"Den trofaste og kloge træl" i følge Vagttårnet

Lysje spurgte mig tidligere om at fortælle, hvem "den trofaste og kloge træl" var og hvad det betød. Jeg formoder, at lysje ønsker at vide om, hvordan Jehovas Vidner betragter spørgsmålet. Jeg kan prøve at komme med en kort udredning:
Kort fortalt mener JV at "trælleskaren"(salvede, lille hjord, 144.000) begyndte at vise sig ved udgydelsen af hellig ånd på den første pinse. De kristne i det første århundrede var alle af "trælleskaren", men at der begyndte et frafald efter apostlenes død, hvorfor at nytilkomne i kristendommen ikke længere var af "trælleskaren". Gennem århundrederne holder man dog døren åben for, at der har været enkelte salvede, som helhjertet har villet forkynde Jehovas ord. I årene op til Jesus usynlige genkomst i 1914, var der mange der hævdede at ville forkynde guds ord i sandhed, men da Jesus kom usynligt i himmelen, så han at det kun var Vagttårnsselskabet, der tjente gud af oprigtigt hjerte og på den måde, som Jehova ønskede. Herfra blev resten af "trælleskaren" udvalgt af gud ud af dem, som holdt sig til Vagttårnsselskabet. I 1935 proklamerede Rutherford, at indsamlingen var slut, og at dem der sluttede op om Vagttårnsselskabet fra nu af, tilhørte den "store skare" (andre får), som så havde et jordisk håb. Disse ville af "den trofaste og kloge træl" få den "åndelige mad" som de havde brug for, når tiden var rigtig.

Selvmodsigelserne er mange, hvis man går forklaringerne igennem i sømmene. Jeg kan dog her nævne en væsentlig enkel og direkte konflikt, nemlig at Jesus i versene før omtalen af trællen (Matt. 24:45-47 og Luk. 12:43,44) tydeligt forklarer, at man ikke ved hvornår han kommer. Han kommer en tid man ikke kender, hvilket er i direkte konflikt med forklaringen om 1914, hvor at Jesus, i flg. Vagttårnet, skulle være kommet igen usynligt i himmelen, og i løbet af perioden imod 1919 have udvalgt Vagttårnsselskabet med tilhængere til at være hans "trofaste og kloge træl".
Tiden var ukendt, hvorfor at man ikke ville kunne fastsætte en dato for genkomsten og udvælgelsen.
Jeg mener, at det også er adventisterne, der gør brug af en lignende tolkning af ordene om "den trofaste og kloge træl". Det er jo en fristende tolkning at bruge, hvis man gerne vil være de udvalgte ægte kristne, iblandt alle de andre falske kristne, og at Jesus udvælger lige præcis DERES gruppe.
Læst i den sammenhæng, udtalelsen om "den trofaste og kloge træl" står i, skal man dog dreje skriften temmeligt kraftigt, for at få den tolkning til at lyde plausibel.
Mht. hvad Vagttårnet selv skriver, kan jeg vedlægge en artikel i en kommentar til denne tråd, hvor man kan læse, hvordan de selv forklarer tingene.
mvh
billen76

