Det handler om respekt/terror

Når man IKKE RESPEKTERER ANDRES TRO OG RELIGION, kan det da kun gå helt galt!!!
Vi er et fucking lillet land lullet ind i troen om at vi så gode (og nu verdens lykkeligste) - og lever højt på at vi jo har vores ytringsfrihed. Og det er da også fedt, at vi kan sige og tegne, hvad vi lyster, men der er altså grænser for galskaben.
F.eks. ny-nacisme bliver jo totalt boykottet. Der var en grænse.
Så lad os i fællesskab vise omverdenen, at vi også fordømmer de grimme tegninger og undskylder for den manglende respekt!!!!!

ideer så var det nok bedre det hele.
Hvorfor er det at lige netop religion og tro skal have immunitet fra kritik? Eller mener du også at man blindt skal respektere alle politiske ideer, meninger om favoritbands, fodboldhold osv?
Når man IKKE RESPEKTERER ANDRES MENING OM HVEM DER BØR VINDE VILD MED DANS, kan det da kun gå helt galt!!!
Jeg er ca. nul % enig i det du skriver...

og det syndes jeg heller ikke at du skal have.
hvis muhammed var sur over tegnigerne, jamen så have han jo nok selv, kommet ned på jorden og sagt fy fy.
men det gjorde han ikke, så han er jo nok lige glad.
for han er vel ikke så magtes løs, at han skal bruge en amsse fanatikere til at oprethæve hans troværdighed?
skal han?

´
Vi var faktisk enige, hvis det ikke var fordi jeg kendte til nedenstående - Jeg er ikke specielt Israel-venlig - Men jeg har bare en ide om at retfærdighed kræver to parter - Og at dem der ønsker at bo i Danmark - Vel ikke ønsker at lave Samme Danmark om til et nordens IRAK - IRAN - PAKISTAN - AFGHANISTAN - Der er masser af etniske grupper der lever og lever godt i DANMARK uden at kræve særbehandling - Hvis der er nogle der ønsker at bo i en Muslimsk stat, skal de være velkommen til at rejse - Ønsker de at bo i Danmark er de velkommen til det, det kræver bare at de også ønsker at leve i Danmark - Ikke efter vores normer - men i respekt til samme.

Det at tegne MUHAMMAD i satire, er ikke en dansk opfindelse, det var mere
den ballade som de "hjemlige" arabere lykkedes at lave med deres "fredsmission"!
http://www.zombietime.com/mohammed_image_archive/
Den første siger faktisk alt:
http://www.filibustercartoons.com/comics/20060204.gif
http://www.adl.org/Anti_semitism/arab/cartoon_arab_press_080702.asp
http://somebodyhelpme.info/cartoons/anti-Semitic/anti-Semitic.html
http://www.tomgrossmedia.com/ArabCartoons.htm
http://www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/anti-semitism/cartoons2001.html
Desværre har jeg set dem værre - Meget værre.

Med venlig hilsen
jalmar

Skal man håne blinde mennesker? Selvfølgeligt er det din RET at gøre nar af blinde, men næppe videre sympatisk.
Jeg vil mene, at fremfører man kritik i ytringsfrihedens navn, skal der være et reelt indhold i kritikken, en tilstand, som man ønsker at få bragt frem i lyset.
F.eks tager vi JV op, men det er tildels en intern kritik (man er nødt til at gå ud af JV, for at kunne fremføre reel kritik), tildels fordi der hersker nogle forhold blandt JV, som bør komme frem i lyset, fordi at de har tragiske konsekvenser for mange mennesker.
Det er her jeg er ambivalent omkring tegningerne. For de var fra start lavet uden et egentlig indhold andet end at hævde håneret, men fik alligevel fremprovokeret en problematik der eksisterede omkring ytringsfrihed i forhold til religion i de muslimske lande.
Som udgangspunkt mener jeg dog, at når man hævder religionskritik og vil overskride nogle etablerede tabu'er, så skal der være et reelt forhold man ønsker et opgør med, som provokationen behandler.
Hvis det reelle forhold alene ligger i eksistensen af det kritiserede trosamfund eller ytringsfrihed alene ligger i hævdelse af håneret, bør man nok finde andre mere værdige sager at føre provokation og karikatur i.
Vi har vores ytringsfrihed for åbent at kunne diskutere problemstillinger og forhold i samfundet....ikke for at håne andre i sig selv.

