Det gør stadig ondt:(

Min kæreste var mig utro, blev SÅ ked af det og vi slog op. Der er gået 2 måneder nu og savner ham så meget. Han har fundet en ny og er kommet videre, men der går ikke en dag hvor jeg ikke tænker på ham. Næsten 24 timer, han er der bare konstant. Hvornår går det væk?? Hvordan kan jeg stadig elske en der har været sådan et stort svin overfor mig[:*(]
Jeg håber konstant jeg ser et glimt af ham i byen men hvad hjælper det? Intet.. Gør bare mere ondt.
At han så allerede er kommet videre, gør bare så ondt indeni[:*(]Hvorfor kan jeg ikke?? Jeg vil også videre og være glad igen, jeg smiler udvendigt men græder indeni. Troede vi ville være sammen for evigt, ville gøre alt for ham. Hans kommentar var at det var blevet for nemt, netop fordi jeg ville gøre alt for ham. Av av den gjorde ondt
Mine veninder siger jeg skal tage mig sammen og komme over ham, jo ikke ligefrem fordi jeg vil have det sådan som jeg har det. Tankerne handler bare kun om ham og kan virkelig ikke gøre for det. Ville ønske jeg kunne slukke for mit hovede, eller smide ham ud af det[:*(] Hvad kan man gøre?? Vil ikke have andre, er ikke klar, bare ham, men det sker aldrig..

Han fortjente dig ikke, fordi du var den perfekte kæreste!
De fleste vil være vilde med dig, fordi du elsker dem med
hjertet. Det kunne han ikke, så du skal ud og finde ham. 😉
Held og lykke! [f][s][l]

- og det er sikkert som det skal være, men det bliver nu aldrig andre end dig selv, der kommer til at bestemme, hvornår du har nået acceptfasen. Du kommer ikke længere eller videre, som det vist hedder, før du virkelig inderst inde har accepteret tingenes tilstand.
- Det hjælper heller ikke at andre siger, du skal tage dig sammen. Det er tilladt at sørge i en periode. Det er jo ikke bare kæresten, der er smuttet i svinget, det er også alle drømmene og tankerne og hverdagen som den var. Det kan være ganske meget at miste på én gang. Tillad dig selv at være ked af det i den tid du har behov for det, men lad det ikke blive dit nye liv at leve i savn efter én, der aldrig var ikke er og aldrig bliver, det du ønskede din kæreste skulle være.

Kender du bogen 'Førstehjælp til knuste hjerter'? Den har en masse gode værktøjer, der kan hjælpe dig med at komme videre. Alene det at se på skrift at man ikke er ved at blive skør eller er unormal er en god hjælp. Bogen hjalp mig rigtig meget i den første hårde tid efter mit parforhold forliste. Det er snart et år siden og jeg savner ham stadig, men mit liv går videre og med tiden vil jeg være parat til at møde en ny. Det må tage den tid den slags nu engang tager.
Du skal ikke lade dig presse til noget som helst. Giv dig selv lov til at hele. Kun på den måde kan du undgå at slæbe en masse skidt med ind i et nyt forhold. Find dig selv igen, elsk dig selv og opbyg din tilværelse som single. Tag en dag ad gangen. Pludselig en dag vil du opdage at du kun har tænkt på ham 20 gange den dag og en skønne dag vil han være et minde (på godt og ondt).
Arne Nielsson (ham med den berømte 'Viljen til sejr') bruger betegnelsen 'hænderne over hovedet dage', altså de gode dage. Hver aften skal man bruge lidt tid på at tænke over dagen. hvad var godt og hvad var skidt. Og så skal man give det en karakter fra 1 til 5. 3 er en middeldag. 4 er når det har været en overvejende god/ok dag. 5 er hænderne over hovedet dage, altså dage der har været rigtig gode. Målet er så at arbejde hen imod at have flest 'hænderne over hovedet dage'. Jeg brugte den metode da jeg var allermest fortvivlet. Jeg tvang mig selv til at se de positive ting der stadig var der (selv om han ikke var en del af mit liv mere) og ganske langsomt kun jeg se at det gik frem ad. Det kom så småt nogle positive dage og de blev flere og flere. Jeg skrev det ned i min dagbog (købt til formålet) sammen med alle de forvirrede tanker, brugte kassevis af kleenex og gik nogle lange ture i alt slags vejr. Jeg er stadig ikke klar til en ny mand i mit liv, men jeg er ikke længere afvisende for tanken.
Så tag en dag ad gangen, vær egoistisk og hel dig selv. Dine veninder må bare lære at acceptere at du er lidt skrøbelig det næste stykke tid. Men sørg for at få afløb for dine følelser på flere måder end kun og græde ved venindernes skuldre. Det er svært at takle for andre, når der ikke er noget aktivt man kan gøre (trylle sorgen væk, tæske ham og hævne dig). Prøv med en dagbog, hvor du kan få luft. Dyrk noget fysisk aktivitet (få stressen ud af kroppen, gøre dig træt så du bedre kan sove, får dig ud af huset). Find en ny interesse eller genopdag en gammel (kan distrahere dig fra triste tanker og gøre dig glad).
Du skal nok blive glad igen [l]

