er i en samtale med en pige (på min egen alder) som jeg føler mig i godt selskab med, så udstråler jeg ikke ligefrem lav selvtillid, tværtimod har pigerne udtrykt stor interesse for mig. Men så er de kommet ind på det med "snart at slå sig til ro" og "hive i bremserne"...når de nævner det, bliver jeg helt ulykkelig og knust ved tanken om at de er meget længere i livet end jeg...
Så egentlig er det ikke fordi jeg har problemer med at komme i kontakt med jævnaldrende piger...de tror bare jeg er en anden, end jeg er og forventer åbenbart at jeg også er klar til at slå mig ned med børn, villa og vovse...og det er jeg ikke
det jeg bliver trist tilmode over, er at der endnu ikke er dukket en pige op, med samme indstilling til livet som jeg har, og samtidig er interesseret i mig med dét udgangspunkt..
det er dét, der slår mig ud!

for lige der, hvor du tror, at bare du mødte en med samme værdier osv, lave du et farligt træk.
Hvis du tror det er løsningen (eller en stor del af den), giver du ansvaret for at løse din usikkerhed til den anden - og det ansvar er sørme ikke rart at få, heller ikke selv om man er forelsket...
Så, "Bambi", du skal lære at gå selv (= arbejde med en terapeut (ja gerne psykoterapeut, men en god een!) til du har fundet dit selvværd), så kan du komme ud at løbe og lege med de andre voksne (= få et almindeligt parforhold på LIGE vilkår med en kvinde)
- hvorfor stoppede du hos din terapeut? Skal du mon have en anden siden du stoppede?
Under alle omstændigheder, den usikkerhed, og manglende selvværd (at man ikke kan mærke sig selv helt, og dermed heller ikke hvad man vil og ikke vil, og dermed heller ikke kan "fylde sit eget rum"), er nu engang din opgave at løse, og ikke prøve at få løst ved at finde en stærkere kæreste, der så skal bære dig... (see what I mean?)
Så: ud at lede, og så ellers på med vanten mht. at arbejde videre med dig selv og selvværdet *S*
Så kan det jo være hun dukker op undervejs *S*

det tomrum du beskriver, er netop et der afskrækker - fordi du så ikke fylder dit eget liv med det du gerne vil...
Når du gør det du gerne vil, så giver du også ud, at du er et "helt" menneske, der ikke går med et "sort hul", som du (ubevidst måske) tror at et andet menneske kan fylde ud.
Alle mennesker oplever, at de ikke får det de ønsker sig, nogle mere end andre... DEt er livet, OG STADIG skal vi fungere og fungere godt og glad og være hele. Det er EGEN opgave at sørge for, kæreste eller ej *SS*

hmm..jeg kan godt se sammenhængene i det du skriver...og at jeg ikke skal leve mit liv igennem en anden person...det ved jeg nu heller ikke om jeg vil gøre...jeg savner egentlig bare en pige, som har samme indstilling til livet som jeg selv har, og det er der vel ikke noget underligt i?
Jeg vil heller ikke gå ind i et forhold for at få større selvtillid...jeg nævnte blot at det jo er tydeligt at se at de fleste som er i forhold udstråler en meget høj selvtillid og måske netop derfor (parakdoksalt nok) har nemmere ved at finde en partner....jeg GAD godt være i den situation, men jeg vil ikke UDNYTTE en pige for at komme i den situation..på ingen måde da!
Angående min terapeut (psykolog) jeg havde i efteråret, så brugte jeg ham ifb. med en afskedigelse fra et job da jeg gik ned med stress. Dén del af mig selv har jeg nu i høj grad bearbejdet og det var det primære med konsultationerne (en erhvervspsykolog). Jeg fik også klaret andre problemer, bla. det med at "komme ud" blandt andre folk, og det har jeg bestemt fået gjort noget ved....og efter de 5 konsultationer (som jeg kunne få gratis), så var begge parter meget tilfredse, så det er grunden til at jeg ikke er hos psykologen mere...
Min økonomiske situation (som følge af min afskedigelse) tillader så heller ikke at jeg går til en terapeut, ihvertfald ikke en jeg skal betale for. så er spørgsmålet, hvor meget, der skal til for at jeg kan få ordineret en psykolog fra psykiatrien af min læge...og her tror jeg ikke kæresteproblemer er nok..selvom det går mig virkelig meget på for tiden...og fylder stort set hele min hverdag ud...:-(

så er du i samme situation som langt de fleste der laver personlig udvikling: du må selv op med skejserne.
I øvrigt, så kan du altid vende med din læge om du kan få flere timer - normen er 10-12 gange, ikke 5.
Og nej, jeg er med på at du ikke vil udnytte.
Jeg siger også kun, at det er svært for andre at mødes en, der ikke fylder sit eget rum/ har lavt selvværd.
Og: har du lige tænkt over at alle dem du skriver der har et parforhold, og kan få en ny kæreste, - de har også været en single, der mødte deres kæreste ;o)