Vagttårnet 1982 1/1 s. 8-13
»Hvem er egentlig den trofaste husholder, den kloge?«
»Hvem er egentlig den trofaste husholder, den kloge, som hans herre vil sætte over sin tjenerstab?« — Luk. 12:42.
SPØRGSMÅLET er over 1900 år gammelt. I tusindvis af mennesker er i dag overbevist om at de har fundet svaret. De der ikke finder svaret, går glip af goder som vil berøre deres evige fremtid. Spørgsmålet lyder: „Hvem er egentlig den trofaste husholder, den kloge, som hans herre vil sætte over sin tjenerstab til stadig at give dem deres madration i rette tid?“ — Luk. 12:42.
2 Spørgsmålet blev første gang stillet i landet Israel i Mellemøsten, og det skete i år 32 efter vor tidsregning, på et tidspunkt mellem den israelitiske løvhyttefest, der blev fejret om efteråret, og højtiden for indvielsen af det genopbyggede tempel, der blev fejret tidligt på vinteren. Manden som stillede spørgsmålet er siden blevet en omstridt skikkelse i hele verden. Hans navn er Jesus Kristus. Det spørgsmål han stillede burde derfor have særlig interesse for kristenheden, der jo kalder ham „Herre“ og hævder at tjene ham.
3 Ifølge den bibelske beretning blev det ransagende spørgsmål stillet som svar på et andet spørgsmål, og det blev henvendt til nogle som var interesseret i den største og bedste regering der nogen sinde ville blive oprettet over jorden, det rige der ville blive indført af himmelens og jordens Skaber, ja „Guds rige“. Af den grund havde Jesus Kristus forinden sagt til disse israelitiske tilhørere: „Vær ikke bange, du lille hjord, for jeres Fader har besluttet at give jer riget. Sælg hvad I har og giv barmhjertighedsgaver. Lav jer pengepunge der ikke slides op, en uudtømmelig samling af værdier i himlene, hvor ingen tyv kommer nær og intet møl fortærer. For dér hvor jeres værdier er, dér vil jeres hjerte også være.
4 Hav noget bundet om jeres lænd og lad jeres lamper brænde, og vær I selv som mennesker der venter på deres herre når han vender tilbage fra brylluppet, så de straks kan lukke op for ham når han kommer og banker på. Lykkelige er de trælle som herren finder vågne når han kommer! Jeg skal sige jer som sandt er: Han vil binde noget om sig og lade dem lægge sig til bords, og han vil komme hen og varte dem op. Og hvis han kommer i den anden nattevagt, ja i den tredje, og finder dem således, da er de lykkelige! Men dette skal I være klar over, at hvis husets herre havde vidst i hvilken time tyven kom, ville han have holdt sig vågen og ikke tilladt at der blev brudt ind i hans hus. Vær også I parate, for Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer.“ — Luk. 12:32-40.
5 Hvad Herren Jesus Kristus her sagde om de vågne trælle blev af apostelen Peter opfattet som en lignelse, for Lukas’ beretning fortsætter: „Da sagde Peter: ’Herre, er det om os, du taler i denne lignelse [parabole´], eller er det om alle?’“ (Luk. 12:41, da. aut.) Når Jesus i sit svar fortsætter med at bruge de samme udtryk, må svaret derfor også være en lignelse, et billede der skulle belyse noget som ville ske i fremtiden. Ja, Jesu svar i Lukas 12:42-44 er en del af lignelsen om „den tro og kloge husholder“. (Da. aut.) Når vi nu undersøger denne lignelse, bør vi gøre det med Peters spørgsmål i tanke, for det Peter spurgte om, gælder også denne anden lignelse. Vi spørger derfor: Sigter lignelsen om husholderen til en begrænset skare, dem Peter kaldte „os“, det vil sige Jesu Kristi 12 apostle, eller gælder den enhver som dengang lyttede til Jesus og enhver som i dag læser hans lignelse, uden hensyn til vedkommendes religiøse tilhørsforhold i eller uden for kristenheden? Handler lignelsen om en gruppe, eller om folk som enkeltpersoner?
»Hans herre«
6 Jesus svarede ikke direkte på Peters spørgsmål om den foregående lignelse, men fortsatte med at fortælle en anden lignelse, som lød: „Hvem er egentlig den trofaste husholder, den kloge, som hans herre vil sætte over sin tjenerstab til stadig at give dem deres madration i rette tid? Lykkelig er den træl, hvis hans herre, når han kommer, finder ham i færd med at gøre således! Jeg siger jer som sandt er: Han vil sætte ham over alt hvad han ejer.“ — Luk. 12:42-44.
7 Ingen vil betvivle at den trofaste husholders „herre“ er et billede på den der fortalte lignelsen, Herren Jesus Kristus selv. I den lignelse der gav anledning til Peters spørgsmål, fremstillede Jesus sig selv som en brudgom der på grund af bryllupsfestlighederne ville komme hjem på et ikke nærmere angivet tidspunkt i løbet af natten eller ud på morgenstunden. (Luk. 12:35-40) De der i lignelsens opfyldelse svarede til herrens „trælle“ skulle derfor holde sig vågne, og det gælder navnlig nu i den periode der kaldes „afslutningen på tingenes ordning“. — Matt. 24:3.
8 I lignelsen om husholderen har herren en „tjenerstab“, som husholderen selv er medlem af. Dette svarer til at Herren Jesus Kristus, som fortalte lignelsen, har en åndelig husstand. Herom står der i Hebræerbrevet 3:4-6: „Den der har bygget alt er Gud. Og Moses var som tjener trofast i hele Hans hus, som et vidnesbyrd om de ting der skulle tales om senere, men Kristus var trofast som en søn over Hans hus.“ Ved den israelitiske nations begyndelse blev profeten Moses sat over det hus der bestod af Israels 12 stammer. Den større Moses, Jesus Kristus, har været sat over det åndelige Israels hus fra pinsedagen år 33 frem til i dag. Åbenbaringen 7:1-8 viser at dette „hus“ består af 144.000 åndelige israelitter, inddelt i 12 stammer på hver 12.000 medlemmer. De er ligesom deres overhoved Jesus Kristus åndelige sønner af Gud. Tilsammen udgør de ’den lille hjord’ som Faderen Jehova Gud, ifølge Jesu ord, har besluttet at give det himmelske rige. — 5 Mos. 18:15-18; Luk. 12:32; Apg. 3:19-23.