Hvor er i søde [l] Det hele er bare noget rod i mit hovede, det er så svært når man bor i en mindre by og alle kender alle, og alle kender til vores historie. Føler mig så dum og naiv, jeg var villig til at tilgive ham, og at det så i sidste ende er ham der dropper mig er gået rigtig meget ud over mit selvværd😖 Jeg var ikke klar på at give slip på ham, glæder mig bare til han en dag er glemt, selvom det følels som om det aldrig vil ske[:*(]

du skal bare op på hesten igen... find en date eller flirt, ikke en kæreste!!!! så skal du nok komme videre... taler af erfaring.... held og lykke🙂

Ja, det er virkelig ikke sjovt...
For ca. 2 måneder siden var jeg i samme situation, nemlig at min kæreste slog op. Det første stykke tid var helt forfærdeligt og jeg fik virkelig også grædt ud. Jeg gik også hele tiden med håbet om, at jeg kunne få hende tilbage.
Men så accepterede jeg det, og det gik op for mig, at det altså var slut. Og dér kunne jeg så begynde at komme videre. NU er jeg videre, og har været det nogle uger, til min egen overraskelse.
Faktisk var noget af det der hjalp mig, at komme ud og kysse med nogle andre piger. Det kan godt være det lyder egoistisk, men jeg tog i byen ca. 4 weekender i træk med nogle drenge, og kyssede med 4 forskellige piger. Og så blev de lige pludselig spændende og jeg tænkte ikke på min eks.
Der er ikke så meget andet at gøre end at acceptere det og ikke leve i håbet. Eventuelt flirte med andre fyre. Og så bare lære af dit gamle forhold, at du ikke skal være for "nem", når du kommer til et nyt.
Det skal nok gå 🙂

Venter bare på den dag sker, den dag man er kommet videre. Selvom jeg har skønne venner, forstår de bare ikke hvordan det er. Det følels bare som om det aldrig vil forsvinde, synes bare jeg har gjort alt efterhånden. Har været i byen fredag og lørdag lige siden😉og har da også haft det ret sjovt, men ligeså snart jeg ser ham handler hele aftenen om ham. Det er bare frustrerende. Men jo har lært meget, skulle ikke have været så "nem" men det er jo svært ikke at give sig 100 % til en man elsker. I mine øjne er et forhold at man vil gøre alt for hinanden og kan tilgive hinanden. Er jeg helt forkert på den?? Kan slet ikke finde rundt i det hele længere, men vil i hvert fald passe mere på i fremtiden.