Gid jeg da kunne give et grin på samme måde som dig lige nu, men om 10 år kan jeg forhåbenlig sidde og grine af det hele jeg har skrevet...:(
Jeg er helt enig i din betragtning.
Ok, jeg kan godt se jeg mangler at få forklaret en del ting.
det jeg vil:
A) Rejse ud i verden, opleve nogle ting, før jeg slår mig ned
B) Have en dejlig kæreste
forhindring:
A) Økonomi slår ikke til rejse, jeg har stiftet en stor gæld og har kun rådighedsbeløb til at betale renterne og ikke tilbagebetaling af selve gælden.
B) Pigerne "tager fejl" af mig, og jeg vil ikke spilde en "forkert" piges tid, hvis hun har nogle forkerte forventninger til mig
generelt er jeg god til at opstille mål, og så vidt muligt lade være med at tænke for langt frem i fremtiden - mit kæmpe store mål er at spare penge sammen til en jordomrejse som jeg gerne vil ud på her mens jeg stadig er ung (føler mig, om ikke andet, en del yngre end cpr-nummeret viser). Problemet er bare at det store mål har meget lange fremtidsudsigter...
Derfor prøver jeg så vidt muligt at samle på livets små glæder - som f.eks. en tidlig morgengåtur om sommeren mens fuglene kvidrer...en rotur på vandet...en fest i sportsklubben, en familiefest, etc, etc
Men som John Lennon sagde: "Life is what happens while you're making other plans"
...men hvordan bliver jeg så tilfreds med nuet?? Jeg har så HULENS svært ved at affinde mig med min nuværende situation, så det gør helt ondt. Eller dvs. i det daglige har jeg en pseudo-tvanstanke om at jeg da *skal* være tilfreds nok og tvinger mig selv til at glemme mine store Plan A og Plan B. Men så ofte, om natten når jeg har lagt mig til ro og underbevistheden kommer op...så er det at det bliver svært for mig..uhyre svært og helt ulideligt!

Da jeg var 32, var slet ikke parat til at slå mig til ro, kendte dog mange forskellige alligevel.
Da jeg var 35 mødte jeg så den helt rigtige for mig, da han sagde, om jeg var parat til et fast forhold, sagde jeg ja - og mente det.
Uden at blive panikslagen:-).
Det er 16 år siden nu......
Jeg kan ikke forstå, at så mange piger i 30 års alderen er helt vilde for at komme i et fast forhold og "slå sig ned".
Har mange veninder, der er i den alder, og de har da smadder-travlt med at udforske verden og i det daglige travlt med deres job.
Nu er det sommer ud og se på byen, der er masser af ting, der ikke koster, men hvor der er masser af mennesker.
Hvad med Bellevue, det er et godt scorested.

Hej du
Du lyder næsten til selv at være terapeut med alle dine rigtigt gode vejledninger, som jeg bestemt kan bruge til noget.
Jeg var ikke klar over at normen var 10-12 gange, men de 5 gange jeg har haft, har nu også været ret koncentrerede - jeg er god til at fortælle og samtidig fatte mig i korthed, derfor har erhvervspsykologen hurtigt kunnet give mig særdeles brugbar feedback. Men jeg vil da prøve min læge for at se hvad han kan gøre...for som sagt kan jeg kun fremvise en gestaltet terapeut helt tomme lommer :(
Angående det med dem der er i forhold...så har du da helt ret der...alle har været single...bare de færreste, der har været det så længe som mig...ikke engang barndomskærester havde jeg...nå nok med det selvmedlidenhed, jeg må hellere få mig en 3-4 timers søvn...
1000 tak for dine svar

Tak for dit interessante svar, det fik mig næsten i helt godt humør!
Jeg er ikke i nærheden af Bellevue, men bor derimod ovre i det mørke Jylland. Måske er de 30årige piger herovre knapt så udforskende og selvrealiserende som de tilsvarende piger i Kbh...nej, jeg ved det ikke, måske HAR jeg bare været uheldig...

