Det største eksempel på loyalitet
Kong David var ikke ukendt med illoyalitet. På et tidspunkt i hans urolige regeringstid var han plaget af intriger. Hans egne landsmænd lagde råd op imod ham, og desuden blev han svigtet af nogle af dem man ville forvente stod ham nærmest. Der var for eksempel Davids første hustru, Mikal. Til at begynde med var hun "forelsket i David" og støttede kam uden tvivl i hans embede som konge. Men senere "ringeagtede hun ham i sit hjerte" og betragtede ham tilmed "som en af de tomhovedede." (1 Samuel 18:20; 2 samuel 6:16,20)
Der var også Davids personlige rådgiver, Arkitofel. Hans råd blev værdsat som kom de fra Jehova selv. (2 Samuel 16:23) Men med tiden blev denne nære ven og fortrolige en forræder der sluttede sig til oprøret mod David. Og hvem havde anstiftet dette oprør? Davids egen søn, Absalom! Denne intrigerende opportunist "stjal Israels mænds hjerte" i den hensigt at bemægtige sig tronen. Absaloms oprør fik så meget støtte hos folket at David blev tvunget til at flygte for livet. (2 Samuel 15:1-6, 12-17)
Var der ingen der forblev loyal mod David? Trods al den modgang han mødte, vidste han at det var der. Hvem? Jehova Gud selv. "Mod den loyale handler du loyalt," sagde David om Jehova. (2 Samuel 22:26) Hvad er loyalitet, og hvordan er Jehova det største eksempel med hensyn til at vise denne egenskab?
Loyalitet er, sådan som ordet bruges i De Hebraiske Skrifter, en godhed eller venlighed der i kærlighed er rettet mod genstanden for denne følelse indtil målet med den er nået. Loyalitet er mere end trofasthed. Grunden er at en person kan være trofast af ren og skær pligtfølelse mens loyalitet udspringer af kærlighed. Ordet "trofast" kan desuden bruges om livløse ting. Salmisten kaldte for eksempel månen for "et trofast vidne i skyerne" fordi den kommer regelmæssigt til syne på nattehimmelen. (Salme 89:37) Men man vil ikke kalde månen "loyal", for loyalitet udspringer af kærlighed - en egenskab som livløse ting ikke har.
I Bibelen er ordet "loyalitet" forbundet med varme følelser. De steder hvor det bruges, ses det at der opstår et nært forhold mellem den person der viser denne egenskab, og den person som den er rettet imod. Den er ikke ustadig eller lunefuld, som havets bølger der blæses hid og did af skiftende vinde. Loyalitet, eller loyal hengivenhed, har tværtimod den stabilitet og styrke der skal til for at overvinde de største forhindringer.
Det skal siges at denne egenskab er sjælden i dag. Det sker alt for ofte at nære venner 'sønderslår hinanden', og at man hører om ægtefæller som går fra hinanden. (Ordsprogene 18:24; Malakias 2:14-16) Forræderi er så almindeligt at vi nu kan sige det samme som profeten Mika: "Den loyale er forsvundet fra jorden." (Mika 7:2) Men selv om mennesker ofte svigter med hensyn til at vise loyalitet, er der én der ikke gør det - Jehova. Loyalitet er en egenskab der er kendetegnende for ham. Ja, man får det bedste og mest præcise kendskab til hvad loyalitet er, ved at undersøge hvordan denne side af Jehovas kærlighed kommer til udtryk hos ham.
Hav en god dag!
Der var også Davids personlige rådgiver, Arkitofel. Hans råd blev værdsat som kom de fra Jehova selv. (2 Samuel 16:23) Men med tiden blev denne nære ven og fortrolige en forræder der sluttede sig til oprøret mod David. Og hvem havde anstiftet dette oprør? Davids egen søn, Absalom! Denne intrigerende opportunist "stjal Israels mænds hjerte" i den hensigt at bemægtige sig tronen. Absaloms oprør fik så meget støtte hos folket at David blev tvunget til at flygte for livet. (2 Samuel 15:1-6, 12-17)
Var der ingen der forblev loyal mod David? Trods al den modgang han mødte, vidste han at det var der. Hvem? Jehova Gud selv. "Mod den loyale handler du loyalt," sagde David om Jehova. (2 Samuel 22:26) Hvad er loyalitet, og hvordan er Jehova det største eksempel med hensyn til at vise denne egenskab?
Loyalitet er, sådan som ordet bruges i De Hebraiske Skrifter, en godhed eller venlighed der i kærlighed er rettet mod genstanden for denne følelse indtil målet med den er nået. Loyalitet er mere end trofasthed. Grunden er at en person kan være trofast af ren og skær pligtfølelse mens loyalitet udspringer af kærlighed. Ordet "trofast" kan desuden bruges om livløse ting. Salmisten kaldte for eksempel månen for "et trofast vidne i skyerne" fordi den kommer regelmæssigt til syne på nattehimmelen. (Salme 89:37) Men man vil ikke kalde månen "loyal", for loyalitet udspringer af kærlighed - en egenskab som livløse ting ikke har.
I Bibelen er ordet "loyalitet" forbundet med varme følelser. De steder hvor det bruges, ses det at der opstår et nært forhold mellem den person der viser denne egenskab, og den person som den er rettet imod. Den er ikke ustadig eller lunefuld, som havets bølger der blæses hid og did af skiftende vinde. Loyalitet, eller loyal hengivenhed, har tværtimod den stabilitet og styrke der skal til for at overvinde de største forhindringer.
Det skal siges at denne egenskab er sjælden i dag. Det sker alt for ofte at nære venner 'sønderslår hinanden', og at man hører om ægtefæller som går fra hinanden. (Ordsprogene 18:24; Malakias 2:14-16) Forræderi er så almindeligt at vi nu kan sige det samme som profeten Mika: "Den loyale er forsvundet fra jorden." (Mika 7:2) Men selv om mennesker ofte svigter med hensyn til at vise loyalitet, er der én der ikke gør det - Jehova. Loyalitet er en egenskab der er kendetegnende for ham. Ja, man får det bedste og mest præcise kendskab til hvad loyalitet er, ved at undersøge hvordan denne side af Jehovas kærlighed kommer til udtryk hos ham.
Hav en god dag!