mvh
Billen76

De karikerer vist selv på livet løs om Jesus, Israelerne og alt muligt andet, så de skal ikke komme for godt igang. Jeg er fuldstændig ligeglad med deres latterlige profet. Hvis han er guds profet, ordener gud vel alle problemerne for ham, ikke? Han er vel ikke så svag, at han har brug for et hylekor til at forsvare sig? Eller hvad?
MalteFnalte

var vist et forsøg på at vise, hvordan muslimerne reagerer, hvis man går deres religion imod(deraf bomben i turbanen). Han fik da ret?
MalteFnalte - her var ikke tale om formålsløs hån.

Projektet i sig selv var ment som en demonstration af håneret, hvor i dét projekt Kurt Westergaard så valgte at udtrykke en satirisk holdning som i sig selv var uafhængigt af essensen af projektets budskab.....jeg forholder mig til projektet JP satte i værk og det er dét jeg er ambivalent overfor.

...bomben i turbanen var satire over nogle muslimers brug af religionen til terror, iflg. KW selv...så vidt jeg husker var det dét han udtalte selv.

mvh
Billen76

Der er absolut intet at fordømme ved de tegninger.
Men vi kan fordømme de fanatikere der absolut ikke fatter andet end hvad deres præster fortæller dem, pålægger dem, og opfordrer dem til at gøre.

at man kan sammenligne blindhed - et fysisk handikap som man ikke kan ændre, med tro/religion - som jo blot er ideer?
Det er jo netop en sådan sammenligning religiøse krafter arbejder på i øjeblikket - i FN-regi at give religion samme status som racisme. Det er dybt godnat og blot et udtryk for at deres ideer ikke tåler kritik - hverken af fra den hunoristiske side eller fra mere seriøse sider. De har i øvrigt en vis success, hvilket er forståeligt nok når der er personer som dig som i den grad kan blande tingene sammen.
Hvis tegningerne blot var til for at håne, og ikke for at gøre opmærksom på den totale mangel på kritik af Islam, så er alle karikaturtegninger blot til for at håne. De tegninger er jo ikke ret slemme - var de rettet mod f.eks neonazister var der jo ingen der havde løftet et øjenbryn. Og havde de været rettet mod jøder ville ingen arabiske aviser have bragt dem - dertil var de alt for blide. De viste fint at store dele af den muslimske verden sidder og venter på en lejlighed til at blive såret. Men en sådan lejlighed kan kun komme fra vesten - vi ser ikke muslimer i gaderne når shiamuskeer bliver bombet i Allahs navn, når vestlige nødhjælparbejdere får skåret halsen over, eller Taleban smadrer uvurderlige Budastatuer i Afganistan. Det er åbentbart ikke hån af Islam - men karriker Islams frygtlige kvindesyn i en vestlig avis, så er der bål og brand.

Hvis man tror på åndsfrihed, må man også have en viis respekt for kernen af folks tro, når man står overfor dem. Man kan være respektløs og hånende, men så må man forvente en vred reaktion. Oftest er det også deres baggrund man håner, noget den enkelte ikke nødvendigvist selv har valgt.
Omvendt er der kritik, som handler om at belyse problematikker i et trossamfund eller i et tanke,- og trossæt. Så må det være dét, man fokuserer på hvor at konkrete oplevelser tages op, problematikken belyses og kritikken udtrykkes.
Dén del er temmelig essentiel at have frihed til. Jeg kan sige det som kommende fra et temmeligt ekstremt trossamfund at alene det, at kunne have frihed til at få udtrykt sig om de forhold man kom fra, er en befrielse og personligt vigtigt i forbindelse med opgøret.
...og der eksisterer nogle forhold, der ikke bør unddrages kritik.