1. Du har en dårlig økonomi pga. din gæld
2. Dit nuværende job kan ikke afvikle gælden over
rimelig kort tid.
3. Du kommer aldrig ud og rejse de næste mange
år pga. gælden.
4. Kvinder vil kun have familie med en mand med
et godt job, og en god økonomi.
5. Du er over 30 år gammel.
6. Du er bundet på arme og fødder pga. indremissionske
værdier.
7. Din selvtillid kan blive styrket markant ved at dyrke yoga,
men yogaen formål er samtidig at dyrke mindre sex. Derfor
skal du nøjes med at låne bøger på biblioteket, for at
lære teknikken.
1-4: Det kan du gøre noget ved, hvis du finder et bedre job.
Det kunne være at du skulle tage en uddannelse på
aftensskole, så du kan få et bedre job.
5-6: Drop de indremissionske værdier og bol løs. Hvis du
vinder i lotto en dag, så kan du rejse med din kone og børn.
Hvis, hvis og hvis... kan du ikke bruge til noget.

måske udelukkende om Plan B...:0) Du skriver jo, at økonomien ikke er til, at realiserer den store lyst til, at rejse ud og opleve, så måske det er dumt, at tånke for meget over Plan A... Hvis du så derimod får arbejdet med dig selv, og kommer videre derfra, så kunne det jo være, at Plan B i virkeligheden blev din største rejse i livet...:=)For ligemeget hvad der sker, er der også en sød pige til dig derude, du skal bare lede "lidt" endnu tror jeg...

jeg har ingen gode råd til dig
syntes bare det er flot du sidder sån åbenlyst og skriver det hele
:-) en stor hånd til dig

Hej..
Nu har jeg fulgt lidt med fra sidelinien af...og tænkte at nu var det på tide at komme med en kommentar...
Du skriver at du gerne vil ud og opleve verden...og ikke er klar til at få familie de næste 5 års tid...OG..samtidigt skriver du at du har stiftet en kæmpe gæld...som gør at du kun kan betale renter??!
Hvordan vil du så komme ud og rejse?? Ved at finde en kæreste som kan betale for dig??
Jeg synes helt ærligt ikke det hænger sammen det du siger...Hvor er virkeligheden i det?? Man har lov at drømme..men er nødt til at være realistisk også...Og er du det??!!
Det er fair nok at du ikke er klar til at få børn (det er også et kæmpe ansvar..OG man skal også have bare lidt "ordentligt" økonomi ellers bliver det for surt) men at bruge en urealistisk undskyldning..det er lidt fjollet!!
Og..en sidste ting..Det med at finde kæreste...Prøv et dating sted på nettet...Der kan man finde "alt"...og der er med garanti en til dig derinde også!
Held og lykke! :-)

Det lyder nu ikke som om de unge piger tror forkert om dig. Det lyder mere som om du på en eller anden måde har undgået at blive voksen.
Tag dog ud og rejs - det kræver ikke nogen god økonomi - man kan arbejde sig frem mange steder i Verden. Man sover godt i en sovepose osv. Lav det til en lang rejse så du kommer til at opleve ting og sager.
På den måde vil du uværgerligt "vokse" inden du kommer tilbage til Danmark.
Og måske du så vil være moden til at indgå i et seriøst forhold til en anden voksen kvinde.
Lad være med at bebrejde kvinder at du ikke er moden. Prøv selv! - Intet som diverse oplevelser og modgang kan modne én.
Venligst
kapanui

