DET GØR SÅ ONDT INDENI !!!!!!!!!!!!!!

Kan slet ikke beskrive hvor ondt det gør !! Troede ikke det ville være så hårdt ! Jeg kaster op bare af smrte indeni. Græder mig selv i søvne hver aften !! DET ER SÅ HÅRDT! Jeg ved slet ikke hvad der sker eller hvad jeg tænker når jeg græder. Ved bare at jeg kæmper for at få luft !! Ville gøre ALT for at skrue tiden tilbage ! Alle sorger gør meget mere ondt nu end det gjorde tidligere, for det med aborten bliver ved med at sidde i hele kroppen. Og bore sig igennem når man bliver ked over andre ting ! Har aldrig oplevet noget aå smertefuldt ! Jeg ved at der mindst sidder 20 kvinder på denne side, som har oplevet det samme. Nogle er mere kede end andre ! Har så meget medlidenhed med dem som går igennem det samme !! :'(
Jeg opsøger psykolog, men der er meget ventetid ! Det er uhyggeligt ..
Ved det er et lidt mærkeligt indlæg, men måtte bare have det ud ! :'(

Du må ud med det. Det hele- Og efter hvad du har skrevet, må jeg gætte mig frem. Og det er ikke godt nok. Louise.
Du må fortælle lidt mere, fortæl hvad der skete og hvorfor
MVH
GL

lære at lægge det i livets rygsæk.
- Vi havde selv en abort, så kan sagtens sætte mig i dit sted!
Krammer til dig for det trænger du til
*FB*

I hvert fald en del af os har medlidenhed med både dig og de andre, der af forskellige situationer kommer til at opleve at skulle tage den beslutning.
Du har sikkert dine gode grunde og hold fast i dem, så din fornuft kan få overtaget. Du kommer over det, men selvfølgelig glemmer du aldrig.
Trøsteknuser
Liqa*

kender selv til den smerte. Min første graviditet endte i en spontan abort.
Har du ikke nogen selvhjælpsgrupper i dit område du kan kontakte? Der er jo meget lang ventetid ved psykologen. Der skal snakkes om det. Sidder netop mange som dig, som osse har brug for hjælp.

Trøøøøsteknus herfra.
Mvh Nete

Jeg havde selv en spontan abort her d. 22. jan. så jeg har det i meget frisk errindring!
Jeg ved jo ikke om du selv valgte det, men uanset: det gør bare for ondt!
Kæmpe cyber-knus til dig, og en skulder at græde ved...

