Du har ret, ftg. Had er noget frygteligt noget- det kan "gnave" ens lykke væk. Og jeres blade kommer da også med mange artikler om, hvordan man kan undgå had, psykisk sygdom osv. Faktisk kan det godt undre, hvorfor I interesserer jer så meget for den slags problemer- for I tror jo ikke på, at oprette behandlingssteder eller andre ting der kunne hjælpe folk med psykiske problemer (I venter på harmageddon, hvorefter Jehovas teokratiske styre vil løse problemerne). Og I har jo ikke selv den slags problemer på halsen:
"... Jehovas kristne vidner er den best orienterede, lykkeligste, og den mest tilfredse gruppe mennesker på jordens overflade. De kommer bedre overens med hinanden end folk i en hvilken som helst anden religion, stamme eller social gruppe. De har mindst behov for psykiatere" Vågn Op, 8 marts 1960, s.27 (alle citater i dette indlæg er min oversættelse fra engelsk).
Man undres virkeligt over jeres interesse for emner som psykisk sygdom, depression, mord, selvmord osv, da det jo ikke er problemer der plager jer selv. Lige indtil man læser de videnskabelige undersøgelser af, hvordan vidnernes psykiske habitus i virkeligheden er!
Det viser sig nemlig, at Jehovas Vidner er stærkt overkriminelle- især når det gælder voldelig adfærd og seksuel kriminalitet. Som et eksempel på det sidste kan nævnes Janners studie af militærnægtere i Schweiz [J. Janner "Die Forensisch--Psychiatrishe Und Sanitatsdienstilche Beurteilung bon Diestrweigern,", Schweitz Med. Wschr., Vol.92, 1963, 89-826]. Janner fandt at ikke færre end 10.4% havde tidligere kriminelle domme, hvoraf ca. halvdelen (ca. 5%!!!) handlede om seksuel kriminalitet, især pædofili(!!!!) og exhibitionisme. Jo, I er sørme verdens psykisk sundeste gruppe!
Janners studie fandt også, at et stort antal af vidnerne have et højt angstniveau, alvorlige neurotiske problemer og/eller tendens til social isolation. Janner konkluderede, at mentale sygdomme er langt mere udbredte blandt Jehovas Vidner end blandt ikke-vidner.
Nu er der jo altid en hønen og ægget diskussion i den slags emner. Men alle de undersøgelser jeg har set om emnet konkluderer, at det at blive Jehovas Vidne forværrer tendenses til psykiske lidelser. Dels fordi I gør mange ting man ved gør lidelserne værre (eksempelvis forsøger I at fastholde et billede af, at I ikke har problemer, så JV'ere med psykiske problemer kommer til at opfatte sig selv som syndige pga. deres ulykkelige liv- og som citatet ovenfor illustrerer tilskynder I jo ikke ligefrem til at søge medicinsk hjælp for jeres problemer). Men noget så naivt som at ex-vidner fastholder, at de er langt mere lykkelige efter de forlod JV samfundet antyder jo det samme, som statistikken siger- man finder ikke lykken hos JV!
På dette link
http://www.premier1.net/~raines/mental.html kan man finde en kort gennemgang af studierne der undersøger jeres mentale helbred. Og det er deprimerende læsning: de fleste studier viser, at I har 10-20 gange så stor risiko for alvorlige psykiske problemer som gennemsnittet i samfundene der omgiver jer. En undersøgelse af aktive Jehovas Vidner (forkyndere) som undersøgte, hvor mange JV'ere der var blevet indlagt på stats-eller private- mentale afsnit i Ohio i perioden 1972-1986 viste, at "den mentale sygdoms rate blandt JV'ere er omtrent 10 til 16 gange højere end raten for den almindelige , ikkeVidne befolkning [og at]... omkring 10% af forkynderne (fuldgyldige medlemmer) i gennemsnits menigheden har et seriøst behov for professionel hjælp...[selvom de ofte er] i stand til at skjule dette faktum ret godt, specielt for udenforstående" (Havor Montague. "The Pessimistic Sect's Influence on the Mental Health of Its Members: The Case of Jehovah's Witnesses," Social Compass, Vol. 24, 1977, 135-147 især side 139)
Hvor sunde I som gruppe er blev afsløret i et studie, hvor Bergman benyttede retsprotokollerne fra Oakland Amt fra 1965-1973 og konkluderede, at ikke alene er jeres risiko for mentale sygdomme over gennemsnittet, men jeres selvmords og kriminalitetsrater er også høje, specielt når det gælder aggressiv personkriminalitet [Jerry Bergman. The Evaluation of an Experimental Program Designed to Reduce Recidivism Among Second Felony Offenders. (Detroit, MI: Wayne State University Ph.D. Thesis, 1976)]
Det kan godt være, at Jehovas Vidner, ligesom du selv, ikke hader nogen og er det lykkeligste folkefærd på jorden. Men ude i den virkelige verden, hvor tallene taler deres tørre sprog er konklusionen altså lidt anderledes- Specielt når det gælder aggressiv personkriminalitet og seksuel kriminalitet har Jehovas Vidner det sværere end gennemsnittet. Noget af det skyldes utvivlsomt, at jeres rekrutteringsmetoder tiltrækker mennesker med personlige problemer, men studierne er også enige om, at den måde I lærer at leve på forværrer problemerne! JV'ere lever et liv med et stærkt forhøjet angstberedskab og da "organisationen" jo er perfekt og skal beskyttes imod dårligt vidnesbyrd bliver det for mange et neurotisk liv med skyld og selvfornægtelse- ikke ulig den selvfornægtelse kvinder der oplever hustruvold kommer til at leve under. Det er naturligvis hamrende usundt!
Når man læser statistikkerne der viser virkeligheden om jeres samfund forstår man bedre de mange artikler om depression, selvmord, vold i ægteskabet osv. Blot kan det undre, at I ikke tager problemerne alvorligt nok til at ændre de læresætninger der forværrer jeres problemer- de populær psykologiske artikler i jeres blade løser næppe problemerne for jer!
Når JV'ere bliver gjort opmærksomme på problemerne omkring deres psykiske habitus finder forskerne, at deres reaktion ofte er denne rationalisering (som mange på debatten vil genkende...):
"Sande kristne vil blive forfulgt for Guds navns skyld--og Guds navn er Jehova. Derfor bliver Jehovas Vidner forfulgt--og disse statistikker angående de mentale sygdoms rater er bare endnu et eksempel på forfølgelsen af os" [Barbara Grizzuti Harrison. Visions of Glory. A History and a Memory of Jehovah's Witnesses. (N Y: Simon and Schuster, 1978)]
Ja, det kan jo godt være! Men hvordan har du det med at støtte en organisation med mange pædofile [Janner], som ikke ser nogen grund til at melde pædofili til politiet, medmindre offeret kan finde et eller to vidner til forbrydelsen?