Derfor undgår nogle fædre børnene efter en skilsmisse!

De fleste mænd har svært ved at give udtryk for følelser og komme af med følelser efter en skilsmisse.
det skyldes både mænds opdragelse, samfundets moral og mandens hjerne, som er meget længere tid om at bearbejde smerte, sorg og vrede end kvindens.
Evnen til alene og sammen med andre at bearbejde sin smerte, har kvinden tilegnet sig gennem generationer i modsætning til manden, hvis arbejdsopgave i højere grad har været at klare de opgaver der skulle forsynes familien med mad, tag over hovedet og beskyttelse mod farer.
Den seneste hjerneforskning i England taler om kvinders indlevelsesevne som delvist medfødt, mens en mands intuition og indføling i højere grad er noget, han skal oplæres i.
Mange mænd får det ad helvede til, når de ser børnene igen efter en skilsmisse, fordi det at se børn ene aktiverer al smerte, sorgen og vreden, som endnu ikke er bearbejdet. Det gælder især, hvis manden elsker kvinden og gerne vil have hende tilbage igen.
Det kan også tage mange år for en mand at bearbejde de indeklemte følelser fra ungdommen eller barndommen, hvor hans forældre blev skilt..
Jo bedre manden er til at græde, råbe, skrige og afreagere og få sine følelser ud, jo hurtigere kan han se børnene uden at føle ubehag.

Manden har dårlig samvittighed og prøver så på andre måder at give børnene en form for kærlighed –penge, gaver, uddannelse, dyr, rejser –indtil han har fået det bedre.
Nogle mænd vil resten af livet ikke kunne have nær kontakt med deres børn, medmindre de tør tage hul på deres store sorg over tabet af familien.

Vi ses på søndag, her på debatten
Hilsen
Carl-Mar

er det bare fordi de ikke gider at se børnene og har været for kylling til at indrømme at de ikke ønskede børn inden de fik det. Så skrider konen jo, det går ikke. Så hellere holde ud. Børn er jo bare nogen man smider i seng når konen har fodret dem og så er de af vejen..?
Og inden du protesterer, dette er et eksempel fra det virkelige liv. Det er hvordan min far reagerede ved mine forældres skilsmisse (og nej, 17 år senere har jeg stadig ikke hørt fra ham). -Og dette scenario er, efter at have talt med desværre mange andre skilsmissebørn, desværre nok ikke så usædvanligt endda.

"17 år senere har jeg stadig ikke hørt fra ham"
Det kan der være en meget god forklaring på;
Hvis din mor har forhindre ham i, at have
samkvem med dig. Det sker ret ofte efter en
skilsmisse!
Har du aldrig hørt om tilgivelse?
Har du nogensinde prøvet at kontakte ham?

At skyde det på moderen altid.
Har selv oplevet at mine børn blev svigtet af deres far, fordi han tilbragte de første 4 år i udlandet med "arbejde", og uanset hvor mange undskyldninger jeg fandt på for at hælde olie på vandene, gennemskuede de tingene, og nu hvor han er startet forfra med ny familie, kan de rigtig se hvordan far's håndrtering af sagen egentlig var - og de er ikke imponeret, skulle jeg hilse og sige.
Jeg flyttede noget tættere på min e-mands nye adresse, netop for at min yngste skulle have mulighed for at se ham noget mere, men gentagene gange har han følt sig uvelkommen, så det holdt hurtigt op.
Jeg tror nu ikke at jeg er speciel, og er overbevist om at langt de fleste mødre gerne ville have at deres børn har et godt forhold til deres far.. det giver helstøbte børn... og jeg ved at jeg da godt kunne have brugt bare en fri week-end en gang i mellem (som de fleste skilsmisse mødre har), men sådan blev det ikke - og den tid jeg har brugt sammen med mine børn var det hele værd, og det er helt klart hans tab, at de efterhånden ikke gider ham, sådan som jeg kunne ønske at de ville.
venlig hilsen: mamasan

for at (gen)optage forholdet men har valgt at lade være. Vi har et meget usædvanligt efternavn så det har aldrig været svært at slå hverken mig eller min søster op i telefonbogen/på nettet, så det er ikke nogen undskyldning. Vi er begge den eneste i Danmark med hvert vores navn.
Desuden har jeg boet for mig selv siden jeg var 16 (p.g.a. uddannelse), så det er ikke fordi min mor har KUNNET forhindre kontakt selvom hun havde villet...
Men det har nok noget at gøre med hvad hun har fortalt senere, at hun overhørte ham sige i telefonen (vist nok til sin bror) at han i virkeligheden aldrig havde ønsket sig børn.
Det forklarer en hel del, f.eks. hans manglende interesse i os generelt og især hans meget korte tålmodighed/lunte med efterfølgende arrigskabsanfald og tæsk til følge...
Så som du nok kan regne ud, har jeg ikke SAVNET kontakt med min far (tværtimod var det lidt en lettelse med den skilsmisse), og har heller ikke lyst til at opsøge ham.
Men igen. Han kan bare ringe/skrive hvis han har lyst. Hvad forhindrer ham? Som jeg kan konkludere: Hans egen lyst (eller mangel på samme)!

Det kan ikke være moderens ansvar at skulle piske faderen til at være sammen med børnene. Det skader mere end det gavner med en far, som man godt kan mærke egentlig er ligeglad, eller bare ikke ønsker ens nærvær...
Hellere ingen far end en dårlig far!

Hej Carl. Jeg boede sammen med en kvinde , vi fik et barn. Hun ville så ikke bo sammen med mig længere , det var hendes lejlighed , vi var ikke gift. På grund af barnets alder og lovgivningen , fik hun automatisk forældremyndigheden. På et tidspunkt var jeg nød til at søge om kontanthjælp , det var en meget lille indtægt , som ødelagde meget af det økonomiske , og der var ikke penge til det jeg ville give mit barn. Det er uforståeligt , at man ikke tænker lidt på " fædre uden forældremyndighed" , det gør man altså ikke ( kommunen - det økonomiske ) . Har faderen en meget lille indtægt , eller han har en meget lille fri indtægt , når børnepenge m.m. er betalt - går det ud over børnene. Jeg kan godt se de enlige mødre helst vil være fri for faderens samværd , men mange fædre har økonomiske midler til at gør noget for også DERES børn. Det hele er besværligt , når man får en ny familie , og der er jo også en fortid man måske tænker lidt på. Det kan give problemer at være enlig mor , men der er også fædre uden forældremyndighed ( hvor de kan være egnet til en forældremyndighed - men man skal jo samarbejde - det kan man måske ikke). Moderen bestemmer ang . forældremyndigheden , det er faktisk lidt urimeligt. Hej , en god weekend.

til aabenråmanden.
din eks bestemmer ikke mere ang. forældremyndigheden end en dommer gør! oghvis du tænker økonomi så bare rolig, i en eventuel retsag kan du, som bistandsmodtager eller anden lav indkomst, søge og højst sandsynlig få fri proces ( dvs du skal ikke selv betale) I mænd(som er lige så egnede forældre som moren) skulle tage og finde ud af hvad jeres rettigheder er. gå i stats-amtet og hold på jeres og jeres børns ret. de har brug for både mor og far, uanset hvad folk siger. tag dog og undersøg jeres rettigheder. vi lever i et oplys og moderne samfund. oplysningerne er lige om hjørnet... mvh fru Holgersen