Det undrer mig

Det undrer mig til stadighed, når jeg ser annoncer inde på fx dyrenettet, eller kigger mig omkring på internaterne. "Hund bortskaffes må ikke have den i min nye lejlighed, men det er rigtig dejlig, elsker børn og kun 8 mdr". Eller de dem, der vil af med deres hund, efter de har haft de nogle år. Og så er det jeg tænker, vidste de folk, der købte hunden ikke, at den ville blive omkring 13 år? Er det samme folk, der himler op omkring dyremishandling? Har de nydt hunden det korte tid, de trods alt havde den? Er det en fed lejlighed de flytter ind i? Har de stadig deres børn? eller kunne de heller ikke være i lejligheden? Og sidst men ikke mindst, hvad fanden tænkte de på, da de sagde ja til et sted hvor hunden ikke kunne flytte med? Ja undskyld men det undrer mig bare.

Kan godt forstå dig, og er helt enig.
Jeg har en dejlig lille hvalp der bliver 3 mdr. på fredag, og jeg forguder hende. Jeg kunne ikke forestille mig at skulle af med hende ikke nu, ej heller om nogle år. Men nogle køber en hund for at få fyldt deres tomrum, når så der er moget andet der kommer ind og fylder tomrummet op så er det ud med hunden, hvilket jeg kan blive rasende over. Man skal behandle sin hund som et barn, de har brug for tryghed, omsorg, kærlighed osv. Så til alle dem der kun anskaffer sig en hund for at have den et kort stykke tid: KØB JER EN BAMSE, DEN TAGER IKKE SKADE AF AT BLIVE SKROTTET.

En årsag til at folk måske må skille sig af med deres hund eller kat kan jo godt i nogle tilfælde være p.g.a. skilsmisse. Det kunne jo tænkes at man så ikke lige havde råd til blive boende i villaen med vovsen, og derfor må flytte i en lejet lejlighed.
Det er trist når det sker, men ærlig talt det må være en privat sag hvad årsagen er, når det handler om personlige årsager, det kommer ikke den nye kommende ejer ved. Noget andet er hvis dyret har været misrøgtet og mishandlet, det er der ingen undskyldning for.
Jeg overtog selv en brugt dejlig labradorblanding, da hun var ca. 7 år Hun faldt omgående til i min familie og blev 13, da vi desværre måtte gå den tunge gang og få hende aflivet, da var hun meget syg.
m.v.h.
Bulderfnis

at den slags kan være årsagen, men det er lidt underligt at nogle mennesker har 4 hunde på 5 år og det der efterlyses er omtanke, INDEN man anskaffer sig hunden og så at det er nødvendigt at tænke 15 år frem.
Jeg har f.eks, set mennesker der "etablerer" sig anskaffer en hund og så vil de af med den, når det første barn ankommer - det er ikke ret sympatisk!!

Jeg sammenligner det lidt med en hest jeg har. Hun har haft 8 forskellige hjem, på 9år.
Man kan sammenligne det lidt med en hund.
Min hest er meget sky, fordi at hun har skiftet ejer så mange gange.
Et dyr er ikke bare sådan noget man anskaffer sig, for en kort periode. Nej det er noget man skal leve med, indtil at den bliver gammel og stiller træskoene.
"Men vi kan jo også bare få den aflivet". Nej!
Jeg syntes at det er meget ubetænktsomt at købe en hund, og så sælge den igen et par mdr. efter, fordi at man fandt ud af at det ikke lige var det man vil.. Så køb dig dog et tøjdyr!

Netop på grund af f.eks. en skilsmisse, ville det være synd at byde en hund at være alene hjemme i over 12 timer om dagen fordi der ikke længere er nogen der kommer hjem i ordentlig tid
- der ER faktisk mennesker på denne jord, der tænker så meget på deres kære hunds ve og vel, at de hellere vil give den en ny chance et nyt og godt sted end at byde den et liv med forsømmelse.

En hund er jo bare en hund:
Bliver du skilt, behøver du ikke på forhånd have tænkt over, hvem der i så fald skal have hunden.
Gider du bare ikke have hunden mere, kan du bare skille dig af med den.
Skal du flytte, behøver du ikke gøre dig umage for at finde et sted du må have den med, væk med den.
Får du for meget arbejde, og ikke har tid længere, kan du let sætte hunden til salg. Du vægter vel dit arbejde højrere end din bedste ven, der kun har dig?
-Også selv om du i sin tid pådrog dig ansvaret for hele dens liv?
Og den gode gamle med, at der "pludselig" er opstået allergi i familien, hører vi også ofte- For den kan alle forstå, så behøver man ikke forklare....
Nogle mennesker skal ikke have dyr, de kan ikke finde ud af det. De ved ikke hvad det vil sige at have et ansvar, og er nok opdraget med "brug smid væk".
Jeg falder heller ikke for disse menneskers "gode grunde", og har heller ikke ondt af dem...!
De skulle skamme sig langt ned i helvede....!

Tak dig tror jeg godt, jeg kan lide.

Hej Bullerfnis
Nu har jeg aldrig hørt om folk, der putter deres børn på internat, når de bliver skilt. Men det burde man måske? Eller køre dem til lægen? Det kan godt være det er lidt groft sagt. Men jeg synes bare det er utroligt, at folk altid får tid til deres børn, men aldrig til deres dyr, når de bliver skilt. Jeg skrev i sin tid indlægget, fordi jeg er smadder træt af, at læse annoncer, hvor der står: Har ikke tid, er flyttet, har fået allergi, er blevet skilt osv osv. Jeg er ved at brække mig af det. Jeg har osse en genbrugs hund, og hun er super.
Man siger altid at, man ikke kan samligne børn og dyr. Men i nogen sammenhænge synes jeg, at man skal!