9 Det er således de 144.000 åndelige sønner af Gud der udgør den „tjenerstab“ som Herren Jesus Kristus i lignelsen sætter en „husholder“ over. Men hvem er så ’husholderen’ (græsk: oikono´mos; hebraisk: soken´, Delitzsch, oversættelse)? Hans identitet er stadig omstridt blandt mange der bekender sig som kristne. Hvis vi siger at ’husholderen’ er et billede på en enkelt kristen, løber vi ind i uoverstigelige vanskeligheder. Det fremgår nemlig af lignelsen at husholderens herre tager ud på en rejse af ubestemt varighed og kommer tilbage på et ikke nærmere fastsat tidspunkt. I det første århundrede var det umuligt at fastsætte et nøjagtigt klokkeslæt for hjemkomsten fra en lang rejse, for man havde ingen moderne bekvemmeligheder som telefoner, radio og hurtige transportmidler med faste køreplaner.
10 Ifølge Jesu ord blev ’husholderen’ sat over ’tjenerstaben’ før hans herre tog af sted. Eftersom husholderens herre var et billede på Herren Jesus Kristus, må denne tildeling af ansvar have fundet sted før Jesus rejste bort ved at stige op til himmelen, hvilket han gjorde 10 dage før den jødiske pinsefest i år 33. Og ’husholderen’ måtte stadig være i live og trofast varetage sin tildelte opgave når hans herre vendte tilbage. Der er nu gået 1900 år siden Herren Jesus Kristus rejste bort til sin himmelske Faders hjem. Så hvis nogen vil hævde at ’husholderen’ i lignelsen er et enkelt mandligt medlem af den sande kristne menighed, vil vi spørge hvordan han stadig kan være i live i dag efter så mange års forløb siden år 33, da Jesus Kristus satte ham over sin „tjenerstab“. Ikke engang Metusalem levede så længe. — 1 Mos. 5:27.
11 Fornuften, understøttet af bibelske eksempler, siger os at ’husholderen’ (oikono´mos) må skildre en skare, en kollektiv person, svarende til det man betegner som en juridisk person, for eksempel et firma, der i juridisk forstand betragtes som en person. Jehova Gud betegnede for eksempel hele Israels nation i fortiden som „min tjener, hvem jeg har udvalgt“. (Es. 43:10) På samme måde er ’husholderen’ et billede på ’den lille hjord’ af åndelige israelitter, hele det samlede antal af Herren Jesu Kristi indviede og døbte disciple som er blevet avlet af Guds ånd til at modtage den himmelske arv sammen med deres Herre, den herliggjorte Jesus. Denne kollektive „husholder“ var til stede sådan at Herren inden sin afrejse kunne sætte den over „sin tjenerstab“, og der er stadig en rest af den tilbage på jorden i dag som trofast tjener Herren Jesus Kristus. Eftersom hvert enkelt medlem af husholderskaren er trofast og klog, er hele skaren det også.
12 I lignelsen blev ’husholderen’ sat over sin herres „tjenerstab“ til „stadig at give dem deres madration i rette tid“. (Luk. 12:42) Dette hverv har den kollektive „husholder“ varetaget trofast til den dag i dag. Der blev uddelt åndelig føde i det første århundrede, i Jesu Kristi 12 apostles dage, lige indtil den sidste af apostlene, Johannes, der skrev de sidste dele af Bibelen omkring år 98, forlod den jordiske skueplads. (Joh. 21:20-23) Nu da vi oplever „afslutningen på tingenes ordning“, der begyndte i katastrofeåret 1914, må det i særlig grad være „rette tid“ at uddele ’madrationer’ til ’tjenerstaben’; og resten af husholderskaren har trofast varetaget sin opgave i denne henseende. — Matt. 24:3-14.
13 Dette falder sammen med det forhold at Herren Jesus Kristus tiltrådte magten i Riget sammen med sin himmelske Fader ved udløbet af hedningernes tider i 1914 og dermed endelig fik den myndighed han var rejst bort for at få. (Luk. 19:12) Han kunne således vende tilbage, hvilket han gjorde usynligt, i ånden, for at gøre regnskabet op med sin „husholder“. Det havde ikke været nogen lille opgave for husholderskaren at uddele åndelig føde „i rette tid“ indtil den dag regnskabet skulle gøres op. Men dens medlemmer havde samarbejdet om opgaven og havde fordelt de åndelige ’madrationer’ til hinanden indbyrdes og til nye medlemmer efterhånden som Jehova Gud havde kaldet dem som arvinger til Riget og som medlemmer af ’den lille hjord’.
Sat over »alt hvad han ejer«
14 I lignelsen omtalte Herren Jesus Kristus den trofaste og kloge „husholder“ som en træl idet han videre sagde: „Lykkelig er den træl, hvis hans herre, når han kommer, finder ham i færd med at gøre således!“ Hvorfor kunne ’trællen’ være lykkelig? „Jeg siger jer som sandt er: Han vil sætte ham over alt hvad han ejer.“ — Luk. 12:43, 44.
