Føler mig død..

Jeg er en pige på 16 år. Jeg blir virkelig hurtig ked af det.
Selv de mindste ting kan få mig til at græde.
I dag sagde min far " vi skaffer os snart af med den kat " Fordi den sked på gulvet for første gang. Jeg begyndte at græder over det. Kunne ikke holde det tilbage.
Jeg kom hjem fra min kæreste i dag, vi har været på ferie i en uge sammen..
Da jeg kom hjem lagde jeg mig i min seng og begyndte at græde. Kan ikke holde det ud. Har aldrig savnet en dreng så meget i mit liv før. Har aldrig elsket en dreng så meget i mit liv før.
Jeg har en svær depression tror jeg, jeg græder inden i min selv hver dag; hvis ikke jeg ligger og græder i min seng.
Min mor døde da jeg var 12.. 4 dage efter min 12 års fødselsdag.
Det er ikke nemt at holde selvtilliden oppe, når man ikke får det der moderlige svar " Ja du er smuk min skat"
Men derimod bare får et svar af min far: " Ja du er flot nok".
Jeg har det hårdt. Og min far tror nogen gange ikke på mig. Jeg døjer med at trække vejret nogen gange, tror jeg har astma. Men min far vil ikke lytte.
Jeg går ikke i skole, eller noget. Jeg blev mobbet ud a 10 klasse.
Går bare her hjemme.. Er kun sammen med min veninde og min kæreste. Ellers ikke nogen..
Har ikke rigtig nogen venner, jeg spiller meget computer. Men er begyndt at skære ned på det.
Jeg keder mig hver dag. Og når jeg keder mig, spiser jeg.. Trøste spiser..
Jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv længere.. Ved ikke hvad jeg skal stille op..

Se at få en tid hos din læge... du skal ha´hjælp nu!!
kan evt foreslå efterskole/højskole, tror det ville være en god ny start for dig, hvis du har den mulighed:)
Ring evt til børnetelefonen, tror de kan hjælpe dig.
Knus

Du skal være glad for din far syntes du er flot ! for når du trøste spiser bliver du fed og så er der ingen anden end din far der syntes du er flot!

Jeg blev mobbet ud af en efterskole :(

Nu ved jeg ikke hvor godt dit forhold til din veninde er, men har du prøvet at snakke med hende om det? Nu ved jeg hvordan det er at græde hver dag, og jeg kan kun råde dig til at du IKKE skal prøve at klare det sig, jeg fortryder hver dag at jeg ikke søgte hjælp.
Hvis du ikke kan snakke emd din veninde har du måske noget andet familie du kan snakke med, nu hvor din far ikke rigtig lytter?
Den sidste ide jeg kan komme med er at hvis du måske har et godt forhold til din kærestes/venindes forældre(nok helst mor) så kan du prøve at snakke med en af dem? Forstår godt at det nok kan være lidt akavet, men nogle gange må man bare skubbe det til side og gøre det der skal til.

Snakker med hende om det hver dag. Men hun har selv en depression. Og nogen gange lytter hun ikke...
Har ikke det bedste forhold til min kærestes forældre. Da hans forældre er skilt og han bor hos hans mor. Og hun er lidt psykisk syg...
Så ved ikke hvad jeg skal gøre..
Jeg vil gerne søge hjælp. Men ved ikke hvordan. Og jeg har ikke penge til det.
Og har prøvet alt det, psykolog, terapi og alt det.. Intet hjælper..

Det er da klart du græder hvis din far vil skaffe sig af med jres kat... Du er i en hormon alder, hvor livet og det at stå på egne ben skal til at starte...
Tror ikke du har astma, men tror der er en klump i dit bryst der trænger til at komme ud.
jeg syntes du skal bestille en dobbelt tid hos din læge og få en snak med ham/hende om de ting der er inde i dig... Knus og gode tanker

Hvor er du dog ubehagelig at høre på, fik du det bedre?????

Kære JustDead...
Du må ikke føle dig død, for meget kan ændres, men du skal ha' hjælp..ikke i morgen, men NU! Jeg taler af erfaring for jeg er dobbelt så gammel som dig, og jeg brugte det meste af min ungdom på at gemme mig. Jeg skammede mig over mig selv og min fysiske grimhed og var aldrig sammen med venner, fordi jeg var nederst i hierarkiet i klassen både bogligt og sportsligt. Jeg følte at jeg var minus værd.
Meget ændrede sig, men det var først da jeg kom ud af skolen og kom ud og oplevede mennesker der var meget anderledes end hvad jeg havde været vant til, folk der ville mig og jeg fik for første gang et lille håb om at jeg kunne... jeg kunne blive til noget, jeg kunne gøre noget ved de drømme jeg havde. Men jeg skulle ha' et skub i den rigtige retning - først og fremmest skal din læge henvise dig til den rette hjælp, en psykoterapeut er et bud, det kan også være du kan komme i en gruppe med andre unge der kæmper med nogle af de samme ting. At snakke med folkene på Livslinien 70 201 201 er også en mulighed. Du har din veninde og din kæreste, lad dem være med til at få vendt det her - og lov mig så at du ikke giver op!!
Sæt ord på dine følelser, skriv de grimme tanker ned og hvad de gør ved dig, helt inde fra hjertet - dagbogen på depnet.dk er god til det formål, bruger den selv - og lad ikke de mobbere ødelægge mere end de har gjort. Det er svært, men den onde cirkel kan brydes -tro på det!
Tanker herfra.