Det er vigtigt at forholde sig til, i forbindelse med karikaturerne, at karikaturerne samlet set var et projekt, JP havde iværksat. Her er det så oplægget i ugerne op til tegningerne og selve teksten i JP-artikelen, der begrundede karikaturerne, som fortæller om projektets formål. De enkelte karikaturer var tilfældige og hvert enkelt budskab i den enkelte karikatur tilfældig i forhold til projektet.
Så det er ikke et spørgsmål om, om hver enkelt af karikaturerne var slemme eller ej, men om hvad oplægget var til udgivelsen af projektet med tegningerne.
Projektet havde taget fat i, at det var svært, ja umuligt, at finde en illustrator der kunne illustrere en bog om profeten Muhammed. JP fremsatte som grund for tegnernes uvillighed til at illustrere bogen, frygt for repressalier fra "ivrige" muslimer. (ingen interview af illustratorne, hvor dén begrundelse blev udtalt)
Udgangspunktet handlede altså om, at det var svært at finde illustratorer til at illustrere en bog, hvilket ikke handler om hån, men om et tabu.
Det JP i artikelen selv tilsatte, var elementet "hån, spot og latterliggørelse". Ud fra deres egen givne baggrund for projektet, var der intetsteds tale om, at dét element der havde været den konkrete baggrund. JP indførte selv dét element.
Det naturlige i et undersøgende projekt havde jo været, at man havde kontaktet illustratorerne samlet set, for at undersøge hvor mange der var villige til at lave en tegning. Herefter ville man så undersøge dem der afviste tegningerne, ved at forhøre sig om, hvad deres begrundelse var, for ikke at ville indsende en tegning. Var det ulyst til at behandle religion? Var det respekt for andre trosretningers tabuer? ...eller var det frygt for repressalier?
Herefter kunne konklusionen udgives, og vi var blevet klogere på forholdene i landet omkring dét at kunne tale frit om religion.
Istedet kontaktede JP karikatur-tegnere, som af natur fremstiller satire, til at fremstille karikatur-tegninger, samt at man laver en artikel, der taler om ret til hån, spot og latterliggørelse uden frygt for repressalier.

Jeg har ikke mere tid nu, men vi kan tage resten senere...som sagt, jeg er ambivalent i forhold til sagen, men mener at alle forhold bliver blandet sammen i en pærevælling, der giver skæve konklusioner.

mvh
Billen76

uden en basal respekt for andre folks meninger er dialog ikke mulig. Personligt mener jeg at jeg har en basal respekt over for folks tro - folk må tro det de vil. Men de skal og kan ikke fratage mig retten til at kritisere deres tro - at de forlanger det af mig synes jeg faktisk er respektløst. Og det er jo det det her handler om. De vil have ret til at fremføre deres ideer under immunitet, og det kan vi ikke tillade.
Og man kan selvfølgelig diskutere hvorvidt karrikaturtegninger er respektløse eller er, men de satte jo fokus på den selvcensur i kritikken af Islam som er opstået som følge af frygt for at såre folk samt trusler.
Og selvfølgelig havde JP forventet en reaktion som var vred, men lad os ikke glemme at den ikke bare var vred - der var konkrete mordtrusler, og der har også været forsøg på at føre dem ud i livet. Reaktionen er i øvrigt den samme når kritikken er mere saglig. Mullaerne har jo afsagt flere dødsdomme over islamkritikkere. 'Vred' er altså en underdrivelse af rang.
I politik har man almindeligvis også en basal respekt for sine modstandere, men man kan da ikke forestille sig at man respekerede sin modstanders politiske ideologier af respekt for modstanderen. Så ville der ikke være meget debat. Man overvejer modstanderens argumenter for deres ideer og kritiserer dem - nogle kan ved at karrikere ideerne og lade dem fremstå mere tåbelige end de er. Det gør man for at få en pointe igennem. En politiker som på forhånd siger at deres ideer ikke må kritiseres er ikke en politiker. Og en politiker som vil så sine kritikker ihjel for at påpeger at han ikke tåler kritik ville ikke overleve (politisk) - undtaget måske i et diktatur.
Til sidst vil jeg sige at hvis een person kommer til mig og fremlægger en fantastisk ide, så vil det da være respektløst af mig ikke at påpeger svagheder i ideen, eller helt at afvise den hvis den nu viser sig ikke at være fantastisk.
Når du ikke tager stilling til mit spørgsmål om sammenligningen mellem et fysisk handikap og en ide, så håber jeg det er fordi du har indset at den er håbløs.

