det stoppede før det begyndte
hej kom med jeres input har brug for dem:)
jeg har lidt svært ved at lukke eller rettere acceptere det gik som det gjorde..dunker mig selv oveni hovedet med alverdens ting jeg kunne have gjort bedre anderledes..det nytter ingenting men alligvel gør jeg det😕 men jeg ved jo godt han ikke er vild med mig, det startede ellers perfekt og jeg lod mig rive med selvom jeg havde sagt til mig selv at jeg skulle tage en dag af gangen,han var så sød osv sagde alt det man gerne vil høre , at han var faldet for en osv..men så ændrede det sig og måske lidt for meget i forbindelse med at det med sex lige skulle ventes lidt med, havde set hinanden et par gange..jeg synes bare det er så svært når fyre generelt siger de er ærlige og reelle og så får man den her snigende fornemmelse af at det måske ikke helt forholder sig sådan alligevel😖spurgte selvfølgelig på en pæn måde.. men blev efterfølgende ignoret eller spist af med søforklaringer, han var bange usikker osv..alt andet end at sige det ikke skulle være os alligevel..så blev lidt parkeret og kunne fornemme han var på vej videre..hvorfor pokker er det så svært at slippe..jeg gider jo ikke have en, som ikke vil have mig..det er den rene selvpineri, kender i den følelese af man bare står der og tænker hvad skete der lige..det mener han da ikke, jeg var bare slet ikke klar til at slippe det...og nu vil jeg gerne have ham ud af hovedet og de der prinsessedrømme må godt forsvinde🙂for jeg er ved at fatte han bare ikke var vild med mig😖
jeg har lidt svært ved at lukke eller rettere acceptere det gik som det gjorde..dunker mig selv oveni hovedet med alverdens ting jeg kunne have gjort bedre anderledes..det nytter ingenting men alligvel gør jeg det😕 men jeg ved jo godt han ikke er vild med mig, det startede ellers perfekt og jeg lod mig rive med selvom jeg havde sagt til mig selv at jeg skulle tage en dag af gangen,han var så sød osv sagde alt det man gerne vil høre , at han var faldet for en osv..men så ændrede det sig og måske lidt for meget i forbindelse med at det med sex lige skulle ventes lidt med, havde set hinanden et par gange..jeg synes bare det er så svært når fyre generelt siger de er ærlige og reelle og så får man den her snigende fornemmelse af at det måske ikke helt forholder sig sådan alligevel😖spurgte selvfølgelig på en pæn måde.. men blev efterfølgende ignoret eller spist af med søforklaringer, han var bange usikker osv..alt andet end at sige det ikke skulle være os alligevel..så blev lidt parkeret og kunne fornemme han var på vej videre..hvorfor pokker er det så svært at slippe..jeg gider jo ikke have en, som ikke vil have mig..det er den rene selvpineri, kender i den følelese af man bare står der og tænker hvad skete der lige..det mener han da ikke, jeg var bare slet ikke klar til at slippe det...og nu vil jeg gerne have ham ud af hovedet og de der prinsessedrømme må godt forsvinde🙂for jeg er ved at fatte han bare ikke var vild med mig😖