Dette sære problem... Mig!! :(

Kæft... Dette irritere mig mere end noget andet!! Dette at være sig selv... Jeg ser på folk, høre på dem om hvor vigtigt det er at være sig selv, og jeg ved at det er 100% korrekt! Sammen med mine venner er jeg mig selv, helt igennem! De forstår så også min humor, og hvor vildt jeg kan flippe ud når humøret er helt højt =D Problemet er bare at når jeg møder en fyr som jeg er ret tiltrukket af, føler jeg ikke at jeg kan være sådan... at jeg ikke kan være åben... Og hvis det endelig skulle ske at jeg åbner mig, kommer humoren jo også ud😮Puha... Og så bliver den værre... For folk stempler mig vist som ret sær, når jeg kommer med en kommentar om noget jeg synes er sjovt (For de kender mig jo ikke!) Og de fyre som kan grine af min humor har jeg non interesse for😖Øv øv!! Alt dette for mig hurtigt at at være ret så musestille, og jeg får hurtigt rollen som den pige som ikke siger ret meget... Nogen som har et godt råd??
På forhånd tak! ;)
Kh. HoneY P.

.... hvis du også taler som du skriver .... så skulle du måske prøve at ændre på "metoden" ...
Netop når folk ikke kender en,- kan det virke som om man er "grov" i munden, men hvor man bare prøver at være morsom .....

Siden du har skrevet det samme indlæg 2 gange, ser jeg mig næsten nødsaget til at slette det ene.
Du kan selv vælge hvilket et jeg skal slette.. :o)
Hilsen Kajsa

Honey ;0) Du skriver, at sammen med vennerne er du dig selv.. Som ungt menneske er det jo tit, at kæresten findees inden for vennekredsen...
Måske ikke lige den nærmeste kreds, men venner af venner.. For venner af vennerne, er jo for det meste også nogle man er på bølgelængde med ;0) Så skriver du, at de typer du ofte "tænder" på, ikke "tænder" på dig...??
Så er det vel om du skal til, helt at skifte boldgade.. For som jeg forstår det er det en helt anden type, end dine venner du søger..Menn det kan jo så koste venskaber..??
Man er som man er, og sådan er det, men sommetider må man "ofre" sig lidt, og træde varsomt..men selvfølgeligt skal man for alt i verden forblive sig selv...
Man sidder jo heller ikke ude ved Mormor og taler, som sammen med vennerne...;0) Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men ikke så gammel tror jeg, og den lidt mere "voksne" opførsel kommer langsomt snigende og fornemmelse for, hvor man kan sige hvad...;0)
Det gælder lidt om, at finde "Den gyldne middelvej" hvis du kender det ordsprog...

Du skal ik' holde din sorte humor tilbage for nogen, hvis du viser dig som en stille og rolig pige, og en fyr falder for lige det, så er det jo virkelig ikke sådan du er
Vis dig som du er, hvis nogle af os fyre bare ik' kan klare det, jamen så er han sgu nok inderst inde heller ik' noget for dig, og ville aldrig gå hvis i så heller ikke kan ha' det sjovt :)
kan vel godt sige der findes 'blondiner' blandt fyrene også som er dybt forfængelige og ik' kan ta' en spøg eller noget gak og gøgl :)
My 2 cents.

Hvis du baer så meget som en millimter flytter på det, der er dig selv 100%...så kommer du til at tiltrække mænd, der ikke siger dig en bønne. Du ville jo signalere noget forkert. Har du tænkt på det?
At det ikke er dig, der skal tækkes dem, men omvendt?
Selvfølgelig er det vigtigt, at man både kan optræde hensynsfuldt, have empati og give plads for andret.
Men at være flexibel er en måde at lære sig selv nogle færdigheder...at forbedre sig udbygge sit potetiale om jeg så må sige....men at få mindreværdskomplekser over, at man nok ikke er god nok, fordi ingen rigtig ser ud til at ville have en og sådan noget...det er altså risiskabelt. Du må sgu ikke gå på kompromis med dig selv...så skader du dig selv...og DET synes jeg ville være en frygtelig skam...
Der går alt for mange år med at finde ud af at komme tilbage og være dig selv 100% fuldt ud. Der er ingen grund til at lave om på sig selv...kun at
Dine venner kan lide dig for en hel masse specielle ting...dyrk dem, så vil du tiltrække de fyre, som matcher dig. Det tager da tid...bevares...men det kommer...;o)
Good Luck

For alle de gode indlæg! Det med at være sig selv, arbejder jeg med på højtryk!
Kram fra mig!