det store valg

vil man fortryde ikke at få børn?
Jeg er 30 og har egentlig ikke rigtig lyst nu, men det er jo nu...

Du er 30 - du har stadig tid.
ja - om en 10 års tid er det ved at være for sent, men der er altså ingen regler der siger, at man skal være mellem 18-30 for at blive mor (eller far).
Du skal absolut ikke blive mor hvis du ikke har lyst.
Groft sagt:
Dit evt. barn vil hellere have en mor på 40 der bare helt vildt ønsker sig en lille, end en 30-årig der egentlig ikke gider, men gjorde det alligevel fordi "Det gør alle andre", og andre aldersmæssige tabuer".
Ville du også købe en kanariefugl fordi alle andre 30-årige købte én?
Nå - nok med opsangen. Nu til noget som fuldstændig går imod det jeg lige har skrevet😉
Jeg blev far som 34 årig. Jeg var faktisk slet ikke sikker på, at jeg ville have børn.
Kvinden i huset havde dog visse overtalelsesevner 😉 og jeg gik lettere modvilligt med til det.
Og ved du hvad?
Den lille der kom ud af det, er bare det absolut ALLERBEDSTE der nogensinde er sket for mig. Jeg kan slet ikke beskrive det. Men kig på et nybagt forældrepar og se deres smådumme lykkelige udtryk når den lille slå en bøvs.
Ja det er rigtig - sådan en lykke findes i de små kære skabninger.
Men er dette ikke selvmodsigende?
Joda i allerhøjeste grad. 😃
Men sådan er det at blive far.
Fornuften sagde: "nej egentlig ikke børn nu, jeg gider ikke, de lugter mv" og hvilken skidt far vil jeg ikke blive, hvis jeg egentlig ikke ønsker ungen?"
Virkeligheden blev: ja læs ovenstående afsnit. Det bedste jeg nogensinde er blevet overtalt til. [l]
Vil dette også ske for dig, eller vil du stadig være irriteret på ungen når den kommer?
Aner det ikke.
Men lad ikke andres normer for hvornår "man" skal have børn træffe beslutningen for dig.

jamen jeg kan vel et eller andet sted godt se det livsbekræftende i at få børn, jeg har bare svært ved at ville det alligevel, dem der vælger børn fra ved da også godt hvilken lykke der menneskelig og ekstensielt ligger i at formere sig, skabe familie osv.
Jeg synes det er nu, mange får gevaldigt svært ved det når de er på den anden side af 35
jeg skal så også finde manden..
Jeg er bange for at fortryde..
ønsker en livslang historie med et menneske tæt på.
Kan godt li børn når de ikke er for små, fx fra 12 og op, men er det nok til at ville føde og opfostre et barn...
jeg har ikke tanker om et "projekt"
om at kunne skabe noget, og forme noget hvis du forstår..

Det er da vist et af 10.000 kr. spørgsmålene, du har fat i der, og det kan ingen andre end dig selv vel egentlig svare på.
Der skal da nok være folk, som fortryder, at de ikke har fået børn i tide, og der er måske også nogle, som fortryder, at de HAR fået børn.
Jeg ved bare, at jeg aldrig nogensinde har fortrudt at få børn. Men hvis jeg var i situationen, at jeg ikke lige havde fundet den helt rigtige at få dem med osv., så ved jeg ikke, hvad jeg ville have gjort.
Jeg tror, at du skal forsøge at mærke efter inde i dig selv. Har du altid tænkt, at du skulle have børn på et eller andet tidspunkt? Så skal du måske overveje at få lidt fart på, for så kunne du nemt komme til at fortryde.
Har du derimod altid følt det som en frygtelig tanke at skulle være ansvarlig for en lille størrelse, ikke haft lyst til at skrue ned for karrieren for at få børn, skræmt tænkt på hvad du ville blive nødt til at undvære for at barnet kunne få sine behov dækket? Så er du måske bare en af de kvinder, der ikke skal have børn!
Held og lykke med at finde ud af, hvad du vil!
mvh hønemor1001

🙂
Jeg havde de samme tanker: småbørn var ikke lige noget for mig. Hvad gør man med dem? Faktisk er de lidt forstyrende, larmende og irriterende.
Sådan er andres børn i hvert fald (stadig) 😃
Heldigvis er naturen indrettet således, at netop dine børn er de mest fantastiske i verden. Også selvom de er under 12 😃
Det med manden.... ja det kan jeg ikke rigtig hjælpe dig med 😉, men sådan én skal jo også til. Eller i hvert fald en del af ham.
Jeg kan godt forstå, at du er bange for at fortryde. De tanker havde jeg også selv.
Lad os være ærlige et øjeblik: der er ingen der får børn for børnenes skyld. Jeg ved godt, at man helst skal fremstå som den uselviske forældre, der bare gerne vil bringe et barn til verdenen for barnets egen skyld.
Men det er noget fis.
Grundlæggende får vi børn for vores egen skyld. Kvinder er (mere end mænd) underlagt nogle reproduktive drifter (altså "jeg er skruk"), men det er jo fordi at VI gerne vil have en lille at nulrer rundt med. At VI gerne vil se vores afkom vokse op og blive et helt menneske, at VI gerne vil have børnene og børnebørnene omkring os når vi bliver gamle.
Det har jeg da tænkt en del over. Vil jeg være alene når jeg bliver gammel?
Skal jeg ikke have familien med børnebørnene på besøg? Og derved have glæden ved at kunne afleverer de små til deres forældre når der skal skiftes ble? 😉
Når jeg ser min lille med bedstemor og bedstefar.... de er så glade for hinanden, og den lille har bragt mig tættere på mine forældre. Nu har vi endnu mere tilfældes - kærligheden til den lille skønne.
Og det vil jeg da også rigtig gerne opleve når jeg er er gammel.
Alt det vil jeg rigtig gerne, og det får man jo ikke rigtig uden børn. Og får man dem ikke - ja der er ingen fortrydelsesret når man er 65.
Men igen: havde du spurgt 2 dage før min kæreste fortalte at hun var gravid, så havde mit svar været meget anderledes.
Men lad dig endelig ikke presse af at du er 30.
Du bliver IKKE en dårligere mor af, at du først bliver mor når du er 36 😃

Du skal have lyst til at få et barn før du får et ... det er min mening. Jeg har set rigeligt til forældre der fik det af alle mulige andre grunde. Hvem gik det ud over❓... rigtigt barnet.
Det er et ansvar der kræver man vil gøre en kæmpe indsats ... det betyder en helt ny tilværelse for dig.
Så det med at fortryde .. altså sådan kan man jo sige med alt så. Hvad hvis du får barnet og fortryder❓... så går det ud over barnet. Hvis du fortryder ikke at få barnet så går det ud over dig selv.
Så vent til din lyst kommer ... eller lad vær at få barn.