Demokratiet på vej ud?
Religioner kan styre folk i alle retninger ved at vælge og prioritere de dyder, som befolkningen bør efterstræbe.
I det før-demokratiske samfund var det ønskeligt at kontrollere og passivere befolkningen med de passive omsorgsdyder, der promoveres af Det Nye Testamente.
Herskerne kunne så handle, som omstændighederne og deres tilbøjeligheder bød dem uden utidig indblanding fra folk og fæ, der var passende religiøse.
Med demokratiet bliver vi alle lidt herskere.
Når religion og politik er adskilte i det sekulariserede samfund, kan vi stemme, som omstændighederne og vore tilbøjeligheder byder os uden hensyn til religiøse dyder.
Men religionens rolle overtages af den medmenneskelige etik.
De samme passive omsorgsdyder, som prædikes af Det Nye Testamente, lanceres i en ny ikke-religiøs indpakning, som ikke er sekulariseret.
Anstændige mennesker er bestemt ved den medmenneskelige etik, der er sammensat af omsorgsdyder som - gavmildhed, medlidenhed, barmhjertighed, mildhed, tolerance og kærlighed.
Disse anstændige søger at dominere det danske nationale fællesskab, så gruppen bliver anstændig.
De anstændige mennesker tøver ikke med at håndhæve dyderne - gavmildhed, medlidenhed, barmhjertighed, mildhed, tolerance og kærlighed – ved at anvende chauvinisme og diskriminering overfor afvigere blandt danskerne.
Herved demonstreres og eksponeres anstændighed som utilstrækkelig, hvis man vil klare sig i denne verden.
Anstændigheden må selv optræde uanstændigt, hvis den vil overleve.
Ikke desto mindre indoktrineres vælgerne til at stemme anstændigt?
Hvor længe mon en stat ville overleve, hvis den praktiserede kravet om at vende den anden kind til og påbudet om at dele alt med Jordens fattige?
Næ, det er nok en rigtig dårlig ide!
Og det er uden betydning for resultatet, om kravet fremsættes af Gud eller mennesker!
Samtidigt er politik blevet meget præget af de moderne computerhjælpemidler, der muliggør overblik over hundredevis af indbyrdes afhængige variable.
På den politiske scene har alle deltagere matematiske samfundsmodeller eller modeller af udenrigspolitiske situationer på computeren, så de kan se, hvad der sker som konsekvens af en ændring.
Debatten politikerne imellem er dermed oftest spil for galleriet, som er de uforstående vælgere, der knapt aner, hvad sagen drejer sig om.
Netdebat er næsten altid usaglig, da deltagerne kun har en brøkdel at det nødvendige vurderingsgrundlag og mangler kvalifikationer og værktøj til at behandle et grundlag til en begavet konklusion.
Ved indoktrineringen med den passiverende medmenneskelige etik og de øgede faglige krav til vælgerne må langt hovedparten i dag betragtes som ukvalificerede til deres rolle i demokratiet.
Som man ser i EU-spørgsmålet er der følgelig en voksende tendens til at koble vælgerne fra beslutningsprocesserne.
I det før-demokratiske samfund var det ønskeligt at kontrollere og passivere befolkningen med de passive omsorgsdyder, der promoveres af Det Nye Testamente.
Herskerne kunne så handle, som omstændighederne og deres tilbøjeligheder bød dem uden utidig indblanding fra folk og fæ, der var passende religiøse.
Med demokratiet bliver vi alle lidt herskere.
Når religion og politik er adskilte i det sekulariserede samfund, kan vi stemme, som omstændighederne og vore tilbøjeligheder byder os uden hensyn til religiøse dyder.
Men religionens rolle overtages af den medmenneskelige etik.
De samme passive omsorgsdyder, som prædikes af Det Nye Testamente, lanceres i en ny ikke-religiøs indpakning, som ikke er sekulariseret.
Anstændige mennesker er bestemt ved den medmenneskelige etik, der er sammensat af omsorgsdyder som - gavmildhed, medlidenhed, barmhjertighed, mildhed, tolerance og kærlighed.
Disse anstændige søger at dominere det danske nationale fællesskab, så gruppen bliver anstændig.
De anstændige mennesker tøver ikke med at håndhæve dyderne - gavmildhed, medlidenhed, barmhjertighed, mildhed, tolerance og kærlighed – ved at anvende chauvinisme og diskriminering overfor afvigere blandt danskerne.
Herved demonstreres og eksponeres anstændighed som utilstrækkelig, hvis man vil klare sig i denne verden.
Anstændigheden må selv optræde uanstændigt, hvis den vil overleve.
Ikke desto mindre indoktrineres vælgerne til at stemme anstændigt?
Hvor længe mon en stat ville overleve, hvis den praktiserede kravet om at vende den anden kind til og påbudet om at dele alt med Jordens fattige?
Næ, det er nok en rigtig dårlig ide!
Og det er uden betydning for resultatet, om kravet fremsættes af Gud eller mennesker!
Samtidigt er politik blevet meget præget af de moderne computerhjælpemidler, der muliggør overblik over hundredevis af indbyrdes afhængige variable.
På den politiske scene har alle deltagere matematiske samfundsmodeller eller modeller af udenrigspolitiske situationer på computeren, så de kan se, hvad der sker som konsekvens af en ændring.
Debatten politikerne imellem er dermed oftest spil for galleriet, som er de uforstående vælgere, der knapt aner, hvad sagen drejer sig om.
Netdebat er næsten altid usaglig, da deltagerne kun har en brøkdel at det nødvendige vurderingsgrundlag og mangler kvalifikationer og værktøj til at behandle et grundlag til en begavet konklusion.
Ved indoktrineringen med den passiverende medmenneskelige etik og de øgede faglige krav til vælgerne må langt hovedparten i dag betragtes som ukvalificerede til deres rolle i demokratiet.
Som man ser i EU-spørgsmålet er der følgelig en voksende tendens til at koble vælgerne fra beslutningsprocesserne.