Tak for din besvarelse!
Laver et kort resumé af hvad der skete or historien er meget lang !
Det skete for et år siden hvor jeg kun var 16 og havde en kæreste der var 5 år ældre end mig. Nytårsaften gik det vildt til dig og ubeskyttet dyrkede vi sex. Min mens udegik i lang tid og min kæreste blev bekymret! Jeg tog en test og den var positiv. Kiggede bare på min selv i spejlet og tænkte "nej nej nej, hvad har jeg rodet mig ud i" . Min mor var/er meget støttende og der findes ingen bedre! Vi snakkede alt igennem. Økonomi, og andet der skulle til for at have et barn. Jeg var alt for uerfaren, men fik nu alligevel et forjold til det barn inde i maven. Jeg tog op til lægen og hun bad min mor kigge op da jeg jo var under 18, og så bad hun mig om at tænke det hele igennem i weekenden. Jeg sad med min mor i vores sommerhus og hun mente jeg skulle skrive det negativ og det positive ved at have et barn og så kørte den ellers. Positiv: har fast kæreste der elsker mig og omvendt. Negative: Økonominen. Osv.. Jeg havde intet problem dengang med at få en abort. Det var bedst for os alle. Barnet, min kæreste og mig selv. Min kæreste var også meget støttende omkring det. Men mandagen kom hvor min mor tog med til lægen og hun ville lige tjekke hvor langt jewg var henne. Hun blev bekymret fordi hun mente at jeg var for langt henne til en abort😖Der kiggede jeg så på min mor og brød sammen. Min mor holdte om mig og spurgte hvorfor jeg reagerede sådan. Og jeg vidste det ikke.. Var vel bange for mit liv pludselig skulle ændre sig fordi det var for sent til en abort. Aborten kom og det var overstået. Jeg havde det slet ikke dårligt med det. Jeg var bare stolt af mig selv fordi jeg kunne tage en moden beslutning. 9 mdr efter beyndte det så at kunne mærkes!! Min kæreste og jeg var flyttet sammen og mdr kom hvor jeg skulle ha haft taget mig af et barn. Der kom bare aldrig noget og kunne godt mærke at det manglede ! Det gjorde mere og mere ondt. Og til sidst var det så slemt at min kæreste og jeg ikke kunne mere sammen, så jeg flyttede fra ham! I dag har jeg fundet mig en ny kæreste som jeg har det RIGTIG godt med og kunne ikke få det bedre med nogen anden !! Han er rigtig støttende ligesom resten af min familie som er dem der holder mig oppe!! Jeg voksede med opgaven og folk kunne mærke jeg blev meget mere moden. Tager ikke i byen mere og er blevet meget klogere. Kan også selv mærke at det er slået fuldstændig kl8ik oppe i hovedet på mig. Det er ikke til at leve med og min mor gør alt for at jeg ikke skal være alene. Hun ringer rundt til alle spykologer! Blev henvist til en psykolog på et tidspunkt så jeg tog op til lægen for at få den henvisning, men jeg kunne ikke holde det ud. Ude i venteværelset havde jeg ikke været siden jeg var gravid og kunne kende alt. Lugten, atmosfæren-det hele! Fik meget dårlige minder! Da jeg så kom ind til lægen kunne jeg se på skærmen "For weekenden til at tænke det igennem og beslutte hvad hun vil" Da jeg så det fik jeg sugt i maven og det gik mig op til halsen. Jeg måtte bae UD ! .. Da jeg endelig kom ud brød jeg fuldstændig sammen!! Min mor ringede og jeg gik igennem gågade driv våd i regnvejr og GRÆD helt vildt! Idag har jeg i det mindste min familie lige ved siden af mig. Det havde jeg ikke dengang da min daværende kæreste og jeg boede i Nykøbing. Mine forældre bor i Ringsted(Og jeg gør også nu) Bor derhjemme men er mest hos min kæreste som næsten er min nabo, så det er dejligt at være hjemme hos min familie, venner og kæreste igen. Havde ingen andre i Nykøbing F, fordi jeg gik på en skole hvorefter alle smuttede til hver deres byen da skolen havde afslutning. Før aborten havde jeg intet for børn for børn sagde mig ikke rigtig noget. Nu findes der intet bedre og intet sødere ! Jeg drømmer om at få et barn nu, men ved det ville være dumt fordi jeg ingen uddannelse har endnu. Og endnu en abort er det sidste jeg har brug for. Fra nu af dyrker jeg kun MEGET beskyttende sex!!

Så kan du nok godt sætte dig i mit sted bøde godt og ondt. Mest ondt !
Men dejligt med noget respons. Mange tak :)

skal du ikke gå til en psykolog men i psykoterapi!!!! De er bedre til at hjælpe end psykologer fordi de får en helt anden uddannelse. Tro mig:)

Jaaa, det så trist! Nogle dage er bedre end andre, men prøver så vidt jeg kan at tænke positivt (:
Også rigtig mange tak for din besvarelse!!

Spontan abort❓Må ikke være rart😖Slet ikke !
Ikke når man først har sat sig for at skulle have barnet :/
Har faktisk ikke engang tænkt på støttegrupper før du lige nævnte det. Det var da også en mulighed, men tror det ville være bedst for mig at snakke med en person af gangen.
Trøsteknus tilbage !

Uha ! Som jeg også skrev til netekolding, så må en spontan abort ikke være særlig rar. Ja en abort i det heletaget er ikke rar! Det er ikke for at gøre dig nervøs for det er ikke ens for alle, men brgyndte først at mærke det efter "terminen".
Nej min abort vaglte jeg selv. Og det har jeg heller ikke fortrudt, for det var bedst for alle parter.
Stort cyperknus tilbage !!