15 Det vil sige at ’trællen’, som belønning fordi han havde været trofast og klog og havde holdt sig vågen i forventning om sin herres tilbagevenden, nu fik et større ansvar betroet som „husholder“. Dette kunne lade sig gøre fordi herren havde opnået noget på sin rejse og kom tilbage med mere end han havde da han tog af sted. Hans besiddelser var blevet øget, så der var mere han kunne sætte sin trofaste „husholder“ over. Det at ’husholderen’ beholdt sin stilling, var således ensbetydende med et større ansvar. Hans herre var selv i besiddelse af større myndighed nu end da han tog ud på sin mission. Sådan har det været i lignelsens opfyldelse med hensyn til den nutidige rest af husholderskaren og dennes Herre, den herliggjorte Jesus Kristus.
16 Hvordan kan vi imidlertid få bekræftet at det var i vor tid at resten af husholderskaren skulle sættes over sin herres udvidede interesser? Jo, nogle få vers længere fremme sagde Jesus: „Jeg er kommet for at stifte en brand på jorden, og hvad mere kunne jeg ønske end at den allerede var antændt?“ (Luk. 12:49) Dette billedsprog stemmer med en profeti som Johannes Døber havde udtalt om Jesus få måneder tidligere. Johannes havde blandt andet sagt: „Han vil døbe jer med hellig ånd og med ild. Han har sin kasteskovl [hvormed han skiller kernerne fra avnerne] i hånden, og han vil rense sin tærskeplads fuldstændigt og samle sin hvede i forrådshuset, men avnerne vil han brænde med en ild der ikke kan slukkes.“ — Matt. 3:11, 12.
17 Disse profetiske ord vidner om at enden for den jødiske tingenes ordning var nær. De jøder der ikke tog imod kristendommen ville blive behandlet ligesom avnerne. De ville komme ud for en tid med prøvelser der kunne sammenlignes med ild, og det ville ende med at Jerusalem blev ødelagt og at jøderne i Palæstina blev spredt i hele den dakendte verden. Dette skete for de romerske legioners hånd i år 70.
18 Syvogtredive år før de symbolske avner i år 70 blev brændt med en „ild“ der ikke kunne slukkes, udtalte Jesus Kristus en profeti om „tegnet“ på den ’brændende’ afslutning på hele den verdensomspændende tingenes ordning samt „tegnet“ på sin usynlige „nærværelse“ i ånden. Et godt stykke inde i denne profeti omtalte Jesus ’en trofast og klog træl’ der ville have et arbejde at udføre på jorden når enden nærmede sig for den verdensomspændende tingenes ordning. De ting han sagde om denne „træl“ svarer meget til det han sagde om „den trofaste husholder, den kloge“. Der er tydeligvis tale om den samme skare. Udtrykket „husholder“ angiver mere præcist hvilken slags arbejde den udfører.
19 Læg mærke til Jesu beskrivelse: „Hvem er egentlig den trofaste og kloge træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk til at give dem deres mad i rette tid? Lykkelig er den træl hvis hans herre, når han kommer, finder ham i færd med at gøre således. Jeg skal sige jer sandheden: Han vil sætte ham over alt hvad han ejer.“ (Matt. 24:45-47) Medlemmerne af den trofaste og kloge trælleskare eller husholderskare tjente flittigt indtil den jødiske tingenes ordnings ophør i år 70. De medlemmer der nu er tilbage af trælleskaren eller husholderskaren har på samme måde udført en trofast og klog tjeneste her i afslutningsperioden for hele den verdensomspændende „tingenes ordning“, som begyndte i 1914.
20 De resterende medlemmer af husholderskaren er lette at kende i dag, for de efterkommer en befaling som Herren Jesus henvendte til dem der ville komme til at udgøre den oprindelige del af husholderskaren. Umiddelbart før han fra Oliebjerget vendte tilbage til himmelen, sagde han til dem: „I skal få kraft når den hellige ånd kommer over jer, og I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og i Samaria og til jordens fjerneste egne.“ (Apg. 1:8) Når disse jødiske disciple var vidner om Herren Jesus Kristus, ville de samtidig være vidner om hans Gud og Fader, Jehova. De ophørte ikke med at være Jehovas vidner!
21 Disse jødiske vidner var forpligtede til at være vidner for Jehova, for de var født ind i det folk til hvis forfædre Gud havde sagt: „Mine vidner er I, så lyder det fra [Jehova], min tjener, hvem jeg har udvalgt, . . . I er mine vidner, lyder det fra [Jehova]. Jeg er fra evighed Gud.“ (Es. 43:10-12) Men nu skulle disse jødiske Jehovas vidner også være vidner om hans søn Jesus Kristus. Ti dage efter Jesu himmelfart, nemlig på Pinsedagen, blev de døbt med den hellige ånd og blev derved af deres herliggjorte Herre Jesus Kristus sat over hans „tjenerstab“ med det formål at give dem åndelig føde. De blev derved de første eller oprindelige medlemmer af den kollektive „husholder“. De blev en god start på husholderskaren.
22 Husholderskaren er et folk for Jehovas navn. Dette blev understreget nogen tid efter år 36, ved et særligt møde som blev holdt af apostlene og de ældste i menigheden i Jerusalem. Ved denne lejlighed sagde Jakob, Jesu Kristi halvbroder: „Simeon [det vil sige apostelen Simon Peter] har i detaljer berettet om hvordan Gud for første gang vendte sin opmærksomhed mod nationerne [de uomskårne hedninger] for af dem at udtage et folk for sit navn.“ — Apg. 15:1-14.
23 Husholderskaren, der i det første århundrede også kom til at omfatte ikke-jøder, var et salvet folk for Guds navn, Jehova. Guds navn var nævnet over det. Dets medlemmer kunne ikke undlade at være hans vidner. Det samme må gælde den salvede rest af husholderskaren i dag, hvor et synligt tegn siden 1914 har vist at husholderskarens herre er vendt tilbage og at „afslutningen på tingenes ordning“ snart vil nå sit højdepunkt i Harmagedon. — Matt. 24:3.

