11tilføjet af

Et knust hjerte

Nu har jeg fuldt lidt med på debatten her og flere af trådene har da hjulpet mig lidt igennem min egen "krise" som jeg oplever lige nu. Jeg har fundet ud af, at jeg ikke er den eneste i verden som har det helt ad helvedes til med et knust hjerte. Problemet er bare at når man står i situationen føler man sig helt alene - også selv om man har en masse gode venner og familie som tager sig godt af en og støtter en.
Nåh, men jeg skriver egentligt også mest det her fordi jeg ved det hjælper på mig og mit sind at komme ud med nogle ting på skrift, og måske er der ovenikøbet nogen der vil læse det og give et par råd/kommentare med på vejen.
Min historie
Jeg er nu 27 og har været sammen med min ex i 4 år - Vi har en datter på 2 et halvt.
I hele den tid hvor vi har kendt hinanden er det mig som har hentet den store løn hjem, hun har været under uddannelse og senere barsel. Alt i alt har jeg haft den højeste indkomst i 3,5 år af vores forhold.
Vi har altid haft det skønt sammen, sjældent skændtes da vi begge to ikke er typen der gider skændtes. Jeg har altid følt at vi skulle være sammen resten af livet, også selvom der på nogle tidspunkter har været lidt knas i forholdet. På et tidspunkt var det dog så galt at jeg ville gå fra hende, men syntes det var for nemt at give op, så hellere kæmpe for det, og det lykkedes også at finde hinanden igen.
For et halvt år siden fik hun så fast arbejde og begyndte at tjene rigtigt godt, nu kunne vi for første gang i lang tid rigtigt leve livet - vi flyttede i hus havde bil, og en dejlig datter, et rigtigt familieliv.
Desværre skete der også noget ved at hun fik arbejde, hun blev kastet ud i en masse overarbejde og jeg sad tit helt alene om aftenen og passede barn. Samtidig kom hun jo også ud og fik snakket med en masse nye mennesker, der var fest og farver på arbejdspladsen, med fredagsøl og byture. Hun har en veninde som i øvrigt arbejder samme sted, har en søn på samme alder som vores og hun gik fra sin mand 1 måneds tid før vi gjorde, årsagen kender jeg dog ikke. Men jeg skriver det fordi jeg tror at det har påvirket vores forhold en del. De havde en masse lange snakke til langt ud på natten, og de går op og ned af hinanden på arbejdet. Jeg tror de har gået og påvirket hinanden, og fået snakket lidt om at de sagtens kan klare sig alene.
Nåh men, efter vi flyttede i hus og hun begyndte at arbejde gled vi fra hinanden i løbet af 3 måneders tid, og lavede ingen ting sammen, hver aften lavede vi ting hver for sig, og vi var begge to lige gode om det. Selvom vi gled fra hinanden kunne vi sagtens være intime sammen og finde gnisten ind i mellem, problemet var bare at gnisten aldrig tændte bålet - det fandt jeg ud af senere.
Pludeslig en dag så faldt hammeren, hun ville snakke om vores forhold - og det resulterede i at hun ikke ville være sammen med mig mere. Jeg havde aldrig i mit liv troet at jeg skulle opleve det. Jeg følte jo at det gik godt nok, man har jo op og nedture i et forhold. Så det var et kæmpe chok for mig, og jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre af mig selv. Vi startede med at bo hver for sig for at få lidt ro på, og i den tid kæmpede jeg alt hvad jeg kunne for at få hende tilbage. Jeg foreslog parterapi, jeg skrev breve og prøvede at forklare, for jeg kunne jo godt se i bakspejlet at jeg også havde lukket hende helt ude. I bund og grund tror jeg problemet er at vi aldrig har skændtes rigtigt, vi har aldrig fået renset luften. Og i denne her situation skulle vi
have sparket os selv i røven og mandet os op, det har jeg i hvertfald fundet ud af jeg havde brug for, men det skete ikke.
Den følelse som jeg stadigvæk sidder med her to måneder efter, er at jeg syntes det er for nemt af hende at give op, det er nu vi havde alle muligheder for at få den "perfekte" familie. Vi havde penge nok til at gøre hvad vi ville, vores datter har en skøn alder, vi skulle bare få tændt bålet med vores kærlighed til hinanden. Og jeg vil våge og påstå at vi sagtens kunne tænde bålet, hvis vi begge to var indstillet på det.
Jeg har fortalt hende at jeg var klar til det, og på den bekostning at ofre nogle andre ting som tidligere har betydet meget for mig - men intet er trængt igennem, der må være noget andet der trækker.
Nu er der gået to måneder og jeg har lige fået tilbudt lejlighed, jeg har indset at hun ikke vil mig noget og jeg er begyndt at kigge fremad. Så nu skal jeg igang med at skabe min egen base og det er nok først her man rigtigt giver slip.
Så selvom mit hjerte blev knust og det har taget hårdt på mig har jeg lært en hel masse af det her.
Og til andre:
selvom det er skide hårdt at blive forladt så lærer man også en hel del af det, som man senere kan bruge, måske i et andet forhold - Jeg er ihvertfald blevet klogere på mig selv.
Det var min historie (i små træk) som jeg gerne vil dele med jer.
Christian
tilføjet af

Held og lykke

Held og lykke i dit "nye" liv. Pas godt på dig selv og din datter.
tilføjet af

Tilbage igen...

