Den svære kærlighed

Hvorfor er det den kærlighed skal være så svær?
Det gør ondt helt ind til knoglerne!
Han burde nu vide jeg er vildt forelsket i ham, han er jo bare så fantastisk, så hvordan kan man andet end og holde af ham!
Hans smil, hans duft, hans varme, hans alt.
Åh gud ja jeg savner det. Savner ham.
Men måske det er nu jeg skal erkende at det aldrig vil blive til noget mellem ham og jeg.
Det er bare så svært, når jeg holder så meget af ham. Ville gøre alt for ham, men han forstår det bare ikke.
han siger; ingen kan være forelsket i mig❓
Jo siger jeg, hvis han dog bare vidste, eller forstod hvor meget jeg holder af ham!
Der er ikke det jeg ikke ville gøre for ham, for og vide ham at der er nogen der synes han er meget værd, men han skubber mig nærmest væk, og holder sig for sig selv.
Hvorfor kan eller skal man sige, hvorfor VIL han bare ikke forstå han er så meget værd?
Savner ham ubeskriveligt, men hvad kan jeg gøre?
Hmm må vel bare opgive det lille håb der lever i mig! :'(

Har du sagt det direkte til ham? Fået øjenkontakt med ham, og så sagt det? Det er sikkert svært at gøre, men mon ikke det fanger hans opmærksomhed?

det har jeg ikke prøvet. Det er for svært og gøre. Må nok bare indse, at der ikke bliver noget mellem ham og jeg, selvom jeg dog er så forelsket i ham. :'(

Hej (-)
Hvis han siger ingen kan være forelsket i ham, er han jo selv nervøs/bange for sine egne følelser.
Kærligheden kan være svær, og vores drømme og forestillinger går jo forskellige retninger.
Men hvis du virklig elsker ham, og du har vidst over for ham, så tror jeg han er en person der kræver et hvis rum for sin indre sjæle liv.
Han er sikkert noget anderledes end andre unge, og det finder du er interessant og bliver fasineret af.
Kunne du ikke få ham med en tur i biografen eller ud at høre noget musik hvis han kan lid det, og eventuelt spørge om han vil med skoven og plukke svampe, da det er årstid for dette.
Ellers kan vi mænd/drenge være bange får vores egen sexuelle følelser, der kommer op i en, det er vores egen selvkontrol, som vi kan blive bange for at miste.
Håber det går godt,
Mvh

Prøv at følge Claes' råd, og skriv et brev til ham.. eller bare en SMS hvor der står 'Jeg elsker dig..' eller et eller andet.. Jeg kunne godt forestille mig at han bliver nød til at høre de tre store ord, før det egentlig går op for ham, hvad det er der sker.. Og hvis han bliver ved med at sige at det passer ikke, at ingen kan elske ham, så er han enten ude på at spille kostbar, få noget mere opmærksomhed, eller virklig bare tror sådan om ham selv, og så må du jo vise ham, at det ikke passer ;)
Jeg syntes ikke du skal give op.. bare giv ham lidt tid, og bliv mere og mere direkte overfor ham, til han til sidst forstår, at du elsker ham.

og skrive en mail, men så kommer jeg halvvejs med den, og sletter den igen, og dropper og få sendt det til ham. Er vel bange for og komme til og lyde for dum eller sådan noget.
Vil jo heller ikke miste ham, som den gode ven han er, for kan snakke med ham om alt, og hvis han så bakker helt ud hvis eller når han først bliver helt klar over hvad jeg føler, vil jeg jo blive mere ked end noget andet.
Han har på det sidste kaldt mig for skat og ousser og alt sådan, og det varmer og gør jo mit pigehjerte så glad, kan kun smile når han er tæt på. :o)
Har endda for et stykke tid siden købt sådan en rigtig sød billedbesked til mobilen, for dén ville jeg sende til ham, men næ nej den er ikke blevet sendt endnu, da der jo står på den "love you", :o/
Det er øv kærligheden skal være så svær. Savner han tit og snakke med, når jeg bare sidder alene om aften, ved min computer, men han er bare væk. Plejede og snakke sammen hver dag, men nu er det kun hmm nogen gange om ugen, og altid kun hvis jeg sender besked til ham først. Suk.
Hvorfor skal det være så svært? :'(

skriv den mail færdig, og klik på den lille knap som hedder send meget hurtigt efter, og uden egentlig at tænke så meget over det.. Det lydder dumt, og det er sikkert besværligt, men det hjalp mig i en periode med at få spurgt og sagt ting til folk, som jeg var ENORMT nervøs for at sige/spørge.. efter jeg havde trykket send, fortrød jeg som regl, men i bund og grund, vidste jeg at det var det bedste, for jeg ville bare blive ved med at tænke på tingene, uden at få svar eller reaktion for det.. og det var altså slemmere at gå og tænke på det. Og når du så har sendt den mail, så er der jo ikke andet for end at vente på et svar. Det lydder så simpelt når jeg bare skriver det, men som du nok er klar over, bliver den ventetid uudholdelig.. men bliv ved med at tænke "snart for jeg svar.. snart er det overstået.. snart ved jeg besked.."
Du SKAL jo ikke gøre det, men det er et forslag.. jeg har selv brugt det, og det hjalp meget for mig, selvom det måske ikke hjælper for dig..

Er godt nok svært.
Men måske det er en god ide bare og gøre det sådan, og så vente på et svar.
Tak for råd.
Må prøve et eller andet, han er jo for dejlig til og lade slippe væk.