Jeg har slet ikke noget job, jeg var i job for 3 år siden med en højere funktionærlønning (jeg har en kandidatgrad), men har haft svært ved at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet igen. Min gæld er en fuldt udnyttet kassekredit på 50.000 kr og en tilsvarende SU-gæld, så ialt 100.000 kr. Dagpengene rækker kun i svagt omfang til at nedbringe kassekreditten.
Men hvis jeg igen - forhåbentlig - kommer i job, bliver det sandsynligvis igen med en god gage, så vil jeg måske i løbet af 4-5 år kunne få sparet op til den jordomrejse, som jeg umiddelbart kan regne det ud. Så vil jeg stadig være under 40 år.
Men jeg ved godt at det måske ikke går sådan, at jeg kommer i godt, vellønnet job igen, dén mulighed er bestemt tilstede, det gør mig blot helt knust. Det er meget, meget svært at forholde sig til realiteterne for mig, hvis jeg ikke skulle få muligheden for den Jordomrejse, som er min altoverskyggende drøm - det er ligesom den drøm, der holder hele min tilværelse oppe, hvis jeg skulle skyde den ud af hovedet, ville jeg være ligeglad med alt og mit eget liv, drømmen er så stor at jeg ikke vil leve uden den, case closed...!
Du skriver at kvinder kun vil have familie med en mand med et godt job og en god økonomi. Det var da noget af en grov generelisering. Men under alle omstændigheder så har jeg det da også bedst med at have økonomien iorden før jeg stifter familie, men hver ting til sin tid, jeg står jo heller ikke ligefrem og banker på døren for at få børn ligenu...

Jeg fårstår dig ikke mht. det du omtaler som "indremissionske værdier" - er det det, at jeg savner en kæreste med samme værdier i livet som mig, der er indremissionsk? Det var da en grov overfortolkning. Men desuden, skulle jeg blive et lykkeligere menneske af at gå og bolle til højre og venstre? Hvor vil du hen med den snak?
Ellers vil jeg takke dig for dit forslag til mig om at begynde at dyrke yoga, det vil jeg seriøst prøve at gøre noget ved, jeg tror muligvis også det kan få mig mere i balance..
Tak for dit svar...

hejsa
Tak for dit svar.
Angående urealistiske drømme, så er de måske ikke fuldstændig urealistiske, hvis jeg kommer i job igen (se evt. mit svar længere oppe ang. økonomi). Men jeg erkender at drømmen klyger sig til et håb om at jeg får et godt, vellønnet job igen - og så vil jeg også erkende at det ikke er at forholde sig til virkeligheden....det er bare ekstremt svært for mig at skyde den drøm ud af mit hovede! Så vil jeg næsten hellere holde op med at leve!
Der er et afsnit du skriver, som jeg ikke helt forstår:
"Det er fair nok at du ikke er klar til at få børn (det er også et kæmpe ansvar..OG man skal også have bare lidt "ordentligt" økonomi ellers bliver det for surt) men at bruge en urealistisk undskyldning..det er lidt fjollet!!"
Hvad mener du med "urealistisk undskyldning"
Det med at finde kærester: jeg bruger altså primært nettet til at finde de Dates, dog har jeg også kontakt med nogle dejlige og søde piger igennem sportsklubber jeg er med i...mit store problem er vist bare at jeg ikke rigtig får udsendt de rigtige signaler - jeg får meget ofte at vide "at det da er underligt at jeg ikke er blevet fanget endnu" og at jeg er en "pæn og rolig mand", det ligger ligesom også i luften at disse piger tror jeg går og er skruk. Jeg slår det bare hen med "ah, det er der vist tid nok til for mig", jeg vil jo heller ikke lyde som om jeg slet ikke har en drøm om at være med til at sætte børn til verden...for det har jeg da bestemt...bare ikke i den fase i mit liv jeg er i nu....på den måde gad jeg også godt at pigerne kunne se på mig som en mindre moden fyr omkring de 20🙁For det er jo den person jeg er indeni...

Tak for dit svar.
Jeg starter lige bagfra med at give respons - jeg bebrejder ikke nogen piger/kvinder at jeg ikke er moden - for det er jeg godt selv klar over at jeg ikke er! endnu, altså! Og lige for at nævne det igen - jeg har fået afslag fra unge piger (i starten af 20erne) med begrundelsen at jeg er for gammel...men af sind er jeg jo ligesom dem! Det er her jeg godt gad jeg kunne overbevise dem...
Tak for dit forslag til at tage ud og arbejde mens jeg rejser - den mulighed havde jeg faktisk slet ikke tænkt over...og ja, jeg er HELT åben overfor at leve i en sovepose de næste par år eller tre!! Bare der kommer nogle gode oplevelser ud af det! For indtil nu kan jeg ikke påstå at have oplevet specielt meget..jo måske i arbejdsmæssige sammenhænge (da jeg havde arbejde), men privat synes jeg mit liv indtil nu har været nærmest ikke-eksisterende...dette skal der rådes bod på! Jeg tror bestemt også jeg har muligheden for at "vokse" før jeg kommer hjem til lille Danmark igen, specielt fordi jeg er meget åben og nysgerrig overfor alt nyt.
Jeg vil straks nu her kontakte forskellige steder for at se på mulighederne for at komme ud og arbejde i den store verden, jeg vil også kontakte min bank mht, hvordan de ser på det og min A-kasse...
Hvem ved, måske finder jeg også kvinden i mit liv et helt andet sted i Verden end her i Danmark.
Jeg er allerede glad! Tak fordi du åbnede mine øjne...man bliver jo helt blind når man går omkring alene med sine tanker!
1000 tak! :)

