Diskrimineres kvinder i Bibelen?

TERTULLIAN, en teolog der levede i det andet og tredje århundrede, beskrev engang kvinder som „Djævelens port“. Andre har brugt Bibelen til at fremstille kvinder som mindre betydningsfulde end mænd. Det har fået mange til at mene at Bibelen diskriminerer kvinder.
Elizabeth Cady Stanton, en amerikansk kvindesagsforkæmper i det 19. århundrede, var af den opfattelse at „Bibelen og kirken har været de største hindringer for kvindefrigørelsen“. Om de første fem bøger i Bibelen har hun engang sagt: „Jeg kender ingen andre bøger der i så høj grad lærer at kvinder er mindreværdige og skal undertrykkes.“
Det er nok de færreste der har så yderliggående synspunkter, men der er alligevel mange som tror at visse dele af Bibelen går ind for diskrimination af kvinder. Gør den da det?
„Din attrå vil være til din mand, og han skal herske over dig.“ (1 Mosebog 3:16) Kritikere hævder at disse ord udtrykker Guds godkendelse af at kvinden skulle beherskes af manden. Denne erklæring er imidlertid ikke en tilkendegivelse af Guds hensigt, men en præcis beskrivelse af de sørgelige konsekvenser af synd og af forkastelse af Guds suverænitet. Dårlig behandling af kvinder er en direkte følge af menneskets ufuldkommenhed, ikke af Guds vilje. Kvinder er i mange kulturer blevet domineret af deres mænd, ofte på en grov måde. Men det var ikke Guds hensigt at det skulle være sådan.
Både Adam og Eva blev skabt i Guds billede. De fik også begge befaling fra Gud til at blive frugtbare, fylde jorden og underlægge sig den. De skulle arbejde sammen som et team. (1 Mosebog 1:27, 28) På det tidspunkt var der tydeligvis ikke tale om at den ene dominerede den anden på en grusom måde. I Første Mosebog 1:31 siges der: „Gud [så] alt hvad han havde frembragt, og se, det var virkelig godt.“
I nogle tilfælde tilkendegiver de bibelske beretninger ikke Guds syn på tingene, men er måske blot en beskrivelse af et hændelsesforløb. For eksempel fortæller beretningen om Lot der tilbød en pøbelsværm i Sodoma sine døtre, ikke noget om de moralske aspekter ved Lots handling eller om Guds holdning til den. — 1 Mosebog 19:6-8.
Gud hader alle former for udbytning og misbrug. (2 Mosebog 22:22; 5 Mosebog 27:19; Esajas 10:1, 2) Moseloven fordømte voldtægt og prostitution. (3 Mosebog 19:29; 5 Mosebog 22:23-29) Ægteskabsbrud var forbudt, og der var dødsstraf for begge skyldige parter. (3 Mosebog 20:10) Frem for at diskriminere kvinder ophøjede Moseloven deres stilling og beskyttede dem mod at blive udnyttet, noget der ellers var almindeligt blandt de omboende folkeslag. En dygtig jødisk hustru nød stor respekt og anseelse. (Ordsprogene 31:10, 28-30) At israelitterne forsømte at følge Guds love om at vise kvinder respekt, var deres egen fejl og ikke i overensstemmelse med Guds vilje. (5 Mosebog 32:5) Til sidst blev folket som helhed dømt og straffet af Gud på grund af deres skamløse ulydighed.
Et samfund kan kun fungere hvis tingene gøres på en ordnet måde. Det forudsætter at der er en ledelse. Ellers ville der være kaos. „Gud er ikke uordenens men fredens Gud.“ — 1 Korinther 14:33.
Apostelen Paulus beskriver hvordan ledelsen skal foregå i familien: „Hver mands hoved er Messias; og en kvindes hoved er manden; og Messias’ hoved er Gud.“ (1 Korinther 11:3) Alle undtagen Gud er altså underlagt en højere myndighed. Betyder dét at Jesus er underlagt en anden, at han diskrimineres? Selvfølgelig ikke! At mænd ifølge Bibelen har den opgave at føre an i menigheden og i familien, er ikke en diskrimination af kvinder. Trivsel både i familien og i menigheden forudsætter at kvinder og mænd udfylder deres rolle på en kærlig og respektfuld måde. — Efeserne 5:21-25, 28, 29, 33.
Jesus behandlede altid kvinder med respekt. Han nægtede at følge farisæernes diskriminerende traditioner og bestemmelser. For eksempel talte han med ikkejødiske kvinder. (Mattæus 15:22-28; Johannes 4:7-9) Han underviste kvinder. (Lukas 10:38-42) Han fremsatte retningslinjer som beskyttede dem mod at blive forladt af deres mænd. (Markus 10:11, 12) Det der nok har virket mest revolutionerende på hans samtidige, var at han lod kvinder være med i sin inderkreds af venner. (Lukas 8:1-3) Som det fuldkomne udtryk for alle Guds egenskaber viste Jesus at mænd og kvinder er ligeværdige i Guds øjne. Blandt de første kristne var det faktisk både mænd og kvinder der fik den hellige ånds gave. (Apostelgerninger 2:1-4, 17, 18) Blandt salvede kristne der oprejses til himmelsk liv for at tjene som konger og præster sammen med Kristus, er der slet ikke nogen kønsforskel. (Galaterne 3:28) Bibelens Forfatter, Jehova, diskriminerer ikke kvinder.