Personen "Profeten Muhammed" er for muslimer et ikon, ikke en holdning.
JP demonstrerede ret til at håne et ikon, ikke ret til at angribe holdninger.
Igen, forskellen mellem at have et konkret kritikpunkt til en holdning eller praksis og så det at ville demonstrere håneret.
For når vi taler om, at idéer og holdninger frit skal kunne diskuteres, evt. vha. satire, så er de fleste her i landet (vil jeg mene) enige om dét præmis. Jeg vil endda sige, at diskussion og debat omkring religion flyder ganske frit generelt her i landet og har gjort det al den tid jeg kan huske.
Problemet med JP's projekt var blot, at der i begyndelsen ikke var nogen konkret sag som grundlag, der handlede om "hån, spot og latterliggørelse".
Efterspillet var noget der fik sit eget liv, og, mener jeg, i virkeligheden en selvstændig diskussion.

Omvendt vil jeg så sige, at selve det, at ophæve et tabu, og turde grine af det, er særdeles vigtigt for enhvers mentale sundhed. Selv kunne jeg godt ønske, at JV selv kunne bringes til at grine lidt af Vagttårnselskabet og Det Styrende Råd.
Der er dog forskel på at fremprovokere grinet til at bryde med selvhøjtideligheden omkring ikonet, og så det udefra aggressivt fare frem for at ville håne ikonet.
Og det er så her vi taler om "den blinde dreng". For holdningen kan diskuteres, angribes eller forsvares, men ikonet står der som et fast element i ens baggrund.
Omvendt igen, er ikonet også kernen i den bemyndigelse, religiøse ledere bruger til at udøve kontrol med medlemmerne.
Jeg ville dog foreslå, at man holder sig til at kritisere institutionerne ud fra den tanke, at troen er personlig men de religiøse institutioner må stå til ansvar for den praksis og de idéer som de søger at påføre deres medlemmer.
(I JV's tilfælde er ikonet og institutionen een og samme ting)

Det var igen et hurtigt svar....
mvh
Billen76

Nu kan kristne jo begynde at skabe sig tossede og smide med bomber - men det gør vi jo ikke !
http://ekstrabladet.dk/gallerier/nyheder/article1246457.ece
Jesus blev udsat for det der var værre, da han blev pint og plaget på korset ..så..

