Den historiske beretning om Jesus - 5
Da han så folkeskarerne gik han op på bjerget; og da han havde sat sig ned kom hans disciple hen til ham; 2 og han åbnede sin mund og begyndte at undervise dem, idet han sagde: 3 „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov, for himlenes rige er deres. 4 Lykkelige er de som sørger, for de vil blive trøstet. 5 Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden. 6 Lykkelige er de som hungrer og tørster efter retfærdighed, for de vil blive stillet tilfreds. 7 Lykkelige er de barmhjertige, for mod dem vil der blive vist barmhjertighed. 8 Lykkelige er de rene af hjertet, for de vil få Gud at se. 9 Lykkelige er de som stifter fred, for de vil blive kaldt ’Guds sønner’. 10 Lykkelige er de som er blevet forfulgt for retfærdigheds skyld, for himlenes rige er deres. 11 Lykkelige er I når folk skælder jer ud og forfølger jer og løgnagtigt siger alt muligt ondt om jer for min skyld. 12 Fryd jer og spring af glæde, for jeres belønning er stor i himlene; på den måde forfulgte man jo profeterne før jer. 13 I er jordens salt; men hvis saltet mister sin kraft, hvordan skal det da gøres salt igen? Det duer ikke længere til andet end at blive smidt ud hvor folk kan træde på det. 14 I er verdens lys. En by kan ikke skjules når den ligger på et bjerg. 15 Man tænder ikke en lampe for at sætte den under målekarret, men man sætter den på standeren, og så skinner den for alle som er i huset. 16 På samme måde skal I lade jeres lys skinne for folk, så de kan se jeres gode gerninger og herliggøre jeres Fader som er i himlene. 17 I må ikke tro at jeg er kommet for at nedbryde Loven eller Profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde; 18 for jeg skal sige jer en sandhed, at snarere vil himmel og jord forsvinde end så meget som det mindste bogstav eller en lille del af et bogstav vil forsvinde fra Loven og ikke alt finde sted. 19 Derfor vil enhver der bryder et af de mindste af disse bud og lærer folk den slags, blive kaldt ’mindst’ med hensyn til himlenes rige. Men enhver som handler efter dem og lærer andre dem, vil blive kaldt ’stor’ med hensyn til himlenes rige. 20 For jeg siger jer at hvis jeres retfærdighed ikke overgår de skriftlærdes og farisæernes, vil I slet ikke komme ind i himlenes rige. 21 I har hørt at der blev sagt til dem der levede i gamle dage: ’Du må ikke myrde; og enhver som begår mord skal stå til ansvar over for domstolen.’ 22 Men jeg siger jer at enhver som vedvarende er vred på sin broder, skal stå til ansvar over for domstolen; og enhver som tiltaler sin broder med et ringeagtende skældsord, skal stå til ansvar over for den øverste domstol; mens enhver der siger: ’Din foragtelige tåbe!’ vil være hjemfalden til ilden i Gehen′na. 23 Derfor, hvis du er i færd med at bringe en offergave til alteret, og du dér kommer i tanker om at din broder har noget imod dig, 24 så lad din gave blive liggende dér foran alteret, og gå; slut først fred med din broder, og derefter, når du er kommet tilbage, kan du bringe din offergave. 25 Sørg for hurtigt at opnå forlig med den der fører sag mod dig for retten, endnu mens du er på vej derhen sammen med ham, for at ikke din modpart måske skal overgive dig til dommeren, og dommeren [overgive dig] til retsbetjenten, og du blive kastet i fængsel. 26 Jeg skal sige dig som det er: Du vil afgjort ikke komme ud derfra før du har betalt alt til sidste og mindste mønt. 27 I har hørt at der er blevet sagt: ’Du må ikke begå ægteskabsbrud.’ 28 Men jeg siger jer at enhver der bliver ved med at se på en kvinde for at begære hende, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte. 29 Hvis nu dit højre øje dér bringer dig til snublen og fald, så riv det ud og kast det fra dig. Det er nemlig bedre for dig at en af dine legemsdele går tabt end at hele dit legeme bliver kastet i Gehen′na. 30 Og hvis din højre hånd bringer dig til snublen og fald, så hug den af og kast den fra dig. Det er nemlig bedre for dig at en af dine legemsdele går tabt end at hele dit legeme havner i Gehen′na. 31 Der er også blevet sagt: ’Enhver der skiller sig fra sin hustru skal give hende en skilsmisseattest.’ 32 Men jeg siger jer at enhver der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt, udsætter hende for at begå ægteskabsbrud, og enhver der gifter sig med en fraskilt kvinde begår ægteskabsbrud. 33 I har også hørt at der blev sagt til dem der levede i gamle dage: ’Du må ikke aflægge en ed uden at holde den, men du skal indfri dine løfter til Jehova.’ 34 Men jeg siger jer: I skal slet ikke aflægge eder, hverken ved himmelen, for den er Guds trone; 35 eller ved jorden, for den er hans fodskammel; eller ved Jerusalem, for det er den store Konges by. 36 Du skal heller ikke aflægge en ed ved dit hoved, for du kan ikke gøre et eneste hår hvidt eller sort. 37 Lad blot jeres ja betyde ja, og jeres nej, nej; for hvad der går derudover er fra den onde. 38 I har hørt at der er blevet sagt: ’Øje for øje og tand for tand.’ 39 Men jeg siger jer: Modstå ikke den der er ond; men uanset hvem der giver dig en lussing på din højre kind, så vend også den anden til. 40 Og hvis nogen vil føre en sag imod dig og tage din underklædning, så lad ham også få yderklædningen; 41 og hvis en myndighedsperson pålægger dig som tvungen tjeneste at gå en mil, så gå to mil med ham. 42 Giv til den som beder dig, og vend dig ikke bort fra den som ønsker at låne af dig [uden renter]. 43 I har hørt at der er blevet sagt: ’Du skal elske din næste og hade din fjende.’ 44 Men jeg siger jer: Bliv ved med at elske jeres fjender og at bede for dem som forfølger jer, 45 så I kan vise at I er sønner af jeres Fader som er i himlene; han lader nemlig sin sol stå op over onde og gode, og lader det regne på retfærdige og uretfærdige. 46 For hvis I elsker dem der elsker jer, hvilken belønning får I så? Er det ikke også det skatteopkræverne gør? 47 Og hvis det kun er jeres brødre I hilser på, hvad særligt gør I så? Er det ikke også det folk fra nationerne gør? 48 I må altså være fuldkomne, ligesom jeres himmelske Fader er fuldkommen. (Mattæus, kapitel 5)