men mænd gør!
anonym

men Bibelen lærer mænd at opføre sig anderledes.

.....der er så rare og blødhjertede som dig.
Der er jo mænd der er af en anden støbning og som bestemt mener, at deres tolkning af biblen om, at:
"Kvinden skal underkaste sig manden, til hver en tid, på hver en måde."
Så kan du jo sige til evig tid, at din tolkning er den rigtige.
Men så har vi, som altid det lille problem:
Hvem har ret!

Husk! Vær ydmyg, for uanset hvad du tror på, tror størsteparten af jordens befolkning på noget andet.

Mvh.
jalmar

vi tager Bibelen til hjælp.
"Således bør mændene elske deres hustruer som deres egne legemer. Den der elsker sin hustru, elsker sig selv, for ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og plejer det, ligesom også Messias [plejer] menigheden, for vi er lemmer på hans legeme. „Af denne grund vil en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød.“ Denne hellige hemmelighed er stor. Nu taler jeg om Kristus og menigheden. Dog, lad også hver enkelt af jer elske sin hustru som sig selv; men hustruen skal have dyb respekt for sin mand." (Efeserne 5:28-33)
Hvis ikke manden lever op til sit ansvar, hvordan skulle hustruen så kunne respektere sin mand?
Det må du gerne svare på.
Med venlig hilsen, ftg.

Det kvindesyn, vi ser i Bibelen, svarer ret nøje til det, der blev praktiseret under Taliban-styret i Afghanistan. Bibelen er skrevet af frie mænd og for frie mænd, så ifølge Bibelen er alle andre - kvinder, børn og trælle - ejendom og har stort set ingen rettigheder.
Det ser vi allerede i De Ti Bud, hvor konen er ejendom, der er mindre værd end huset, men dog mere end kvæg og slaver:
2. Mos. 20,15 Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.

Vi må heller ikke glemme, at kvinden er skabt af mandens ribben, som hans hjælper:
1. Mos. 2,18 Gud Herren sagde: »Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham.«
[.. .. ..] [..]
1. Mos. 2,21 Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød.

Og som følge deraf tilhører hun Adam:
1. Mos. 2,8 Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer.

1. Mos. 3,16 Til kvinden sagde han: »Jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt, i smerte skal du føde børn. Du skal begære din mand, og han skal herske over dig.«

I Guds øjne, er det at føde et barn en synd, der gør kvinden uren - og det er dobbelt så slemt at føde en pige som et drengebarn. Piger er åbenbart dobbelt så urene som drenge.
3. Mos. 12,2 Sig til israelitterne: Når en kvinde er gravid og føder en dreng, er hun uren i syv dage; hun er uren lige så længe som under sin menstruation.
[.. .. ..] [..]
3. Mos. 12,4 I treogtredive dage skal hun blive hjemme, mens hun har sin renselsesblødning; hun må ikke røre ved noget helligt, og hun må ikke komme ind i helligdommen, før hendes renselsesdage er forbi.
3. Mos. 12,5 Hvis hun føder en pige, er hun uren to gange syv dage ligesom under sin menstruation. I seksogtres dage skal hun holde sig hjemme på grund af sin renselsesblødning.
3. Mos. 12,6 Når hendes renselsesdage er forbi, såvel efter en søn som efter en datter, skal hun bringe et årgammelt lam som brændoffer og en dueunge eller turteldue som syndoffer; hun skal bringe dem til præsten ved indgangen til Åbenbaringsteltet.
3. Mos. 12,7 Han skal ofre det for Herrens ansigt og skaffe hende soning; så er hun ren efter sin blødning.
Selv Maria måtte gennemgå renselsesprocessen efter at have født Jesus.
Kvinden er også uren under hendes menstruation:
3. Mos. 15,19 Når en kvinde har blødning, og der flyder blod fra hendes underliv, er hun under sin menstruation uren i syv dage, og enhver, der rører ved hende, er uren indtil aften.
3. Mos. 15,20 Alt, hvad hun ligger på under sin menstruation, er urent, og alt, hvad hun sidder på, er urent.
3. Mos. 15,21 Enhver, som rører ved hendes seng, skal vaske sit tøj og bade sig i vand; han er uren indtil aften.
3. Mos. 15,22 Enhver, som rører ved noget som helst, hun har siddet på, skal vaske sit tøj og bade sig i vand; han er uren indtil aften.
3. Mos. 15,23 Hvis nogen rører ved noget på sengen eller på det, hun har siddet på, er han uren indtil aften.
3. Mos. 15,24 Hvis nogen har samleje med hende og får hendes menstruationsblod på sig, er han uren i syv dage, og enhver seng, han ligger på, er uren.

