Den kærlighed er svær

hvorfor er kærlighed så svær??

- er det derfor du er sådan en sur kælling?

som du plejer................

Vil du uddybe det lidt mere Red Tea?? For jeg vil da også selv sige, at kærligheden er svær sommetider, f.eks. hvis man for nogle følelser for en fyr og han så svigter eller såre en. Ja så er jeg sgu ulykkelig.

- men jeg synes jo heller ikke kærlighed er svær.
- Til gengæld har jeg en klar fornemmelse af, at de profilløse, der konstant smider den ene sviner efter den anden i hovedet på debattører herinde, har nogle problemer med dem selv og nu kom så en af forklaringerne. Det kan være det er fordi de har det svært med kærligheden - bl.a.

smider den ene sviner efter den anden i hovedet på Solens debatørrer ??? Det har jeg da aldrig gjort !!!! Må jeg be`om en undskyldning ??

- men ja, det har jeg forstået en stor del af Jer mener. I er f...en flok pivskidder!
- Ikke om jeg begriber, nogen vil henslæbe halve og hele liv med at være dørmåtte for mænd. Tag da skeen i den anden hånd og forlang den behandling I fortjener. Kan de ikke fatte det, så spark dem ud af Jeres tilværelse, og lær. Det er menneskeligt at begå fejl, men det er kun tåber, der ikke lærer af dem.
- Når det er så forbandet svært, så er det oftest selvskabte plager, der hjemsøger en.
- Sådan en som dig Cassiopaya, dit søde menneske, - med det du har i rygsækken, burde du jo være verdensmester, men du har stadig en tyrkertro på, at hvis du er tilstrækkeligt meget viklet ind i flinkeskolen, så vil folk i bedste fald være gode ved dig, eller i det mindste, i hvert fald lade være med at gøre dig noget ondt. Du skal da have lært at stave til Bitch. Og det er kærligt ment!
- Der kommer ikke nogen og gør det for os. Vi er nødt til selv at tage det vi vl have - og hvorfor i alverden skulle vi ikke?

- og jeg opfatter dig ikke og har ikke kaldt dig en sur kælling <griner> - overhovedet.

for jeg kunne på ingen måde være mere enig med dig Dulkis :-)
Kunne ikke have skrevet bedre indlæg selv - så jeg hopper bare med på dit, håber det er Ok?

Du elsker jo at blive "! hængt og stegt" !!!!!

du smykker dig med lånte fjer, og det gennemskuer det modsatte køn med det samme.
Jeg formoder at du ved, hvad red tea er, hvis ikke, så find et nick du selv ved hvad betyder.
Kan du svare, eller er du bare hjerneblæst?

- men min erfaring siger mig, at har man næsen fremme er man i risiko for at blive bidt i den, så derfor........

Tak Dulkis jeg griner lidt for jeg ved det jo godt selv, jeg er pigen der har gået i flinkeskolen. Forsat rigtig dejlig dag.

du har jo din lolita dukke, så selv om din næse er stor, bider dukken dig vel ikke?

Det er jo ikke alle, der har den samme livserfaring som dig, kære Dulkis :o) For nogen er kærligheden måske vanskelig - specielt unge mennesker, der først lige er ved at lære det. Alle skal da lige have en chance ;o)

- Kan du have en god aften. Der kommer Desperat Housewifes, de kan da i hvert fald noget på intrigesiden, der ikke hører hjemme i flinkeskolen.
Knus Dulkis

mister deres troskyldighed og ender i kynisme...
så... måske erfaringen gør at man er for hurtig til at sige....dur ikke væk!!

- men at udnytte den som dørmåtte, det vil du da ikke påstå er det smarteste, vil du?
- Skal de være dørmåtte et par gange og så holde op med det? Det tror jeg er mere end besværligt. Ligesom jeg tror, det er meget nemmere at finde nogen der elsker en, hvis man elsker sig selv.
- Man skal ikke lære unge piger at de er nødt til at finde sig i respektlæse fyre, hvis de "vil have en chance" - mener du det?