Jeg kom sammen med en fyr i 13 mdr. Han løj for mig, var mig utro, tog stoffer, kunne manipulere alle mennesker til og tro at alt var i den skønneste orden i hans liv, hvis man mødte ham uden og vide alle de her ting, ville man tro det var en ond drøm.. Men da jeg flyttede sammen med ham fandt jeg ud af alle de her ting, og da han for 10.000 gang løj for mig og jeg tog ham i det, sagde jeg FARVEL , og flyttede hjem til mig selv ... Jeg tog selv beslutningen, han var SLET ikke enige, han græd som pisket - det gjorde jeg også - Jeg savnede og elskede den person jeg troede han var :'(
Dette er 1 år siden og jeg føler at det var igår jeg gik fra ham, han er i mine tanker konstant ( vi bor 300 km fra hinanden, da vi i starten havde et langdistanceforhold, vi nåede og bo sammen i 2 mdr. før jeg fandt ud af alt dette)
Jeg er ikke kommet noget som helst videre, mine veninder forstår ikke min smerte, specielt ikke "når jeg jo selv tog beslutning 😕 " .. De sagde også kom videre.. Min ene veninde så mig på grådens rand en sen aften, og der forstod hun hvor slemt det egentlig stod til..
Han er os i mine tanker 24-7 , og jeg kæmper hver dag en stor kamp for ikke og kontakte ham !!
Jeg startede til psykolog for 1 mdr. siden efter jeg brød totalt sammen foran min læge KUN pga kæreste sorg..
Jeg har desværre SLET ingen råd til dig , men jeg ved hvor hårdt du har det, og jeg spørger mig selv hverdag: Hvordan kan jeg elske og savne en person som løj for mig, tog stoffer, var mig utro og jeg kunne blive ved?! Jeg kender ikke svaret for ved det ikke !
Måske du skal snakke med din læge om psykolog inden det går for vidt.. Jeg fortryder den dag i dag at jeg ikke fik en henvisning noget før, men man tror jo aldrig at en kæreste sorg tager så hårdt på en - for man traf jo et fornuftigt valg, ved og forlade en som opførte sig fuldstændig respektløst overfor sig! 😉

Det er jeg godt nok ked af du skulle gå igennem😖 Jeg er også begyndt på medicin mod depression og har fået en henvisning af min læge til en psykolog. Virkelig vildt at man kan have det så dårlig pga. et andet menneske og alligevel ville jeg droppe alt for ham hvis han en dag stod udenfor min dør😖Føler mig virkelig svag og mit selvværd har ramt bunden efter alt det her. Han råbte til mig i byen igår jeg burde komme videre. Forstår ikke nogen kan være så ondskabsfulde mod en de engang har sagt jeg elsker dig til😕 Det må være virkelig hårdt at du stadig, et år efter, tænker på ham hele tiden, jeg ved hvor meget det fylder i ens hverdag. Især når man skal sove, der vælter tankerne bare rundt og sådan har det været hver dag siden. Han indrømmede at jeg elskede ham mere end omvendt, hvorfor så ikke bare være ærlig i stedet for og fucke mig sådan op. Føler jeg bliver sparket til konstant og synes ikke selv jeg har fortjent sådan en behandling. Jeg elskede ham jo bare[:*(]

Jeg har prøvet at stå i din situation flere gange..
Og hver gang føles det, som om man skal dø..
Man tænker hver gang at "Han er den eneste, jeg nogensinde kan elske", osv osv...
Og det er forfærdeligt.. tankerne kører kun på ham..
Jeg oplevede det endnu engang i maj i år..
Og eftersom jeg har været der før, så VED jeg at det går over.....
Disse tanker om at jeg vidste, jeg ville få det bedre.. gjorde det lidt lettere at acceptere det.. At han så valgte at kysse en anden lige foran næsen på mig, gjorde det endnu lettere for mig (min fornuft) at forstå at han ALDRIG ville blive den for mig..
Mit hjerte ville ikke acceptere det.. Men gjorde det stille og roligt.
Idag er jeg glad og har mod på livet, og endda mødt en ny sød, dejlig fyr der bare VIL mig..
Nu er jeg så lykkelig for, at jeg ikke blev sammen med ham den anden, han var SLET IKKE god for mig..
Du skal nok nå dertil.. Og når du først i dit inderst indre acceptere at han ikke er god for dig, kan du begynde at se fremad.. Men det skal nok lykkedes.
Og du har så meget at byde på, og fortjener at få en der værdsætter sig, og giver dig lige præcis så meget igen.. Og han er derude.. bare vent og se..
Knus og tanker til dig[l]