Ja jeg går ud fra, at denne kalender kan skabe røre i visse kredse😖.
MalteFnalte

Selvfølgelig er Muhammed ikke en holdning, men at kalde ham for et ikon ændrer i mine øjne intet og jeg forstår slet ikke pointen ved at benytte dette ord. Ikoner bør da heller ikke være fri for kritik. Beckham, Bono og Beatles betegnes også ikoner - skal de være fri for kritik.
I øvrigt var der jo et soleklart kritikpunkt, den manglede kritik - ja faktisk berøringsangst af Islam som drevet af både selvcensur og konkrete trusler. JP tog det faktum op at hvis man kriteserede Islam, så blev man angrebet - ikke med modargumenter som søgte at afvise selve kritikken, men for det faktum at man overhovedet fremførte kritikken. Disse angreb kom fra mange fronter. Selvfølgelig fra fundementalistisk side i form af trusler - ikke bare mod en selv, men mod ens familie - ja, endda til tider hele ens land. Derudover blev man mødt med en stor gruppe moderate muslimer, som var 'sårede' og forlangte undskyldninger uden at forholde sig til kritikken. Sidst, men nok så vigtigt, også angreb fra velmenende ikke-muslimer, som i kulturrelativismens navn vil forhindre folk i at kalde en spade for en spade.
JP's tegninger tog i modsætning til hvad du skriver afsæt i en helt konkret sag - et helt konkret kritikpunkt - nemlig Kåre Bluitgen vanskeligheder med at finde tegnere der kunne illustrere hans børnebog. Det er da et problem som man skal tage op. Der er selvfølgeligt mange måder at gøre det på, men jeg mener ikke det er en dårlig måde at starte med at finde ud af hvor slemt det står til. Det stod tilsyneladende ikke så slemt til - der kom som forventeligt og ønskeligt reaktioner, men det var jo først måneder senere at den for alle uventede reaktion kom. En reaktion som afspejlede at det konkrete problem som JP havde taget op var større end antaget.
Er du ikke enig i at JP's tegninger tog afsæt i en konkret sag.
At efterspillet er irrelevant for denne diskussion mener jeg selvsagt er forkert. JP tog en vigtig problemstilling op, og reaktionen viste netop at den var endnu mere vigtig at få på bordet end oprindeligt antaget. Det kunne selvfølgeligt gøres anderledes, men der har mig bekendt ikke været nogle fremstrædende muslimer som er stået frem og sagt 'ok, vi synes det var en meget barnlig måde at åbne diskussionen på, men lad os nu tage den'. Det har derimod nærmest konekvent været krav om ubetingede undskyldninger fra alle inkl. personer uden indblanding i sagen, trusler, osv.
Mht til dit sidste afsnit, så bør i mine øjne netop kritisere ideerne bag troen, hvis man mener de er dårlige. Hvis man ikke vil/må kritisere ideerne, må dette gælde ideer generelt. Man må, meget forsimplet, ikke kritisere kommunismes, men kun det kommunisktiske parti. Det er jo helt galt!
Jeg gider ikke diskutere JV ud over at jeg bemærker mig at det er et idesæt man åbentbart godt må kritisere, sel om jeg virkeligt ikke kan se at troen ikke står som et fast element i JV'eres baggrund.

´

... De har i årevis leverede i læssevis af Karikaturtegninger der er Anti-smitiske - Anti-vestlige - Anti-Amerikanske!

http://www.zombietime.com/mohammed_image_archive/
Den første siger faktisk alt:
http://www.filibustercartoons.com/comics/20060204.gif
http://www.adl.org/Anti_semitism/arab/cartoon_arab_press_080702.asp
http://somebodyhelpme.info/cartoons/anti-Semitic/anti-Semitic.html
http://www.tomgrossmedia.com/ArabCartoons.htm
http://www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/anti-semitism/cartoons2001.html
Desværre har jeg set dem værre - Meget værre, men det er som om alle de ANTI-KRISTNE
arabiske karrikaturer der var før JP og lige efter JP, er alle invalide link i dag.

