den bekymrede kvinde
Hejsa alle..
Jeg vil starte med at skrive lidt omkring min sitrution, så man ikke på den punkt gør mig til den store syndebuk..
For ca 2 år siden kom jeg sammen med en, og vi havde en enormt godt forhold i starten,ligesom så mange andre. og vi klingede på alle punkter og ikke mindst det sexuelle, men vi fik da hurtig vores problemer. Spichelt fordi han edenlig stadigvæk var gift,men dog seperaret på 2 andet år. Og hans daværende kone ville ikke underskrive skilsmisseparpirende fordi hun stadigvæk håbe på han vendte hjem til hende en dag igen. Men Jeg kunne ikke blive ved med at føle mig som den dog logelige "elskerinde", selv om vi dog kom sammen. Så efter 7mdr stoppede vores forhold.
I 3 mdr snakkede mig og min eks overhovedet ikke sammen,jeg havde brug for at sunde mig,for selv om vi tildels havde det godt sammen,så tærrede det alligevel på ens forhold med de mange små ting som var både fra min og hans side.. (bare så man ikke tænker at det er mig der gav for hurtigt op,eller var for smålig.) 😉
Men efter de 3mdr var jeg begyndt at komme ovenpå igen,med masser af små positive oplevelser,der er med til at gøre at man bliver glader igen,og man heler stille og roligt. Og jeg skænkede ham næsten ikke en tanke, eller hvertfald ikke i det daglige.
Men pludselig en dag ringede han og spurgte om han måtte komme forbi til kaffe, for selv om vores forhold som par dog ikke fungerede så kunne vi vel stadigvæk snakke sammen. Og ja det ga jeg ham da helt ret i. Så vi begyndte at ses lidt igen,dog som venner og sms´ede og ringede sammen en gang imellem.
Og så en aften endte vi så sammen igen sexuelt. Skal lige siges at vi havde et fantatisk sexliv da vi var par.
Og det var skønt, og ide vi snakkede godt sammen uden og blive uvenner, begyndte vi i en periode at kun have et sexuelt forhold.. Og efter en tid fandt jeg ud af at han kom sammen med en anden, faktisk min grand kusine. Og havde gjort det i alt den tid vi var sammen sexuelt, ja faktisk 3 dage efter vi var gået fra hinanden.
Se det fik mig jo også til og tænke at nu i et nyt lys kunne jeg godt forstå hvorfor hans "kone" han ikke var skilt fra ikke kunne slippe ham, hvis de nu også havde noget kørende sexuelt eller noget ligende imens jeg var sammen med ham??
Imens vi så havde en såkaldt erferre, skrev han mange søde ting til mig pludselig,ringede til mig selv om han var på ferietur til england eller polen eller hvor han nu var.. Og køber/købte gerne gaver med hjem til mig. Og jeg tænkte på derværende tidspunkt at det kunne måske bare være at vores forhold i første omgang gik for stærtk.Ja altså bare lige indtil jeg fandt ud af at han datede min grand kusine.
Og da jeg så fortalte ham det,blev han bare sur og snakkede ikke med mig i en uge.
Men hans forklaring er at jeg er noget spichel for ham, at han ikke kan slippe mig helt,og at jeg er hans livs kærlighed. Havde jeg bare været en rigtig dum møgkælling havde det været nemmere for ham siger han..
Nu ligger landet så bare sådan at jeg har virkelig dårlig samvittighed over for min grand kusine,selv om vi ikke rigtig snakker sammen,og aldrig har gjort.
Men da jeg snakkede om at fortælle hende det.. sage han at han var edenlig ligeglad,men jeg skulle bare vide at han så derefter ville gøre livet surt for mig så. For han ville gerne have ladet være hvis han kunne,men at jeg da måtte have bare en smugle medføgelse med at han rent faktisk stadigvæk elsker mig og tænker på mig tit, også når han var/er sexuelt sammen med hans nye kæreste.. Og stadigvæk den dag idag skriver han og spørger til hvordan jeg har det, og hvor meget han savner mig og dengang vi var sammen. Og hvor meget han stadigvæk elsker mig..
Jeg er selvfølgelig selv kommet vider nu 1 1/2 år efter, og kommer idag sammen med ham som jeg mener er mit livs kærlighed. Og jeg har enda lagt kortene på bordene over for min kæreste og han ved hvad min eks skriver og hvornår.. Sådan at der aldrig kan blive noget der som kan komme i klemme..
Men min eks er enorm gode venner med min familie og kommer der ofte. Og selvfølgelig snakker vi også den dag idag, og kun som venner.. men pludselig kan jeg få opkald fra ham hvor han fortæller hvor meget han savner mig, og elsker mig.Og så begynder han næsten at græde fordi han fortæller hvor forfærdelig det er. Det tærre selvfølgelig på mig når han gør det.. Jeg har gjort det klar for ham at vi aldrig bliver igen hverken som par eller sexuelt,og det er ligesom om at når sandheden går lidt for meget op for ham, så bliver han lidt sur og mut og lader sig ikke høre fra i en periode..
Og jeg er endenlig ked af over at han ikke bare kan acceptere hvordan vores skæbne ligger idag. Skal lige siges han er alletiders ven. Han er der altid hvis jeg får brug for ham.. men om det så er fordi han stadigvæk elsker mig ved jeg jo ikke.. Nogen der har nogen råd til hvordan man skal takle sådan et forhold med ens eks som edenlig ikke har gjort en noget som sådan.. Håber at høre fra nogen der har oplevet ligende??