Kvinder med menstruation behandles altså stort set som spedalske. Faktisk er der dødsstraf til både mand og kvinde for samleje under menstruationen (3. Mos 20,18). Så det er heldigt for manden, at Biblen ikke begrænser antallet af koner, han kan have.
Og hvad med denne lille skønhed:
5. Mos. 22,13 Hvis en mand gifter sig med en kvinde og efter samleje med hende fatter modvilje mod hende
5. Mos. 22,14 og retter beskyldninger mod hende, bringer hende i vanry ved at sige: »Jeg giftede mig med denne kvinde, men da jeg lå med hende, fandt jeg ikke bevis på, at hun var jomfru,»
5. Mos. 22,15 så skal pigens far og mor tage beviset på, at pigen var jomfru, og bringe det hen til byens ældste i byporten.
5. Mos. 22,16 Pigens far skal sige til dem: »Jeg gav denne mand min datter til kone; men han fattede modvilje mod hende
5. Mos. 22,17 og har nu rettet beskyldninger mod hende og sagt, at han ikke har fundet bevis på, at hun var jomfru. Men her er beviset på, at min datter var jomfru.« Så skal de brede klædet ud foran byens ældste,
5. Mos. 22,18 og byens ældste skal tage manden og straffe ham.
5. Mos. 22,19 De skal idømme ham en bod på hundrede sekel, og dem skal de give pigens far, for manden har bragt en jomfru i Israel i vanry; hun skal fortsat være hans kone, han må ikke sende hende bort, så længe han lever.
5. Mos. 22,20 Men hvis anklagen er sand, og beviset på, at pigen var jomfru, ikke er til stede,
5. Mos. 22,21 skal man føre pigen hen foran døren til hendes fars hus, og byens mænd skal stene hende til døde, fordi hun har begået en nedrighed i Israel ved at bedrive hor i sin fars hus. Du skal udrydde det onde af din midte.

Altså: Hvis en man bliver træt af sin kone, kan han bare påstå, at hun ikke var jomfru, da de blev gift. Hvis ikke hendes fader kan fremskaffe "beviset på, at pigen var jomfru", bliver hun stenet til døde på hendes fars dørtrin.
Det Nye Testamente
Hvis nogen tror, at situationen er bedre i Det Nye Testamente, må de tro om igen. Jesus kom med en lignelse, hvor han bl.a. sagde:
Matt. 18,25 Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales.

Jesus mener åbenbart, at koner (og børn) er ejendom, der kan sælges.
Jesus blev som spæd båret frem i templet:
Lukas 2,23 som der står skrevet i Herrens lov: »Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren«

Drengebørn skal helliges - ikke pigebørn.
Lad os springe frem til den sidste bog i Bibelen og se, hvem der kommer først i Himmelen:
Åb. 14,3 Og de synger en ny sang foran tronen og de fire levende væsener og de fireogtyve ældste, og den sang kunne ingen lære undtagen de ét hundrede og fireogfyrre tusind, som er købt fri af jorden.
Åb. 14,4 Det er dem, der ikke har sølet sig til med kvinder, men er jomfruelige. De følger Lammet, hvor det går. De er købt fri fra menneskene som en førstegrøde for Gud og Lammet,

Så "førstegrøden" er mænd - og vel at mærke mænd, som er jomfruelige og ikke har "sølet sig til" med kvinder.
Apostlene
Paulus minder sine læsere om, at det var kvinden, der lokkede Adam til at spise æblet i Paradis. Derfor har kvinder bare at holde kæft og føde børn:
1 Tim 2,11 En kvinde skal lade sig belære i stilhed og underordne sig i alt;
1 Tim 2,12 men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde, heller ikke at bestemme over sin mand; hun skal leve i stilhed.
1 Tim 2,13 For Adam blev skabt først, derefter Eva,
1 Tim 2,14 og det var ikke Adam, der blev forledt, men kvinden lod sig forlede og overtrådte budet.
1 Tim 2,15 Men frelses skal hun, ved barnefødslen – hvis de da holder fast ved tro og kærlighed og hellighed med besindighed.