Mange hilsner
jalmar

Igen. Det er forskellen på kritik og hån...og på at have en sag og være fanatisk.
Jeg vil ikke ligefrem påstå, at det er berøringsangst overfor debat om muslimer og Islam der har præget debatterne det sidste tiår. Jeg har altid undret mig, hvor at folk ser den realitet i den praktiske verden?
Blütgens situation handlede om, at han tilsyneladende ikke kunne finde illustratorer til sin bog. Jeg efterlyser, at man frembringer nogle begrundelser kommende fra illustratorerne selv, hvorfor de var uvillige og hvor mange der reelt var blevet spurgt.
Indtil nu, har jeg kun kunnet læse JP's konklusion, at det handlede om illustratorernes frygt for repressalier for at overtræde et tabu, som virker grebet ud af det blå.
Det kan være det har været bragt og undgået min opmærksmhed? (jeg var fast abbonement af JP i perioden)
Blütgens situation handlede ikke om kritik af praktiske forhold, men om at JP mente at illustratorerne var bange for at overtræde et tabu. Derfor mangler der en linie fra den konkrete sag til spørgsmålet om JP's projekt med "hån, spot og latterliggørelse" og bestilling af karikaturer istedet for illustrationer.
Jeg ser den ikke!
Bemærk også, at JP igen og igen erklærede, at målet ikke var at håne men at undersøge villigheden hos tegnerne. Derfor virker det malplaceret, at man i annonceringen af projektet i ugerne op til den egentlige udgivelse, konstant talte om, at muslimer skulle kunne tåle "hån, spot og latterliggørelse" af et grundlæggende ikon i Islam. Det hang ikke sammen og de fleste, vil jeg mene, kunne tydeligt se hvad det var projektet skulle føre frem til. At der eksisterede en hyklerisk tilgang hos JP, syntes understreget af den ganske voldsomme reaktion imod Uffe Ellemann-Jensen, da han gjorde opmærksom på skævheden i projektet mellem dét blot at ville undersøge et forhold om tabuisering hos illustratorer og så tydeligt at basere midlet på direkte hånliggørelse af et muslimsk ikon.
JP brugte efterfølgende to hele sider alene på at svine UEJ til og kalde ham en led løgner. (det var her jeg var sikker på, at JP havde en fanatisk indstilling)
Som udgangspunkt mente jeg ikke, at projektets erklærede kritik og mål bundede i de reelle forhold her i landet. Der var faktisk ikke noget, der blev diskuteret så meget og så frit, som Islam og muslimer på dét tidspunkt.
Derudover er alle fuldt ud berettigede til at komme med protesterklæringer, hvis de føler sig trådt over foden. Det var denne forholdsvist afdæmpede reaktion vi så blandt muslimerne i DK, hvilket de også skulle have lov til. Det ville faktisk være underligt hvis de religiøse muslimer ikke protesterede. Man kunne jo tro at Muhammed var ligegyldig for dem ellers. Der er forskel på at protestere til og over JP og så til at forsøge at true JP til tavshed.
Men der var også et andet tema her: Muslimer kunne (med god grund) have opfattelsen af projektet, som et forsøg på at skabe en mere hadsk stemning mod muslimer i DK generelt. Dvs at man nu så skævt til den jævne muslim fordi at muslimER (ikke nogle, men muslimER) nu blev etableret som folk, der ikke tålte kritik.
Dette var også hvad nogle af de religiøse ledere (mullaer) udtrykte som grundlag for deres bekymring. De søgte til de muslimske landes ambassadører, for at få deres lande til at give den muslimske befolkning opbakning og modgå den stigende fjendtlighed mod den jævne muslim.
Selvfølgeligt var der også en religiøs-politisk agenda involveret, hvilket bestemt burde modgås. Ved at søge støtte i hos de muslimske lande, søgte mullaerne selvfølgeligt også at binde muslimerne her i landet sammen omkring et fælles internationalt muslimsk sammenhold.....eller rettere et BILLEDE af internationalt muslimsk sammenhold.
