Det næstbedste?
Jeg er simpelthen så frustreret i øjeblikket - Jeg har ikke den fjerneste anelse om, hvad jeg skal gøre. Lige siden september har jeg været lun på en fyr, og eftersom jeg er noget genert, så tog det mig et godt stykke tid, før jeg fik gjort noget ved det. Vi har nu haft noget kørende i et par måneder, og det lader til, at vi er lige ved at være der - Det er kun et spørgsmål om tid, før vi bliver kærester.
Problemet er så bare.. I januar kyssede jeg en af hans venner. Det er i sig selv ikke et problem, eftersom jeg ikke rigtig havde noget kørende med ham, jeg er lun på, dér. Problemet ligger i, at jeg ikke kan få vennen ud af hovedet! Vi går på samme gymnasie alle tre, og hver gang jeg ser vennen, slår jeg "min" fyr fuldstændig ud af hovedet, og mit hjerte banker hurtigere, og jeg bliver... Ja, helt vild i varmen. Jeg er bange for at tage skridtet med "min" fyr, fordi jeg tænker, at så vil jeg aldrig kunne få hans ven - Jeg ved ikke, hvad der sker for mig, og hvorfor jeg tænker sådan! Jeg er overbevist om, at jeg er gerne vil have "min" fyr. Jeg er utrolig glad for ham, han er sød og dejlig og fuldstændig væk i mig... Men når jeg ser hans ven! For fanden da.
Hvis jeg søger ind i mig selv, er det lige før, jeg tror, at jeg helst vil have vennen... men jeg kender ham næsten slet ikke! Jeg ved ikke, om han vil være noget for mig.. eller om jeg er noget for ham! Han kan jo heller aldrig blive min - Det ville jo være ondt mod ham, jeg har noget kørende med. Så jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre... Tage det næstbedste? Jeg vil jo fortryde, hvis jeg dropper "min" fyr, hvis det ikke lykkes mig at få vennen.
Er der nogen, som kan følge mig? Jeg synes, jeg er fuldstændig skudt i hovedet... og det er bare ikke i orden at tænke sådan og slet ikke i orden over for den første fyr. Men iih. Jeg kan ikke styre mine følelser! Og tænk hvis det bare er lyst over for vennen? Jeg ved det ikke, så jeg har frygteligt brug for hjælp. Eller i det mindste et lille råd [:*(]
Problemet er så bare.. I januar kyssede jeg en af hans venner. Det er i sig selv ikke et problem, eftersom jeg ikke rigtig havde noget kørende med ham, jeg er lun på, dér. Problemet ligger i, at jeg ikke kan få vennen ud af hovedet! Vi går på samme gymnasie alle tre, og hver gang jeg ser vennen, slår jeg "min" fyr fuldstændig ud af hovedet, og mit hjerte banker hurtigere, og jeg bliver... Ja, helt vild i varmen. Jeg er bange for at tage skridtet med "min" fyr, fordi jeg tænker, at så vil jeg aldrig kunne få hans ven - Jeg ved ikke, hvad der sker for mig, og hvorfor jeg tænker sådan! Jeg er overbevist om, at jeg er gerne vil have "min" fyr. Jeg er utrolig glad for ham, han er sød og dejlig og fuldstændig væk i mig... Men når jeg ser hans ven! For fanden da.
Hvis jeg søger ind i mig selv, er det lige før, jeg tror, at jeg helst vil have vennen... men jeg kender ham næsten slet ikke! Jeg ved ikke, om han vil være noget for mig.. eller om jeg er noget for ham! Han kan jo heller aldrig blive min - Det ville jo være ondt mod ham, jeg har noget kørende med. Så jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre... Tage det næstbedste? Jeg vil jo fortryde, hvis jeg dropper "min" fyr, hvis det ikke lykkes mig at få vennen.
Er der nogen, som kan følge mig? Jeg synes, jeg er fuldstændig skudt i hovedet... og det er bare ikke i orden at tænke sådan og slet ikke i orden over for den første fyr. Men iih. Jeg kan ikke styre mine følelser! Og tænk hvis det bare er lyst over for vennen? Jeg ved det ikke, så jeg har frygteligt brug for hjælp. Eller i det mindste et lille råd [:*(]