Jeg nævnte de indremissionske værdier, pga. du skrev at du bor
i det mørke jylland. *smiler*
Hvis du mangler selvtillid, så er det også svært at få et job.
Så der er sikkert en godt sted at starte.
Mange kvinder fokusere meget på økonomien. Så er det
ikke smart, hvis man skal tælle småpenge...

Jylland er stor, det vil du opdage, hvis du engang kom herover...der er da temmelig stor forskel på en indremissionsk person i Thy og en person med fingeren på pulsen i Århus. Ligesom der er kæmpe forskel i mentalitet på en nordjyde og en sønderjyde, en vestjyde, en midtjyde og en østjyde. Jeg er så noget midt imellem (jeg bor i en mellemstor provinsby på den jyske østkyst). Bare lige for at nuancere dit billede lidt af "os jyder" :-)
Jeg ved ikke om det er svært for mig at få job, pga. manglende selvtillid. Jeg har faktisk været til adskillige jobsamtaler (og kommer det stadig), dem der har skullet ansætte mig, har desværre bare haft flere at vælge imellem og her har det åbenbart ikke set godt ud at jeg mistede mit sidste arbejde pga en længere sygdomsperiode forbundet med stress. Men nu er det altså heller ikke sådan at jeg sidder og udstråler lav selvtillid til jobsamtalerne, slet ikke. Derfor håber og tror jeg på, at jobbet nok skal komme...måske i udlandet, hvem ved (jærnfør andet indlæg).
Nå men jeg får da også lige lyst til at hive nogle fordomme op af hatten: måske er det primært københavnske kvinder, der fokuserer på at få en økonomisk stærk mand. For det har jeg slet ikke oplevet med de piger jeg har stiftet bekendtskab med her i Jylland...her er det den kærlige mand, de søger...men måske det er fordi der er et overtal af kyniske mænd i kbh og så ser kvinderne istedet på andre goder end et godt hjerte? Eller måske fokuserer københavnske kvinder i højere grad på karriere og materiel succes istedetfor kærligheden?
Nå, det var nu bare en provokation, nu du provokerede mig mht. "indre mission", hehe

Mange tak for din behjælpelighed, Bimmer!
De link vil jeg straks gå efter i sømmene.
Det er ihvertfald slut med bare at sidde og beklage sig uden at fortage sig noget! 33 år på den måde har været mere end nok!
takker :)

Der er så mange, der gerne vil på jordomrejse, men aldrig kommer det. Det eneste, siger de, der afholder dem - er økonomien.
For det første behøver en jordomrejse ikke være dyr. For det andet bruger de fleste mennesker "spild"-penge på alt muligt, som man burde kunne undvære til fordel for ens store drøm. Fx cigaretter, overforbrug af det ene og andet.
At spare 1000-2000 kr. sammen om måneden er ikke urealistisk og hvor lang tid tager det så lige, før man kan komme afsted?
Det med pigerne, du skriver... Måske - sådan har jeg det i hvert fald - ønsker de yngre piger heller ikke familie nu og her men tænker hvis de skal have en fremtid med dig som familiefar skal du ikke være 40 år, når det første barn kommer på banen.