Tak for din forklaring af trællen Billen76[f]
Jeg mener jo, at jehovas vidner er udsprunget fra adventisterne, men modsat vidnerne, så er adventisterne rykket sig tættere og tættere på sandheden - hvorimod jehovas vidner er kommet længere og længere væk med årene.
Det er jo den vildeste "røverhistorie" du her fortæller om - stakkels dem der hoppede på den [:*(]

Johs.8
v42 Jesus sagde til dem: »Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig. v43 [f] Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord. [f]v44 I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ¤¤ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen.¤¤ v45 Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke. v46 Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke? v47 Den, der er af Gud, hører Guds ord; men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud.«
1.Tim.4
v1 Men Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, fordi de lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme, v2 ¤¤ som udbredes ved løgnagtige læreres hykleri, folk der er brændemærket i deres samvittighed.¤¤ v3 De forbyder ægteskab og kræver, at man holder sig fra føde, som Gud har skabt til at modtages med tak af dem, der tror og har erkendt sandheden. v4 For alt, hvad Gud har skabt, er godt og skal ikke forkastes, når man tager imod det med tak; v5 for det helliges ved Guds ord og ved bøn.
*************************
De forbyder ægteskab - husker jeg ret, jeg mener jehovas vidner på et tidspunkt frarådede ægteskab, da "dommedag jo var tæt på "?
*************************
Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen.
Det er jo det vagttårsselskabet gør - taler ud fra sig selv - de er ikke ledet af Helligånden, for så ville de ikke have taget fejl, og ændret mening så mange gange.

