Den historiske beretning om Jesus - 12

På den tid gik Jesus en sabbat gennem kornmarkerne. Hans disciple blev sultne og begyndte at plukke aks og at spise. 2 Da farisæerne så dette sagde de til ham: „Se! Dine disciple gør noget som det ikke er tilladt at gøre på sabbatten.“ 3 Han sagde til dem: „Har I ikke læst hvad David gjorde da han og de mænd der var med ham blev sultne? 4 Hvordan han gik ind i Guds hus og de spiste fremlæggelsesbrødene, noget som det ikke var ham tilladt at spise, heller ikke dem der var med ham, men kun præsterne? 5 Eller har I ikke læst i loven at på sabbatterne behandler præsterne i templet sabbatten som ikke-hellig og forbliver skyldfri? 6 Men jeg siger jer at der her er noget større end templet. 7 Hvis I blot havde forstået hvad dette betyder: ’Jeg ønsker barmhjertighed, og ikke slagtoffer,’ ville I ikke have fordømt de skyldfri. 8 Menneskesønnen er nemlig sabbattens Herre.“ 9 Efter at have forladt stedet dér gik han ind i deres synagoge; 10 og se, en mand med en vissen hånd! For at de kunne få noget at anklage ham for, spurgte de så: „Er det tilladt at kurere på sabbatten?“ 11 Han sagde til dem: „Hvem blandt jer vil ikke, hvis han har et får og det på sabbatten falder i et hul, få fat i det og trække det op? 12 Når alt tages i betragtning, hvor meget mere er et menneske da ikke værd end et får! Det er altså tilladt at gøre godt på sabbatten.“ 13 Derpå sagde han til manden: „Ræk din hånd frem.“ Og han rakte den frem, og den blev rask igen ligesom den anden hånd. 14 Men farisæerne gik ud og lagde råd op imod ham for at de kunne få ham ryddet af vejen. 15 Da Jesus fik [dette] at vide, tog han væk derfra. Mange fulgte ham, og han kurerede dem alle, 16 men han pålagde dem strengt ikke at gøre ham kendt, 17 for at dét kunne opfyldes som var udtalt gennem profeten Esajas, der sagde: 18 „Se! Min tjener som jeg har udvalgt, min elskede, som min sjæl har godkendt! Jeg vil lægge min ånd på ham, og hvad der er ret vil han gøre klart for nationerne. 19 Han vil ikke skændes [med nogen], ikke råbe højt, og ingen vil høre hans stemme på de brede gader. 20 Intet siv der er knækket, vil han knuse, og ingen ulmende væge af hør vil han slukke, før han har ført retten frem til sejr. 21 Ja, på hans navn vil folk fra nationerne håbe.“ (Mattæus 12:1-21)

I kan tro hvad I vil og den tros sandhed er altid subjektiv, det vil sige at den ikke er general eller universal. En subjektiv sandhed er ofte i modstrid med den generaliserede sandhed. Et godt eksempel: At jorden drejer omkring solen og ikke omvendt er en universal sandhed, de kristne troede i lang tid at det var omvendt. Det var deres subjektive sandhed! Der var bare den hage, at lige meget hvor meget de antog, at solen drejede omkring jorden, så blev jorden alligevel ved med at dreje omkring solen. På samme måde forholder det sig i dag. Alt det vrøvl I tror på, kan på ingen måde påvirke virkeligheden eller lave om på naturlovene. I kan i jeres grænseløse naivitet, tro at tro kan flytte bjerge – men ingen har nogensinde oplevet det!
Det nye testamentes Jesus er ikke historisk, fordi denne bog ikke er historie videnskab! På den tid hvor den blev til, anede man ikke hvad historisk videnskab var! Det forhindre stædig ikke, at I kan tro, at det forholdt sig sådan. Fint nok bare I forstå at holde videnskab og tro adskilt, som Søren Kirkegård så indtrængende formaner. Ifølge jeres egen teologi, mister I nemlig troens indhold, i samme stund, I vil gøre tro til videnskab! Det skal man ikke være særlig bibel stærk, for at forstå, så det fatter I nok også en dag!!!
Nu er det imidlertid så heldigt at en historiker ,har brugt den historisk videnskabelige metode, på evangeliernes Jesus, for at se hvad der ville komme ud af det! Det drejer sig om Bart D. Ehrman og bogen findes på dansk, den hedder: ” Jesus en apokalyptisk profet”. Gyldendal. Læs den og se hvad der sker, når den rigtige historiske metode anvendes på jeres Jesus. I kan forkaste denne bog, men så har I også forkastet enhver ret til at tale om en historisk sand Jesus. Tilbage bliver kun en subjektiv ”sand” historie, med andre ord – en påstand. Og påstande er I jo så gode til.

Bibelskribenten Lukas var for eksempel læge og historiker. Flavius Jesephus var en anden jødisk historiker i datidens Israel. Også grækenland havde historikere, men mens grækenlands historie fortabte sig i en ukendt fortid, kunne jøderne føre deres historie helt tilbage til de to første mennesker på jorden. Josephus' værk "Mod Apion" handler om denne forskel i jødisk og græsk historieskrivning.
http://da.wikipedia.org/wiki/Josefus
Enhver tid har en tilbøjelighed til at betragte sin egen samtid som den "oplyste", og alle andre generationer som mere eller mindre uoplyste, men så går der nogle år, og så er det vores generation der bliver betragtet som uoplyst. Bibelen derimod har aldrig behøvet revision. Dens historie altid er pålidelig, også selvom den ikke altid stemmer overens med den historieopfattelse der er populær lige i øjeblikket. Bibelen er en bog man kan stole på.
Med venlig hilsen, ftg.

Jeg ved godt at det er meget svært at forstå, men historie videnskaben har faktisk gjort nogle landevindinger de sidste 2000 år. Du bruger garanterede heller ikke flint og stål når du tænder for komfuret – hvorfor vælger du så at gøre det samme åndelig set, når det kommer til myten om Jesus.