Hvad gør jeg? hjælp mig plz

Hey alle folk derude:) Jeg ved det her indlæg er r#v langt sikkert men plz læs det og skriv en kommentar hvis du kan hjælpe. Jeg 14 år og det er hun også :P Det handler om jeg i januar mødte en pige på face via af en eks, og vi begyndte at skrive. Vi mødte hinanden lidt tid senere og en uge efter blev vi kærester, så slog vi op blev kærester igen ja vi var kærester 4 gange, nu er vi så blevet det for 5 gang og vi har snart været kærester i 5 måneder og det mega dejligt😖 Men problemet er at vi fandme tit skændes😕næsten hverdag gør det faktisk også nu [:*(] Men når vi skændes og vi er tæt ved at slå op eller hun er, begynder jeg tit og græde eller bare ved det eller blir mega sur og indser hvormeget jeg virkelig elsker hende;/ ja jeg kun 14 men måske lidt moden😉Men hva gør jeg? fortsætter jeg med at være kærester med hende som jeg elsker men næsten altid skændes med? eller skal jeg videre i mit liv og få den sygeste nedtur på [:*(]? HADER KÆRLIGHED!!!!!!!!!!!!!!!!!!! jeg elsker hende jo, men hun blir hele tiden sur, det hende der starter dem ;/ hvis jeg eksemepel er på msn og hun også er og jeg skal logge af blir hun røv sur og kan finde på ikke og ville svare mig osv ;s

"...være kærester med hende som jeg elsker men næsten altid skændes med? eller skal jeg videre i mit liv og få den sygeste nedtur på..."
Ja, siden du ikke synes at det er sygt at være sammen med en trunte som er sur hele tiden men synes at være single eller finde en anden sød pige er en "syg nedtur", jamen så må du jo bare blive sammen med Suresen.

tror jeg eneten har formuleret mig forkert ellers forstår du det ikke. Problemet er at vi hele tiden skændes og hun starter dem og jeg kan virkelig ikke snart klare det lort mere men jeg elsker hende og når vi skændes finder jeg ud af at jeg elsker hende mere end jeg selv ved. og hvad skal jeg sige til mine forældre den dag det slutter? hvis det gør det

Naturligvis er det hårdt at have kærestesorg. Den slags må vi alle igennem.
Når man er 14 år føles det så hårdt, men sandheden er, det går over. Også for dig, som alle andre.
Naturligvis slutter det.
Hvad du skal sige til dine forældre. Tror du ikke dine forældre selv har prøvet turen, såmænd har de så.
De regner da ikke et sekund med det skal være jer to.
I er store børn, der først skal opleve lidt forskelligt. Du skal se, hvis først du slipper hende går der ikke lang tid før din sorg er overstået.
Og jo, jeg forstår godt du elsker hende højt. Og jo, jeg forstår godt det føles hårdt.
Jeg har selv prøvet det.
Men forstår du, når jeg siger, det prøver vi allesammen og kommer over det.
En ung pige, jeg talte med, led som du af kærestesorg. De var uvenner hele tiden, så blev de gode venner og så uvenner igen.
Jeg prøvede at forklare hende, hun ville komme over det, men troede hun på mig, nej det gjorde hun ikke.
Han brød og hun sørgede, en måned. Så var hun ovre det. Du kan godt tro det er rigtigt. Hvis ikke du ser hende, så vil du være ulykkelig en kort tid og så er den følelse væk. Sådan er det. Sådan oplever vi alle det. Selv om det føles ganske forfærdeligt i den tid, det varer.

Jo, du har fået et godt svar. Det er dig, der ikke forstår svaret.

mange tak jeg har nået at tænke over nu:) virkelig man det var squ dejligt at se nogle svar:) men syntes i så jeg skal komme videre eller?

Hvad er der ved at være ked af det hele tiden. Livet skal helst være herligt.
Prøv at tænke på, hvis du skulle skændes resten af dit liv. Du ville blive så træt af det til sidst.
Nej, drop hende og tag sorgen så længe den varer. Du møder en anden og det vil du gøre flere gange.
Det skulle nu ikke undre mig, hvis du dropper hende, så vil hun pludselig blive sødere. Men lad dig ikke narre, for hvis du begynder at komme sammen med hende igen vil I begynde at skændes igen.
Nej, kig dig omkring og du møder snart en anden. Men tro ikke det er for hele livet, for alle mennesker ændrer og udvikler sig. Intet haster jo.