..skriver VT-selskabet "..DEN tro og kloge træl..." i deres NW-oversættelse, - når der i DA står: "EN tro og klog træl..." ?
arres

Helligånden for: Den hellige ånd - ikke så mærkeligt at de er på vildspor [:|]
Gal.Br.3
v23 Før troen kom, blev vi bevogtet under loven og spærret inde, indtil troen skulle åbenbares, v24 så at loven var vores opdrager, indtil [l]Kristus[l] kom, for at vi kunne blive gjort retfærdige af tro. v25 Men efter at troen er kommet, er vi ikke længere under en opdrager. v26 [l] For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus.[l] v27 Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. v28 [f]Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er [s]alle[s] én i Kristus Jesus,[f] v29 og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte.
*************************
Ikke kun 144000 😃

Nu er jeg ikke græskkyndig, men da den bestemte fortegnelse, ho, er med, kan man mene, at dette kan være til diskussion?
http://www.scripture4all.org/OnlineInterlinear/NTpdf/mat24.pdf
(Matt. 24:45)
mvh
billen76

Jeg må nok sige at det er spændende og tankevækkende
tråd som billen76 har startet.
Jeg vil også give mit bidrag til denne debat, og det første jeg
tænkte på var at Bibelstudenterne i mange år var overvist
om at den ”tro og kloge træl” elller Guds sande ”husholder”
var Pastor Russell og man mente dengang at han
”Vægter for Israels hus” (Ez. 3: 16, 17) og man skriver derfor
i bogen ”Den fuldbyrdede hemmelighed” (dansk udgave 1922)
følgende på siderne 425, 426 følgende:
”Syv dage senere kom Herrens ord til mig saaledes:
Menneske søn! Jeg sætter dig til vægter for Israels hus;
hører du et ord fra min mund, skal du advare dem fra mig
Ezekiels bog 3: 16, 17:
I Tidsprofetierne betegner en
Dag sædvanligvis et Aar. I syv Aar efter Kristi Genkomst
l874—hidtil 1881 — var .Pastor Russell, skønt han kendte
meget til Guds Plan, i nogen Grad stillet som de andre
Kristne med Hensyn til Forstaaelsen af Guds Ord. I 1881
udviklede en Hr. Barbour fra Rochester, som hidtil havde
været en trofast Vægter, sig til at blive den *onde Tjener«
fra Matt. 24, 48—51 og Sak. 11, 17.
Han fremlagde en fortolkning af Tabenakelforbillederne,
som var i absolut i modstrid med Grundlærdommene i al sand
Kristendom. Pastor Russell ønskede at trænge frem til Sandheden i dette
Spørgsmaal. Dage igennem bad og tænkte han over Sagen.
Til sidst blev alt klart for ham, og han skrev da »Taber-
nakelskygger af de bedre Ofre«, hvoraf sencie 1.600.000
Eksemplarer har hjulpet de Kristne til at forstaa de dybere
Ting i Guds Ord og tilskyndet dem til at indvie sig til
| Døden. Dette fandt Sted i Aaret 1881, paa hvilket Tids-
: punkt han ogsaa udgav »Føde for tænkende Kristne«, et
! Skrift, der indeholdt meget af det, som senere fremkom i
udvidet Form i »Studier i Skriften«.. Det samme Aar,
1881, afmærkes i Profetierne som det Tidspunkt, da Guds
Gunst fuldstændigt hørte op at være med Kirken, efter at
den gradvis var blevet draget tilbage fra den siden 1878,
det Aar, i hvilket Præsterne blev forkastet som Repræ-
sentanter for Guds Ord, og da Pastor Russell begyndte
sin Gerning med Udsendelsen af 50.000 Eksemplarer af
»Hensigten med og Maaden for Herrens Genkomst«.
Fra 1878.blev Husholderskabet.over Guds Sandheder taget fra
Præsternee, som havde været utro i deres Gerning Tidsal-
deren igennem, og givet til Pastor Russell. I Tidsrummet
indtil 1881 var den nye Tjener optaget af at bringe alt i
Orden, samle Bibelens Sandheder til et logisk og skrift-
mæssigt Hele, indtil han endelig vandt en klar Forstaaelse
af Forbillederne i det jødiske Tabernakel. Saa blev han i
1881 af Gud^ansat som Vægter for hele Kristenheden og,
begyndte at aflægge sit kæmpemæssige Vidnesbyrd.'”
Med venlig hilsen
Walther
P.S ! - Måske også ftg. vil få gavn af at
læse dette citat fra denne gamle bog som
er udgivet af International forening
for bibelstudium