Ja, som min økonomi er nu kan jeg måske godt spare 1000kr sammen om måneden, men hvis jeg igen fik et job, hvor jeg måske ville kunne tjene 30-35.000 kr, kunne jeg måske pludselig sætte måske 6.000 kr tilside. Og så kunne jeg måske hurtigt arbejde gælden på 100.000 kr af og spare andre 100.000 op til en jordomrejse på et års tid eller 2, desuden ville det jo også hjælpe, hvis jeg så også kunne finde arbejde hist og pist hvor jeg nu rejste rundt.Det med spild-penge, det har jeg nu heller aldrig gjort i..ryger slet ikke, og behøver ikke leve på alkohol eller købe underlige souvenirgenstande. Jeg er indstillet på at leve i en kuffert og sove i sovepose.
Angående det med de yngre piger, ja måske kan du have ret i at nogle af dem frygter at deres kommende børn får en gammel far...men sådan bliver det..men det er kun af alder, for ved at jeg er ung af sing og krop...og det kan jeg da leve højt på, tror jeg da...
ihvertfald har jeg ikke tænkt mig at panikke og droppe mine fremtidsdrømme og slå mig ned med børn, villa og vovse nu, for om 10 år at finde ud af at jeg egentlig ville noget helt andet..og til den tid er det uden tvivl en del sværere, hvis jeg stiftede familie nu.

... håber da at du kommer ud at rejse indenfor de næste år!
statravel har altså nogle FEDE jorden-rundt flybilletter :P

33 år er da ingen alder =) Du har da hele livet foran dig stadigvæk. Hvis du ellers er en sød og kærlig fyr, så ville jeg da ikke have noget imod at dele fremtiden med dig incl en jordomrejse, hvis altså ikke liige jeg allerede var i forhold =))
Og lad da være med at høre på de dumme tøser der synes du bliver en gammel far..de er jo alligevel for umodne...
Tænk ikke på dig selv som gammel, du er jo stadig ung =)
held & lykke

Du mener StarTravel? Har du selv rejst med dem? og i givet fald, hvor længe ad gangen? og hvorhen?
fortæl fortæl :)

men ikke på mit stadie mhs.til alder..men moden!men jeg ser det som en fordel at ha skal være jomfru:-)
ikke er den type hvor sex betyder mest i et forhold(sjælendt)
leder ikke bevidst..
for er ikke klar
har brug for at være alene
medmindre jeg finder "den eneste ene"
men det skal ske naturligt ved et tilfælde..
vil have et dybt forhold..der bygger på forståelse
men ikke giftes
binde sig
man skal kunne have tid i enerum
så måske?ikke ligefrem bo under samme tag..

Held og Lykke
med kærligheden

Held og lykke med din søgning, jeg håber at du
får et godt job!

mener jeg statravel - du kan jo se mere på deres hjemmeside... www.statravel.dk
Jeg vil også jorden rundt indenfor de næste 5 år. Kender dem ikke, men tror de er de billigste på markedet? Er dog ikke sikker. Måske en kombination af billetter fra forskellige selskaber er løsningen. Eller købe dem undervejs.

Jeg har fornylig skiftet arbejde og har i den forbindelse fået masser af nye kolleger på omkring min egen alder (jeg fylder snart 29) og det er UHYGGELIGT! Alt hvad de taler om er de børn de har, de børn de er gravide med, de børn de skal adoptere, de børn de drømmer om at få og bla, bla, bla.
Jeg synes det er FORFRISKENDE at se at ikke alle på vores alder, mænd såvel som kvinder, er gået skruk og absolut vil slå sig ned og avle håndboldhold til de er blågrønne i hovedet!
Og det er uanset årsag. Fat mod! Du virker som en fornuftig fyr, det skal nok lykkes! ;o)

Hej triste fyr.
Jeg tror simpelthen bare du er kommet i kontakt med de forkerte piger, for der er MANGE piger, som gerne vil have en dejlig moden fyr... inklusiv mig selv. Jeg falder ikke for fyre på min egen alder, og har egentlig aldrig gjort det!
Du må ud at lede videre, held og lykke