Mulan
Jeg vil starte med at skrive lidt omkring min sitrution, så man ikke på den punkt gør mig til den store syndebuk..
For ca 2 år siden kom jeg sammen med en, og vi havde en enormt godt forhold i starten,ligesom så mange andre. og vi klingede på alle punkter og ikke mindst det sexuelle, men vi fik da hurtig vores problemer. Spichelt fordi han edenlig stadigvæk var gift,men dog seperaret på 2 andet år. Og hans daværende kone ville ikke underskrive skilsmisseparpirende fordi hun stadigvæk håbe på han vendte hjem til hende en dag igen. Men Jeg kunne ikke blive ved med at føle mig som den dog logelige "elskerinde", selv om vi dog kom sammen. Så efter 7mdr stoppede vores forhold.
I 3 mdr snakkede mig og min eks overhovedet ikke sammen,jeg havde brug for at sunde mig,for selv om vi tildels havde det godt sammen,så tærrede det alligevel på ens forhold med de mange små ting som var både fra min og hans side.. (bare så man ikke tænker at det er mig der gav for hurtigt op,eller var for smålig.) 😉
Men efter de 3mdr var jeg begyndt at komme ovenpå igen,med masser af små positive oplevelser,der er med til at gøre at man bliver glader igen,og man heler stille og roligt. Og jeg skænkede ham næsten ikke en tanke, eller hvertfald ikke i det daglige.
Men pludselig en dag ringede han og spurgte om han måtte komme forbi til kaffe, for selv om vores forhold som par dog ikke fungerede så kunne vi vel stadigvæk snakke sammen. Og ja det ga jeg ham da helt ret i. Så vi begyndte at ses lidt igen,dog som venner og sms´ede og ringede sammen en gang imellem.
Og så en aften endte vi så sammen igen sexuelt. Skal lige siges at vi havde et fantatisk sexliv da vi var par.
Og det var skønt, og ide vi snakkede godt sammen uden og blive uvenner, begyndte vi i en periode at kun have et sexuelt forhold.. Og efter en tid fandt jeg ud af at han kom sammen med en anden, faktisk min grand kusine. Og havde gjort det i alt den tid vi var sammen sexuelt, ja faktisk 3 dage efter vi var gået fra hinanden.
Se det fik mig jo også til og tænke at nu i et nyt lys kunne jeg godt forstå hvorfor hans "kone" han ikke var skilt fra ikke kunne slippe ham, hvis de nu også havde noget kørende sexuelt eller noget ligende imens jeg var sammen med ham??
Imens vi så havde en såkaldt erferre, skrev han mange søde ting til mig pludselig,ringede til mig selv om han var på ferietur til england eller polen eller hvor han nu var.. Og køber/købte gerne gaver med hjem til mig. Og jeg tænkte på derværende tidspunkt at det kunne måske bare være at vores forhold i første omgang gik for stærtk.Ja altså bare lige indtil jeg fandt ud af at han datede min grand kusine.
Og da jeg så fortalte ham det,blev han bare sur og snakkede ikke med mig i en uge.
Men hans forklaring er at jeg er noget spichel for ham, at han ikke kan slippe mig helt,og at jeg er hans livs kærlighed. Havde jeg bare været en rigtig dum møgkælling havde det været nemmere for ham siger han..
Nu ligger landet så bare sådan at jeg har virkelig dårlig samvittighed over for min grand kusine,selv om vi ikke rigtig snakker sammen,og aldrig har gjort.
Men da jeg snakkede om at fortælle hende det.. sage han at han var edenlig ligeglad,men jeg skulle bare vide at han så derefter ville gøre livet surt for mig så. For han ville gerne have ladet være hvis han kunne,men at jeg da måtte have bare en smugle medføgelse med at han rent faktisk stadigvæk elsker mig og tænker på mig tit, også når han var/er sexuelt sammen med hans nye kæreste.. Og stadigvæk den dag idag skriver han og spørger til hvordan jeg har det, og hvor meget han savner mig og dengang vi var sammen. Og hvor meget han stadigvæk elsker mig..
Jeg er selvfølgelig selv kommet vider nu 1 1/2 år efter, og kommer idag sammen med ham som jeg mener er mit livs kærlighed. Og jeg har enda lagt kortene på bordene over for min kæreste og han ved hvad min eks skriver og hvornår.. Sådan at der aldrig kan blive noget der som kan komme i klemme..
Men min eks er enorm gode venner med min familie og kommer der ofte. Og selvfølgelig snakker vi også den dag idag, og kun som venner.. men pludselig kan jeg få opkald fra ham hvor han fortæller hvor meget han savner mig, og elsker mig.Og så begynder han næsten at græde fordi han fortæller hvor forfærdelig det er. Det tærre selvfølgelig på mig når han gør det.. Jeg har gjort det klar for ham at vi aldrig bliver igen hverken som par eller sexuelt,og det er ligesom om at når sandheden går lidt for meget op for ham, så bliver han lidt sur og mut og lader sig ikke høre fra i en periode..
Og jeg er endenlig ked af over at han ikke bare kan acceptere hvordan vores skæbne ligger idag. Skal lige siges han er alletiders ven. Han er der altid hvis jeg får brug for ham.. men om det så er fordi han stadigvæk elsker mig ved jeg jo ikke.. Nogen der har nogen råd til hvordan man skal takle sådan et forhold med ens eks som edenlig ikke har gjort en noget som sådan.. Håber at høre fra nogen der har oplevet ligende??
Mulan