Forstås, at WT betragter bibelen, som et brev til de salvede, hvorfor at ordene er rettet til DEM alene, men kan være til inspiration for os andre. JV skal så tage imod den vejledning, der kommer fra Selskabet, som så siger, at den vejledning er baseret på bibelen. Vagttårnsselskabet er så guds talerør, og i bibelen kan man læse om guds forordning, i flg. WT.
Det er lidt snørklet, og det er heller ikke alle JV'er der fanger den. Men det er sådan, at man kommer rundt om ordene fra Galaterbrevet kap. 3.
mvh
billen76

Det er ikke troligt at "Den Tro og Kloge Tjener" som jesus omtalte, skulle være en profetisk foregribelse af En kult fra Brooklyn (af alle steder i verden) der bestandigt rager et ilde rygte til sig på grund af deres beklagelige og despotiske interne forhold.
Se denne forside af Vagttårnet:
http://dbhome.dk/carlo/govbod.jpg
Om der skulle være en nærmere forklaring
Carlo

´[s]

... i armene på Denne Guddommelige
Organisation = JW/WTS, eller er det bare noget underforstået?


Mange hilsner
[s]😃[s]
jalmar

Læg mærke til i citatet fra den "Den fuldbyrdede hemmelighed" at der skrives:
"I 1881 udviklede en Hr. Barbour fra Rochester, som hidtil havde været en trofast Vægter, sig til at blive den "onde Tjener" fra Matt. 24: 48—51 og Zak. 11: 17"
Adventisten Nelson H Babour var i starten en en uvurderlig samarbejdspartner
for C T Russell både i økonomisk og teologisk henseende. De blev senere uenige om
et lærepunkt og gik hvert til sit.
Det så nu uforståligt at han efter dette citat som er skrevet efter Russells død nu er den "onde tjener"
En anden pudsig fortolkning af Ez. 3: 16, 17 at syv dage nu er blevet til 7 år
(1874-1881) og at Guds gunst bliver taget væk fra præsterne og kirkerne i 1878
og at Russell får overdraget hvervet både som "Husholder og "Vægter" for hele kristenheden i 1881
Så Russell var på dette tidspunkt "den tro og kloge træl" og som enkeltperson og
som ufuldkoment dødeligt menneske var han også "trællen" efter hans egen død ?
Senere fandt man ud af "trællen var en skare og ikke en enkeltperson.
Med venlig hilsen
Walther

Hvis vi nu for en kort bemærkning går ind på VT-selskabets tåbelige tankegang, (at den tro og kloge træl er lig med resten af de salvede), så mælder spørgsmålet sig naturligvis:
Hvorfor er det kun en håndfuld mænd på hovedkontoret i New York, der er Guds tale rør ?
I følge deres egen overbevisning er alle salvede jo lig med "den tro og kloge træl", og dermed også i Bibelsk forstand egnede til at uddele "åndelig mad i rette tid" -
- men sjovt nok, så har jeg altså aldrig hørt om såkaldte salvede ude i menighederne der på egen hånd uddelte "åndelig mad i rette tid".
Underligt ikke ?
arres

Jo, man har ændret forståelsen igennem tiden, efterhånden som det har passet bedre med de aktuelle forhold. Måske sker det, at forståelsen af 1914 ender med at blive udskiftet med en forståelse af 1934/35? Så kunne de måske få det til at passe sammen med Rutherfords "legendariske" tale? Så passer tingene også lidt bedre med de historiske fakta (607BC->587/86BC), samt at det køber lidt tid i forbindelse med "denne generation, som afgjort ikke skal forgå".
Måske ender man med at udvide forståelsen om "den tro og kloge træl" til at omhandle ORGANISATIONEN, frem for de salvede? Allerede arbejdes der med Ezekiels tempelsyn, hvor at man har forberedt, at andre en de salvede kan varetage opgaven.
Det kan være interessant alligevel at holde sig informeret, bare for at se, hvad "det nye lys" bringer. 🙂
mvh
billen76