DF fortryder støtte til nationalpark
Flere og flere af Dansk Folkepartis lokalpolitikere siger nej
til en nationalpark i Nordsjælland, hvis det sker på bekostning
af lodsejerne. Partimedlemmerne er imod det, de kalder
muligheden for tvangsindrivelse af lodsejernes jord. Det skriver
Frederiksborg Amts Avis.I Halsnæs Kommune støtter partiet sig
til en rundspørge foretaget af Nordsjællandsk Lodsejerlaug, som
viser, at nejsiden blandt lodsejerne tegner sig for hele 87
procent af det privatejede jord, som skal indgå i
nationalparken. Den oplysning har fået lokalpartiet til at
skifte holdning, forklarer formanden Ole S. Nielsen.- Vi var
selv med til at sige god for parken i byrådet, men nu kan vi se,
hvor meget jord, der skal tvangsinddrives. Vi har intet mod
projektet som sådan, men vi er stærkt imod, at man ikke gør det
frivilligt at afgive jord, forklarer Dansk Folkepartis
spidskandidat i Halsnæs, Ole S. Nielsen.Også i Hillerød er Dansk
Folkeparti nu imod en nationalpark, hvor landmænd kommer med mod
deres vilje. Her stemte partiet for nyligt ja i byrådet til
Kongernes Nordsjælland. Men også her skete det på et forkert
grundlag, mener lokalforeningsformanden Jakob Vanddam.- Da vi
stemte ja i byrådet, vidste vi ikke, at det skulle foregå ved
tvang. Nu er vi ved at undersøge, hvad vi officielt skal melde
ud, siger Jakob Vanddam.Dansk Folkeparti i Gribskov siger også
nej til oplægget med samme begrundelse. Tidligere formand i
Kongernes Nordsjællands styregruppe, Helsingørs konservative
borgmester, Per Tærsbøl, har kun hovedrysten til overs for Dansk
Folkeparti.- Det her er valgtaktik fra deres side og intet
andet. Vi har netop sat en ære i at sørge for, at det ikke går
ud over lodsejerne, og al erfaring viser, at det heller ikke
sker. Og skulle det ske, skal der selvfølgelig være en ordentlig
kompensation, siger Per Tærsbøl.