1 Kor. 7,1 Hvad angår det, I skrev, så er det bedst for en mand ikke at røre en kvinde.
1 Kor. 7,2 Men for at undgå utugt skal enhver mand have sin hustru, og enhver kvinde sin mand.

Det er altså bedst ikke at røre kvinder overhovedet - og nu hvor vi snakker om "over hovedet", udtaler Paulus sig også om, hvad kvinder skal have på hovedet:
1 Kor. 11,3 Men jeg vil have, at I skal vide, at Kristus er hver mands hoved, manden er kvindens hoved, og Kristi hoved er Gud.
1 Kor. 11,4 Enhver mand, der beder eller taler profetisk med noget på hovedet, bringer skam over sit hoved.
1 Kor. 11,5 Men enhver kvinde, der beder eller taler profetisk med utildækket hoved, bringer skam over sit hoved; hun kunne lige så godt have raget håret af.
1 Kor. 11,6 Ja, for hvis en kvinde ikke tildækker sit hoved, kan hun lige så godt lade sig klippe. Men da det nu regnes for en skam, når en kvindes hår er klippet, eller hendes hoved er raget, skal hun have hovedet tildækket.
1 Kor. 11,7 Men en mand behøver ikke at have noget på hovedet, for han er Guds billede og afglans. Men kvinden er mandens afglans.
1 Kor. 11,8 For manden kom ikke fra kvinden, men kvinden fra manden,
1 Kor. 11,9 og manden blev ikke skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld.
1 Kor. 11,10 Derfor må kvinden af hensyn til englene have noget på hovedet som tegn på myndighed.

Men ellers ligger rangordenen fast:
1 Kor. 14,34 skal kvinderne tie stille i menighederne. De må ikke tale, men skal underordne sig, sådan som loven også siger.
1 Kor. 14,35 Men hvis de vil have noget at vide, skal de spørge deres mænd hjemme, for det sømmer sig ikke for en kvinde at tale i menigheden.

Ef 5,22 I hustruer under jeres mænd som under Herren;
Ef 5,23 for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved og sit legemes frelser.
Ef 5,24 Ligesom kirken underordner sig under Kristus, sådan skal også I hustruer underordne jer under jeres mænd i alt.

Kol 3,18 Hustruer, I skal underordne jer under jeres mænd, som det sømmer sig i Herren.

Titus 2,3 at de ældre kvinder skal optræde, som det sømmer sig for hellige, at de hverken må være sladderagtige eller drikfældige, men skal være vejledere i det gode,
Titus 2,4 så de kan opdrage de unge kvinder til at elske mand og børn,
Titus 2,5 til besindighed og ærbarhed, huslighed, godhed, til at underordne sig under deres mænd, så Guds ord ikke bliver til spot.

1 Peter 3,1 Ligeså skal I hustruer underordne jer under jeres mænd, for at de af mændene, der er ulydige mod ordet, kan blive vundet uden ord gennem deres hustruers livsførelse,
1 Peter 3,2 når de får syn for jeres rene, gudfrygtige liv.
1 Peter 3,3 Jeres skønhed skal ikke være i det ydre, såsom flettet hår, guldsmykker eller smukke klæder,
1 Peter 3,4 men i hjertet, det skjulte menneske, med en sagtmodig og stille ånds uforgængelige skønhed, som er meget værd i Guds øjne.
1 Peter 3,5 For det var sådan, de hellige kvinder, der håbede på Gud, i sin tid smykkede sig, idet de underordnede sig under deres mænd;
1 Peter 3,6 således bøjede Sara sig for Abraham og kaldte ham herre, og når I gør det gode og ikke frygter nogen trussel, er I blevet hendes børn.
Lad os stoppe her. Følg evt. de eksterne links forneden:
Konklusion: Man skulle næsten tro, Bibelen var skrevet af mænd.

Jeg lovede nogle links og her kommer de:
http://www.skepticsannotatedbible.com/women/long.html
http://www.religioustolerance.org/ofe_bibl.htm
http://home9.inet.tele.dk/mha/Bibelen-abort.htm
http://home9.inet.tele.dk/mha/Bibelen-voldtaegt.htm
http://home9.inet.tele.dk/mha/Bibelen-slaver.htm

men Bibelen indeholder Guds tanker, Guds ord. Bibelskribenterne bestod af både mænd og kvinder, dog flest mænd. Det der betyder noget er imidlertid Bibelens budskab:
"Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte, med hele dit sind og af al din styrke; - og din næste som dig selv."
Med venlig hilsen, ftg.