Hej Christian..
Virkelig dejlig at høre du er ved at finde dig selv og livet igen. Kan godt se det ikke er nemt for dig, en træls erfaring at gøre. Men godt som du selv skriver at du akn bruge den fremover. Jeg var heller ikke så heldig med min eks. Han drak for meget, voldig og var mig utro op til flere gange uden jeg vidste det. Det kom som et chock for mig.
Heldigvis kom jeg videre, og har bestemt også lært noget af det. En erfaring jeg kan bruge fremover - men som jeg godt ku ha undværet. Sådan er livet bare nogle gange, vi må bare prøve at få det bedste ud af det.
Ønske dig alt mulig held og lykke fremover!
Knus Katz
tilføjet af

Dit barn, - og kvinders ansvar

Hej,
Det var en historie at blive klog på. Du skriver ikke om din fremtid med din 2½ årige. Rigtigt mange mænd mister kontakten med deres børn efter skilsmisser. Det er vigtigt at forebygge.
Det er ikke smukt, men kvinder har stor ejendomsret overfor deres børn, og ofte desværre svært ved at dele. Få helst aftaler på skrift.
Når/hvis du finder en ny dame, kan der komme komplikationer.
Så ser jeg også bekræftelse på min ide om at kvinder ikke har så stor ansvarsfølelse overfor en familie. De har jo ikke haft rollen som 'patriark'. De dropper derfor meget hurtigt, hvis noget kommeri vejen og er ofte ikke indstillede på at arbejde for en bedring af forholdet.
f
tilføjet af

tjoo

historien genkender jeg meget godt.
Men hun har mistet mig og det er øv for hende.
Jeg var ikke erfaren nok, vidste ikke hvornår jeg skulle slå til og ikke.
Det blev døden for vores forhold.
Langsomt trak hun sig væk, men sikrede sig at hun var accepteret.
Pludselig slog hun op.
Jeg har stadig pillen siddende i halsen, og er så uerfaren på området med kærester, at den først flyttes ved en ny bedre kæreste.
Men som du siger, heel yeah man lærer meget ved det, og den næste kæreste jeg elsker, får hele turen af handymanden ;)
tilføjet af

Barnet

Vi har begge to fra start været inforstået med at vi skal have vores barn lige meget hver, så som det kører nu, har vi delt det op sådan at jeg har hende fast mandag, tirsdag, hun har hende fast onsdag, torsdag og så bytter vi hver anden weekend. Men jeg er også realistisk, på et tidspunkt kan det hele jo gå galt, hvis jeg finder en en anden dame (eller hun en anden mand), eller man bliver uenig om en lille bakatel- og så er det jo moderen der står stærkest..
Christian
tilføjet af

Hey !

Jeg fik en hel klump i halsen da jeg læste din historie, den er meget rørene og man kan tydeligt se, du har tænkt over det hele inden du skrev det og at der er mange føelser og overvejelser bag..
Det er en virkelig go historie og er glad for og høre det går bedre med dig..
Alt held og lykke fremover og ønsker du finder en der værdsætter dig til det sidste, osse din datter ;)

Mange tanker og store knus Sandra (Milka) :D
tilføjet af

aftaler på skrift

hej christian
derfor skal I få alle jeres aftaler på skrift, mens I kan tale sammen og tingene fungerer. Så I har noget at "hænge" hinanden op på, hvis der sker ændringer. Der er ikke noget i denne verden som nye partnere, der kan bringe lort i maskineriet for et fraskilt par - og tal med hinanden tit og længe mens I kan. I skal lære at være hinandens bedste venner mens I er alene - med lidt held kan I føre det videre trods nye parforhold - det kommer jeres datter til gavn i sidste ende!
tilføjet af

Jeg har mit på det tørre

Alle siger det skal ned på skrift og jeg er også helt enig. Problemet er bare at det så let kan gå galt, specielt med penge sager - (utroligt så griske folk bliver når sådan noget her sker).
Sagen er den at vi nu er enige om at have hende lige meget, og jeg fra start har frasagt mig familie ydelsen, som vi jo egentligt burde dele lige over. Men jeg har til gengæld også forlangt at der bliver købt tøj til datteren.
Jeg har prøvet at få noget ned på papir, og straks bliver stemningen "ond" og jeg kan fornemme at det hurtigt kan gå galt. Så vil jeg hellere have at vi kan snakke ordentligt sammen, og så vi glemmer snakken om pengene - det er ikke det vigtige.
Men det gode for mig, er at ex'en laver en månedsplan på tryk om hvem der har hende hvilke dage, så jeg har sort på hvidt hvilke dage jeg har hende, i så fald det skulle gå helt galt. Jeg har hørt en masse forfærdelige historier om hvor lidt fædre får lov at se deres børn, så det passer mig helt fint hun laver de her månedsplaner, man må jo tage sin forholdsregler.
Christian
tilføjet af

Tusind tak

Tak for de pæne ord Sandra (Milka), det er lige sådan noget man har brug for at høre i sådan en svær tid som nu.
Men jeg er heldigvis på rette vej kan jeg mærke, så mon ikke når solen engang skinner gennem de grå skyer at det hele kommer til at se lysere ud.
Måske på søndag, der skulle det blive godt vejr :)
Christian
tilføjet af

Du er bare utrolig

Kære Christian
Ingen kender dagen i morgen, så lev hver dag og få noget godt/posetivt ud af dit liv sammen med din datter, du finder uden tvivl en ny sød pige der fortjener dig og vil gengælde al din kærlighed, der er noget godt til os alle og dette der er sket for dig/jer, siger en hel masse også at man ikke skal tage hinanden for givet, men er to om at have respekt for hinanden til at gi og ta, man kan bare ikke det hele. Det tyder på at din ex slet ikke er sin opgave som mor voksen. Knus og held og lykke til dig.
Siff
tilføjet af

Tak

Tak Siff, du har fuldstændigt ret i det hele. Jeg har indset at jeg nu skal videre i mit og min datters liv, og det skal vi nok klare. :-)
Christian
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.