Det er fordi, medaljen har altid to sider. Det jeg mener er, at når noget er godt og dejligt, følger der altid noget skidt eller bøvl med. Omvendt, når noget er skidt, kan man altid finde noget godt ved det.
Dualiteten er livets drivkraft, ellers vil det gå i stå.
Det vil jo være helt unaturligt, hvis kærlighed bare var godt, for så kunne vi ikke se den - ligesom når alting va koldt, og vi ikke kendte begrebet "varm", så ville vi ikke opdage at det var koldt.
Altså, når kærlighed gør ondt, er det, fordi den er der!!!!
Også en måde at betragte det på, oder was?
kærligst
MA:))

- at indlægget primært var til halvgamle sure koner kom Red Tea, der ikke fatter at de gang på gang på gang på gang oplever at blive forladt uden overhovedet at få øje på den røde tråd og at indse at fejlen ligger hos dem selv og ikke hos alverdens mænd - og at de ydermere laver den samme fejl om og om igen - uden at lære noget overhovedet.
- Det har hun så fattet, så nu er hun så pissed at hun farer rundt i forskellige tråde med flere forskellige nick og afleverer sine sædvanlige svinere. Og så kan hun ikke forstå "kærligheden er svær". Det kan du godt, kan du ikke?

fordi vi ofte ikke formår at udtrykke den eller tør kærligheden.
Der kan være flere grunde til det, jeg er f.eks blevet endnu mere forsigtig end før fordi jeg har fået en stor dårlig opleve. Dog forsøger jeg at være bevist om, at jeg engang er NØD til at gå videre, og lære at turde igen. Jeg vil kærligheden og føler at uden den er livet ikke værd at leve!.
Det andet kan være, at kærligheden ikke bliver gengæld, hvilket kan føles som noget af det mest grusomme der findes. Men når det værste er overstået, kan vi ofte se tilbage, lære mere om os selv, som kan bruges senere i vores liv.

Evt ved du lidt mere end mig så, da jeg kun har den her tråd at gå ud fra. Ved du, at det er den ene og samme person, fordi du har set vedkommendes ip?
Og ellers er jeg (som meget ofte) enig i, hvad du siger. Dulkis. Respektløse, egocentrerede mænd er der nok af, og hvis de ikke kan opføre sig ordentligt, er det ud af vagten, og det kan kun gå for langsomt.
Jeg var sammen med en fyr nogle år tilbage, som ødelagde mig på næsten alle tænkelige måder. Jeg dvæler ikke i fortiden, men hvis jeg tænker tilbage på, hvordan tingene reelt forholdt sig, og hvordan jeg havde det, kan det godt give et lille stik i hjertet.
* Han nassede på mig. Jeg er sgu egentlig ligeglad med penge mig og min kæreste imellem, - så længe der er en vis balance. Men når det konstant var mig, der skulle betale for alt, blev det lige en anelse for meget.
* Han fortalte mig, at mine ben "egentlig ikke var særligt pæne" og en masse andre ting ind imellem på en ret grum måde. (ikke at han skulle sige det overhovedet - NAR!)
* Han var pisseligeglad med mig i sengen. Han holdt to minutter, og så skulle *vi* så ligge og nyde *hans* orgasme 1 minut efter, hvor han så ville futte op og spille computer og ignorere mig i nogle timer.
* Han ydmygede mig foran venner og familie.
* Han var ekstremt god til at fortælle mig, når jeg gjorde noget forkert - samtidig med at han hånede mig.
* Hans bedste ven sexually violated mig, og det eneste, han sagde til mig, var: "Du bad sikkert selv om det."
Og en masse andre ting... The list is endless.
Jeg har jo naturligvis ikke været en helgen - langtfra - men INTET giver nogen mand eller kvinde ret til at behandle et andet menneske på den måde.
Men BEHØVER JEG NÆVNE, AT JEG IKKE ER SAMMEN MED HAM MERE??!!!
Senere hen prøvede han at få mig tilbage og ændrede sig. Han tudede og var så ked af at have været en narrøv - helt oprigtigt, det ved jeg for definite. - Men INTET kan ændre den smerte, han har påført mig, og selv hvis han var den sidste mand på jorden, kunne han go jump in a lake.
Livet er alt for kort til ikke at respektere sig selv, og selvrespekten smitter af på omgivelserne. Respekterer man sig selv, er der god chance for, at andre vil gøre det samme.