For det første er det noget pjat af dig at søge efter yngre piger - der er mange piger på din egen alder, der ikke er skruk, tværtimod bliver flere, jeg kender, presset af deres mænd til at få børn, selvom pigen aldrig har haft lyst til det!
Og kors, hvor er det træls at man altid skal høre om, hvordan det skulle være det eneste sunde og normale og rigtige at få børn - mage til vås! Den lykkelige lille idyl-familie findes mest i leverpostejs og rugbrøds-reklamer, argh!
Der er rigtig mange, der hellere skulle have ladet være med at få børn, for børnenes skyld - de har ikke bedt om at blive sat i verden, husk lige det! Tænk på, hvordan de får det som voksne - børn er noget, folk får for deres egen fornøjelses skyld, ikke for børnenes!
Det er svært at finde den rigtige partner - jeg møder selv ideligt yngle-syge mænd - gab!
Prøv derfor noget netdating (se frit-lejde.dk og fakelinien.dk), og du vil se verden åbne sig.
Jomfru, ja - mange lader sig presse for tidligt, 'for så er man normal', jeg syntes selv, at jeg ventede u-udholdeligt længe (23), og det var for tidligt, dvs den forkerte mand. Så tag det roligt, det er vigtigt at elske (med) den rigtige først, både for hjertet og for helbredet.
Arbejdsløs kandidat, ak ja - her har man taget lang og grundig uddannelse med godt resultat, men der er ingen, der vil bruge det til noget. Det er tåbeligt, rent samfundsøkonomisk, vågn op, erhvervsfolk, og ansæt os, vi har jo bevist, at vi har en god hjerne - der står til jeres rådighed!
Magistrenes A-kasse har noget, der hedder Målrettede Magistre, og der er solid statistik på, at små og mellemstore virksomheder øger deres omsætning dramatisk, når de hyrer en akademiker, humanist eller ej! Så brug os dog! Både I, vi, og samfundet tjener ved det.
Med andre ord, kære mand, go netdating og der er med garanti en kvinde, plus-minus 5-8 år yngre eller ældre end dig, som du kan nyde livet med - lad dig ikke hæmme af latterlige fordomme om alder.
Go for it - ini'tiv bringer dig videre....
:-)

måske får du fat i de forkerte piger... jeg har selv næsten kun kommet sammen med fyre som var op til 10 år ældre end mig. jeg gider ikke rende efter fyrene på min egen alder da de næsten altid er for umodne.
men jeg ved hvad du mener, du vil nyde livet fordi du ikke er klar til familie liver indnu og du vil helst nyde det med en pige som så ender med at være hende som skal slå sig ned sammen med dig.
Faktisk er der efterhånden også rigtig mange unge piger som vil have børn og det hele i en meget tidlig alder, så der handler simpelthen om at finde hende som passer til dig og jeg tror også godt at du kan finde hende i din egen aldres gruppe... eller her på nettet måske..(?) :-)

Det at du er i tredjeverne kan måske skræmme de yngre piger lidt... For dem kunne du jo sagtens være en lærer eller andet.... Selvom du måske er i samme nivau som dem betyder ikk du skal være samn med dem... Find en kvinde som er i din alder... En god veninde Feks. Og spørg hende om hun vil hjælpe digh med dine problemer... På hvilken som helst måde..? Jeg tror ikk at det med at komme ned til yngre piger vil hjælpe... Det vil nok bare gøre din sag værere..!

Hej, Jeg er en pige på 23. Altså måske omkring den aldersgruppe du mener du skal passe ind i. Først vil jeg gerne sige at du nok bør se realiteterne i øjnene, du er 32. Dermed mener jeg ikke at du SKAL følge en slags norm og forlade dig med at skulle skabe familie, for hvordan man lever sit liv er helt og holdent op til en selv. Jeg her rejst en del, og det eneste jeg kan sige til dig er at du i stedet for at vente på at blive "taget med" af en som vil rejse med dig så spring ud i det selv. Jeg rejste ud alene med en forhåbning om at møde noget andet end det vandte og jeg kan så lige fortælle dig, det hele findes derude. Mange rejsende er eventyrer som flakker rundt og oplever på deres 10- 15 år, mennesker på 40 lever livet som danmarks ungdom men med en del rigere erfaringer end de selt unge så måske her du også kunne finde dine ligemænd, folk som uden direkte at lægge noget pres på dig alligevel fremelskede en udvikling så du ikke altid bare synes sat tilbage.
Så hvis du vil rejse så stop med at holde det ved drømmen og snakken. kom afsted og så forresten, don't look for love... love will look for you. uindfriede ønsker som bare står i vejen og ruger hindrer dig i rent faktisk at leve dit liv. Velkommen til det ene du har! GO!

Desuden er det ikke så smart at lede efter en Mercedes i en Opel butik... Styr dit fokus. hold igen med den selvmedlidenhed og tag dig sammen. Hænderne op af lommen og kom igang. Hvor vil du hen?? Næste etape for dig, hvad er det?? Vær lidt målrettet. Hvis dit hele liv synker rundt i at du skal have en kæreste og det er det vidtigste lige nu, så søger du måske alligevel bare din mage, og det der følger med.... Det er aldrig en god ide at lyve for sig selv. Vær dog ærlig og se den mand du er i øjnene. Hvem er han????