forstår jeg. Har du tænkt på du er ved at ødelægge dit liv. Der skrives du skal have hjælp o.s.v. men jeg kunne godt lide at vide, hvor den skal komme fra. Der er ventelister og landet har ingen penge, for dem bruger politikerne på krig. Du har kun dig selv og din far. Din far svarer dig vel så godt han nu kan.
Jeg ved godt det kan være svært, det var heller ikke pænt han sagde det om katten, men mener han det ?.
Forelsket, ja hvem er ikke vanvittig forelsket i en eller anden, når man er 16 år.
Du ødelægger dit liv nu. Gør noget selv. Lad være med at ligge i sengen , men gå en tur. Glæd dig over nu kommer foråret. Mobber den ene skole gør de det ikke på en anden.
Hvad du skal stille op, du skal se at komme i skole og få lært noget.
Vil du ende på kontanthjælp, måske. Der kommer ikke noget mirakel og hjælper.
Det lyder som et fake indlæg. Der er jo ingen grænser for elendigheden.

Unge mennesker i dag tåler ikke modgang før verden bryder sammen.
Jeg blev mobbet i hele skoletiden kom i lære og blev mobbet der også. Jeg havde det da ikke godt, men jeg var nødt til at bide tænderne sammen og hænge i.
Jeg har oplevet mange ting, men gået i seng og ligge og vræle har jeg sjældent gjort.
Der er ingen hjælp, man har kun sig selv. Og jeg ville ikke have socialhjælp og være ingenting. Jeg har klaret mig. I dag har man i det mindste mulighed for at skifte skole og man behøver ikke at finde sig i alt det jeg har måttet. Så ud af sengen, hjælp din far med rengøringen og se så at komme ud i luften og i gang med noget. Ellers kan du ligge hele livet i sengen og græde. Er der noget ved det, måske.
Din elskede gider dig da heller ikke, hvis du bare er ked af det.
Men jeg tvivler på du taler sandt. Der er lidt for mange ulykker. Skulle du tale sandt så se at komme ud af den seng.

Det er nemlig nemmere at sige, at det er de andres skyld, istedet for at kigge lidt indad.
citat slut
Det kan sagtens være de andre, der har skylden. Der behøver ikke at være noget galt med en, før man bliver mobbet. Man kan IKKE lade som intet, for de andre kan vælge at lade som om man ikke eksisterer og hvem kan klare den slags i længden.
Det har jeg prøvet og en af de ansatte hviskede til mig, at de turde ikke snakke med mig af frygt for nogle få andre. Heldigvis kunne jeg holde på på det arbejde.
Men man må se at finde et andet sted at være i sådan et tilfælde.

Det er jeg helt enig i. Det var ikke for at nedgøre mobning.
Det har jeg selv prøvet som ny på en arbejdsplads.
Havde aldrig forestillet mig, at det kunne finde sted blandt voksne mennesker.
Det gjorde sgu ondt.
Det jeg mener er, at man skal passe på med, at bruge det som undskyldning for ikke at komme videre.
Hun er ikke på skolen mere, så hun må finde på noget andet og forhåbentlig finde ud af, at der også findes søde mennesker andre steder.
Det kan hurtigt blive en sovepude man hænger fast i, og så følger resten med, hvor man nemt kan overføre sine problemer til andre, istedet for at forholde sig til dem.

er vi helt enige.
Voksne mennesker kan være så ondskabsfulde, at man dårligt kan tro det. Jeg har undret mig over nogen, der skriver til andre: Du skal ikke give op og lade dem vinde. Man skal være mere end almindelig stærk for at kunne klare det.

Jeg troede også det var løgn da jeg oplevede det.
Har før altid haft et godt og sjovt forhold til mine tidligere kollegaer.
Voksne mennesker der har børn, der udøver mobning...så er der ikke noget at sige til, at der findes meget mobning afsted iblandt børn.
At blive ignoreret og ingen svarer når man siger noget, men sender de andre blikke i stedet for, er noget af det værste.
Jeg valgte at sige, at jeg på ingen måde ville omgive mig med den type mennesker 8 timer om dagen, og fandt et andet job.
Det er ikke at give op, hvis man vælger at prioritere sin tid med ordentlige mennesker.
Dem der mobber har jo allerede tabt kampen, ved deres væremåde.

er bare så grim og uattraktiv en kvinde - ikke særligt kønt ansigt og tynd af natur uden former, ingen fyre vil ha' noget med mig at gøre. Det gør simpelthen så ondt. Jeg er 31 år og jeg tror ikke jeg nogensinde møder kærligheden.. hvem vil gå ved siden af "grimme"??