Okay !
Jamen hvad er forskellen og har du erfaring med det, så må du gerne lige fortælle.
Skal lige vide hvad jeg går ind til :)

om det er spontan eller andet, gør nok lige så ondt. Jeg har jo den tanke, at det var et defekt barn ved mig.
Her ved Kolding Selvhjælp, kan man få samtaler med en enkelt person, det har jeg selv benyttet mig af ,inden jeg kunne komme til psykolog. Hende, jeg snakkede med, var faktisk meget bedre, end den første psykolog jeg havde.
Du er velkommen til at benytte min mail. Adressen står på min profil.

Trøsteknuuus herfra osse, God weekend Nete :-)

bemærkning mere.
Du kan roligt lytte til Løjserens råd. Han er en meget seriøs og dejlig mand. Har selv fået så utroligt meget hjælp fra ham på mange måder.
Du kan forresten osse kontakte psykiatrisk skadestue, hvis du får det for dårligt.
Kan udfra dit indlæg til Løjseren se, at du heldigvis har stor støtte af din familie og kæreste. NYD DET, for det er det ikke alle, som har. Uanset hvad, er det den rigtige beslutning, du har taget på det tidspunkt. Du må IKKE bebrejde dig selv det. Vi må alle, nogen gange tage nogen beslutninger, som senere, måske viser sig, at være forkert. Men sådan er livet desværre. Vi kan ALTID være bagkloge.
Du får sikkert masser af andre børn, på det tidstpunkt du skal ha dem.

Knuuuser Nete :-))

I nogle tilfælde sker det at pigen mentalt ikke aborterer; psykisk fortsætter hun med at være gravid. (I øvrigt et fænomen der ikke kun ses hos mennesker). Hvis hun så - som du - ikke får det bearbejdet og måske ligefrem får nogle fødsels-depressionsagtige symptomer, bliver det rigtig kompliceret.
Det er svært at foreslå noget konkret. Jeg får rigtig meget lyst til at holde om dig og trøste dig, men det er jo slet ikke nok.
Ingen tvivl om at du har brug for professionel hjælp! Men indtil du er klar til det, må du bruge dine nærmeste.
Detteher glemmer du aldrig, det skal du ikke forvente, men du skal frem til at kunne leve med det, der er sket.
Du skal ikke tro at en graviditet nu vil løse alle problemer, men jeg læser det også som om du er helt klar over dette.
Det eneste dine omgivelser kan gøre for dig er at lytte og forstå. Og du må blive ved med at tale om det til det begynder at kede dig - tro det, eller lad være. Du er nødt til at være træt af at tale om det for at komme videre. Måske vil du have glæde af at støtte dig til en helt udenforstående på et mere anonymt plan, som her? Min mailadresse står her, det gør din desværre ikke, ellers havde jeg skrevet direkte til dig. Jeg synes ikke at yderligere uddybning er egnet for en offentlig debat.
Jeg skal ikke gøre mig til hverken psykolog eller terapeut. Mine uddannelser kommer omkring prykologien, men ikke nær så dybt som en egentlig psykolog. Men du er velkommen til at bruge min (virtuelle) skulder, hvis det kan hjælpe dig.
Jeg ved ikke hvad jeg ellers kan gøre for dig... desværre.
*Trøsteknus*
GL

Har været hele turen igennem selv, så jeg ved godt hvad du snakker om. Jeg kender den ufattelig smerte, som bare bliver ved med at bore og bore indeni en selv. Jeg mistede mit lille engle-barn d. 25/11/05 så det er ikke særlig langtid siden.
Det er vigtigt at du får bearbejdet ALLe dine følelser, for det kan virkeligt gå galt ellers..
Hvis du har brug for at lufte dine tanker yderligere, er du mere end hjertelig velkommen til at skrive til mig på: samara83@sol.dk
Mine dybeste medfølelser for dig, og andre i samme situation.
Samara

Psykologer får ikke de samme redskaber (kan vi kalde dem) i deres uddannelse. Derfor er det en bedre følelse at gå ud fra en times psykoterapi end fra en psykolog. Psykologer lukker op men kan ikke hjælpe med at lukke igen. Det svarer vel egentlig til hvis man selv skulle finde ud af at sy sig selv sammen efter en blindtarms operation:O)Held og Lykke! (Skal lige sige at min far er psykolog men er ved at videreuddanne sig, jeg ved hvad jeg snakker om!)