(Det ville svare lidt til, at paven forsøgte at samlede de danske kristne omkring sig i en international katolsk protest mod Jesus-sandalerne. Noget paven ellers praktisere at gøre i andre lande)
Gejstlige skal helst ikke være dem, som sætter politiske dagsordener her i landet, efter min bedste overbevisning.
Men med Statsministerens afvisningen af at ville tale med de muslimske landes officielle ambasadører på en officiel forespørgsel, ydmygede regeringen reelt de muslimske landes regeringer. Normalt vil man af respekt for landenes forhold imellem, som det mindste tage samtalen med deres officielle udsendinge, selvom konklusionen og udgangen på forhånd er givet.
Når vi senere så de iscenesatte og voldsomme demonstrationer samt boykot af danske varer, så står det åbne spørgsmål, om ikke at eskaleringen i høj grad bundede i, at DK's regering ydmygede de muslimske landes officielle udsendinge?
Her er jeg igen lidt ambivalent: For på den ene side kunne man undgå at skabe et dårligt forhold til de muslimske lande ved at behandle ambasadørernes anmodning om foretrædelse med respekt ved at give dem foretrædelse, på den anden side var det farligt at give landets muslimer indtrykket, af at deres samlingspunkt måtte ligge UDENFOR det danske demokrati.
Hele landets befolkning skulle helst gerne finde sammen om at finde fælles løsninger om fælles problemer i det danske demokrati og i EU. De muslimske lande (mange diktaturer) skal helst ikke mene de har en dansk lokal-politisk indflydelse, alene fordi at DK har en muslimsk befolkningsandel.
Det syntes meget klart, at det var DENNE indflydelse som de muslimske lande syntes at ville opnå, og at det var DETTE der var i spil. Balladen om tegningerne syntes blot at være en kærkommen anledning og kunne bruges til at mobilisere ignorante kræfter blandt muslimerne i deres lande til nogle voldsomme TV-demonstrationer.
Ingen tvivl om, at efterspillet kørte JP's projekt op i en uset højde, men det handlede grundlæggende ikke om tegningerne i sig selv, men om en magtindblanding fra muslimske diktaturstater.
Og det er her forskellen ligger: For efterspillet handler ikke om retten til kritik, men om politisk indflydelse og indblanden.
Nu er der så propaganderet så meget imod JP i de muslimske radikale kredse, at selve JP-projektet står som en art martyrium-symbol blandt fanatikerne. Det er selvfølgeligt noget skidt og JP-redaktionen skal selvfølgeligt beskyttes mod overgreb fra sådanne.
Men på spørgsmålet om, om vi i landet ikke frit kan diskutere og kritisere Islam, er konklusionerne helt i skoven når man jævnfører den praktiske virkelighed i landet. Der diskuteres og kritiseres på livet løs og det gøres meget frit i offentligheden og uden frygt for repressalier.
Bekymringen ligger mere i, at hvad nogle kalder "kritik", mere har art af fanatisk hetz, mod den muslimske befolkningsandel.
Jeg er bestemt ikke tilhænger af Islam som religion eller institution, men jeg anerkender at der er enddog meget stor forskel på de forskellige retninger og på tilhængerne.
Vi kan bede folk om at tage afstand fra mange ting...jeg kunne f.eks. godt efterlyse, at pinsebevægelserne her i landet tog afstand fra mange afrikanske afdelingers regelmæssige og organiserede mishandlinger af små "besatte" børn.
Sådan er der så meget. Det er dog ikke ensbetydende med, at hovedparten af de karismatiske kristne støtter børnemishandlingen.
Vi kan være bekymrede om nogle hændelser og udviklinger i "ghettoområder", hvor at muslimske unge tydeligt løber med frustrationer, der kan ende i en fanatisme. Dette modgås ved at tage frustrationen ud, ikke ved at puste til den.
Der kommer desværre nogle hændelser nu, hvor at sådanne unge vil sikre "deres" område fra anrde end muslimers indflydelse. En uheldig udvikling, der igen skal tages hånd om og modvirkes.

