Det bliver ved - hvorfor tiltrækker jeg dem?
Hej Helle,
Hér, kvinde 38 år og har for en god måneds tid siden mødt en sød og dejlig mand med styr på sig selv og hverdagen...troede jeg. Indledningsvis høflig, sød, betænksom, nærværende osv. men pludselig bliver han distanseret, hård og kold/kynisk (sådan virker det altså på mig) og...så drikker han - øl. Jeg har haft spiritus/druk inde på livet i det meste at min barndom og teenage år og bryder mig ikke om at det skal figurere i min hverdag - HVER dag. Han påstod indledningsvis at der kun røg 1 max. 2 øl ned om dagen (synes jeg så også er meget...når det er hver dag) men de sidste gange vi har mødtes har han gerne tyllet 5-6 øl ned + hvad jeg kunne se han havde drukket inden jeg ankom (ca. 2-3 stk.)Han udviser den form for "afhængighed" af spiritussen som én der ikke kan leve foruden...bare én enkelt dag... agere/udviser...og det gør mig rigtig trist og skræmt. Jeg vil ham så gerne og han har da stadig en hel del gode kvalitetet som jeg finder tiltrækkende og gode men jeg frastødes af hans hårdhed og hang til druk...men har ingen anelse om hvordan jeg skal formidle det til ham, om det overhovedet er noget jeg skal tage op og om jeg overhovedet skal satse på ham som partner... mand i mit liv!?
Jeg kæmper gerne for ham og os hvis der er noget at kæmpe for og komme efter...men jeg kan bare ikke se klart og føle om jeg vil få succes i den/hans retning. Jeg håber du (og andre) kan se noget - eller forstå noget ud fra dét jeg har skrevet...for jeg er virkelig splittet og i "syv sind" - jeg er skam en stærk og selvstændig kvinde... men savner en "sparringspartner" i dette stadie af mit liv....så "HJÆLP"!!!🙂
Kærlige hilsner til dig....og alle andre "rødder"
A. I.
Hér, kvinde 38 år og har for en god måneds tid siden mødt en sød og dejlig mand med styr på sig selv og hverdagen...troede jeg. Indledningsvis høflig, sød, betænksom, nærværende osv. men pludselig bliver han distanseret, hård og kold/kynisk (sådan virker det altså på mig) og...så drikker han - øl. Jeg har haft spiritus/druk inde på livet i det meste at min barndom og teenage år og bryder mig ikke om at det skal figurere i min hverdag - HVER dag. Han påstod indledningsvis at der kun røg 1 max. 2 øl ned om dagen (synes jeg så også er meget...når det er hver dag) men de sidste gange vi har mødtes har han gerne tyllet 5-6 øl ned + hvad jeg kunne se han havde drukket inden jeg ankom (ca. 2-3 stk.)Han udviser den form for "afhængighed" af spiritussen som én der ikke kan leve foruden...bare én enkelt dag... agere/udviser...og det gør mig rigtig trist og skræmt. Jeg vil ham så gerne og han har da stadig en hel del gode kvalitetet som jeg finder tiltrækkende og gode men jeg frastødes af hans hårdhed og hang til druk...men har ingen anelse om hvordan jeg skal formidle det til ham, om det overhovedet er noget jeg skal tage op og om jeg overhovedet skal satse på ham som partner... mand i mit liv!?
Jeg kæmper gerne for ham og os hvis der er noget at kæmpe for og komme efter...men jeg kan bare ikke se klart og føle om jeg vil få succes i den/hans retning. Jeg håber du (og andre) kan se noget - eller forstå noget ud fra dét jeg har skrevet...for jeg er virkelig splittet og i "syv sind" - jeg er skam en stærk og selvstændig kvinde... men savner en "sparringspartner" i dette stadie af mit liv....så "HJÆLP"!!!🙂
Kærlige hilsner til dig....og alle andre "rødder"
A. I.