Det er for sent at trække os ud af Irak, før landet kan styrre sig selv
Det kan diskuteres om, der var gode nok grunde til, at gå ind i Irak fra starten af, og idag hvor landet måske virker som en stor terror aktion, hverdag kan man have lyst til at komme ud, men det vil en fallit erklæring, fra ideen om at skabe demokrati, eller nået der ligner, i stedet for en diktaturstat.
Nok er der mange der er døde, men det er ingen ting i forhold, hvad der døde under Saddam, og flest er døde efter "krigen" skulle være afsluttet. Fordi et mindre tal mener, at de har lov til dræbe befolkningen, og "besætterne" ud fra ideen om de kan gøre det bedre, og at vi bare kommer for at tag deres land, den ide er de nok ene om, og har været det fra starten, for nok vil vi måske gerne tjene penge på at opbygge landet, men lige frem eje det, er der ingen kollisionsstyrker som regnede eller regner med.
De så det mere som et land i nød, og et land som ud gjorde en trussel ved hjælp af terror og disederet angreb mod nabo lande og måske en dag dem selv og et land som sad på hel del olie, som de havde og har brug for.
Nu idag er der ingen anden vej end at hjælpe Irak færdig med deres snarlige valg, og hjælpe dem med at få styr på landet i en hel hed, som den menige Irakker kan lave med.
Uden at skulle være bange for at blive bombet lige meget hvor de går, for de "Oprør" som der er idag er sgu ikke nået som i længden holder, fordi flere og flere Irakker og andre vænner sig mod det, for de ikke nøjes med at bruge vold mod soldater, men også civile og tilfældigt rammer alle. Hvis der var en vis ide i nået af det de gør ud over a og til at få truet nogle få til at tag hjem med deres landsmænd, når de nu igen har bortført en tilfældig civil.
Problemet for dem bliver bare at i stedet for, at det alle lande som hjælper med opbygning af deres land tja så er det kun de få rå som tar mere for det, og som regel kommer fra de styrker som de mener besætter dem, så egentlig hjælper de os mere end de skader os rent penge mæssig, når man blot ser bort fra tab af liv, som vi skulle have været indstillet på, når vi går ind i en krig, med et andet land som ligger så langt fra selv i opvækst og leve måde, lad os dog håbe at de finder en måde der minder lidt om os og passer til dem selv.
Nok er der mange der er døde, men det er ingen ting i forhold, hvad der døde under Saddam, og flest er døde efter "krigen" skulle være afsluttet. Fordi et mindre tal mener, at de har lov til dræbe befolkningen, og "besætterne" ud fra ideen om de kan gøre det bedre, og at vi bare kommer for at tag deres land, den ide er de nok ene om, og har været det fra starten, for nok vil vi måske gerne tjene penge på at opbygge landet, men lige frem eje det, er der ingen kollisionsstyrker som regnede eller regner med.
De så det mere som et land i nød, og et land som ud gjorde en trussel ved hjælp af terror og disederet angreb mod nabo lande og måske en dag dem selv og et land som sad på hel del olie, som de havde og har brug for.
Nu idag er der ingen anden vej end at hjælpe Irak færdig med deres snarlige valg, og hjælpe dem med at få styr på landet i en hel hed, som den menige Irakker kan lave med.
Uden at skulle være bange for at blive bombet lige meget hvor de går, for de "Oprør" som der er idag er sgu ikke nået som i længden holder, fordi flere og flere Irakker og andre vænner sig mod det, for de ikke nøjes med at bruge vold mod soldater, men også civile og tilfældigt rammer alle. Hvis der var en vis ide i nået af det de gør ud over a og til at få truet nogle få til at tag hjem med deres landsmænd, når de nu igen har bortført en tilfældig civil.
Problemet for dem bliver bare at i stedet for, at det alle lande som hjælper med opbygning af deres land tja så er det kun de få rå som tar mere for det, og som regel kommer fra de styrker som de mener besætter dem, så egentlig hjælper de os mere end de skader os rent penge mæssig, når man blot ser bort fra tab af liv, som vi skulle have været indstillet på, når vi går ind i en krig, med et andet land som ligger så langt fra selv i opvækst og leve måde, lad os dog håbe at de finder en måde der minder lidt om os og passer til dem selv.