Alt dette er praktiske forhold, hvor at kritik og debat har et reelt grundlag. Her kan vi diskutere hvad vi skal gøre ved problemstillingen. Vi kan også diskutere den eksisterende tendens i holdningerne blandt muslimer og kristne, kritisere disse og debatere med hinanden om løsninger.
Alt dette er noget der er i nuet, og som der kan gøres noget ved.
Men Muhammed's eksistens og hvad han gik og bedrev for 1400 år siden under datidens forhold kan ingen rigtigt gøre noget ved!
At håne Muhammed har altså ingen praktisk værdi, andet end at håne.....medmindre at man har et helt konkret forhold mellem ikonet og det som nuværende muslimer udleder fra ikonet, så er det at lå under bæltestedet.
Slå over bæltestedet og gå efter de forhold der kan gøres noget ved og ved de eksistende opfattelser der kan ændres....så har vi en reel kritik og debat.
Det andet er bare blålys, der under dække af frihed til kritik, søger at hetze muslimske mennesker og vende folkestemningen imod disse.
Flotte generelle erklæringer om frihed kan vi alle komme med.

mvh
Billen76

Det er nok svært at nå til enighed om JP's motiver, jeg mener at Blutgens problemer med at skaffe tegnere var et konkret motiv for JP til at tage en problemstilling som var kendt i DK og i udlandet hvor sager om Rushdie og Ayaan Hirsi Ali er de mest omtalte. Jeg erindre ikke at JP har meldt ud at deres projekt var "hån, spot og latterliggørelse", men jeg havde heller ikke abonnement i pågældende periode. Jeg husker at de, som du selv fremfører i et senere afsnit, sagde at muslimer i et demokrati måtte kunne tåle "hån, spot og latterliggørelse", men det er altså ikke det samme som det var projektets mission-statement.
Hvordan er reaktionen mod UEJ hyklerisk? Det forstår jeg ganske enkelt ikke. Jeg husker en - indrømmet - meget barsk reaktion mod UEJ, som også adresserede hans kritikpunkter. At det alene var en tilsvining mener jeg er forkert. Det er i øvrigt sjovt at se hvordan UEJ på den seneste har være efter Obama netop for at gå på kompromis med ytringsfriheden. Det virker unægteligt som om han er blevet klogere.
"Derudover er alle fuldt ud berettigede til at komme med protesterklæringer, hvis de føler sig trådt over foden. Det var denne forholdsvist afdæmpede reaktion vi så blandt muslimerne i DK, hvilket de også skulle have lov til. Det ville faktisk være underligt hvis de religiøse muslimer ikke protesterede. Man kunne jo tro at Muhammed var ligegyldig for dem ellers. Der er forskel på at protestere til og over JP og så til at forsøge at true JP til tavshed."
Her er vi, som det fremgår af mit forrige indlæg, helt enige. Men det er jo, desværre, ikke det der sagen her. Sagen er jo at muslimske ledere meget nemt var i stand til at rejse en bølge af protester af en art som ikke er demokratiske. Dette bunder efter min mening i en kultur hvor man ikke må håne Islam, men hvor man, som Jalmar og jeg selv har været inde på, ikke har noget problem med at håne andre religioner, homoseksuelle, osv. For at bruge dine ord som mener man at man kan gemme sig bag et ikon og føle sig krænket hvis ikonet angribes. Og her må jeg igen sige at tegningerne i enhver sammenhæng jeg kan komme i tanke om ikke var specielt slemme. Islam har et problem med bombeterror - Muhammed er et symbol (kald det bare et ikon), for Islam - derfor er en karrikaturtegning af Muhammed med en bombe da oplagt. Prøv at se på andre karrikaturtegninger og se hvor milde de er. Specielt dem i arabiske medier som afbilder jøder, men også mange i danske medier om alt fra jyder til DF'ere til konkrete individer. Men bare fordi det er religion som kritiseres, så er det værre.
Hvis andre befolkningsgrupper skulle reagere proportionalt med den måde de karrikeres på ville der ikke være flere ambassader tilbage i verden.
"Vi kan bede folk om at tage afstand fra mange ting...jeg kunne f.eks. godt efterlyse, at pinsebevægelserne her i landet tog afstand fra mange afrikanske afdelingers regelmæssige og organiserede mishandlinger af små "besatte" børn.
Sådan er der så meget. Det er dog ikke ensbetydende med, at hovedparten af de karismatiske kristne støtter børnemishandlingen."
Nej men hvis man lavede en karrikaturtegning over disse gerninger, så ville det jo helt klart være en hetz mod pinsebevægelserne eller hvad? Eller mangler de et ikon som kan give dem immunitet?
Mange muslimer kan ikke rammes over bæltestædet - lige meget hvor højt man slår vi de altid tude. Se hvad de har gang i FN - de vil forbyde kritik af religion. Og det er altså ikke bare enkelte fanatikere.