Diverse historier af en slags

((Ganske vist ikke reelt poesi eller traditionel digtning, men det er dog noget jeg legede med for nogle år siden. Jeg er ikke istand til at skrive sådan længere, men det kunne være rart endelig at få noget feedback på hvad skrev for snart 4 år siden))
----
Hans Rasmus Montanus var hverken død eller levende. Han boede hverken i et hus eller udenfor, og han spiste hverken mad eller døde af sult. Hans Rasmus kunne hverken gå eller kravle, ej heller kunne han tale, men han var dog ikke stum. Hans Rasmus Montanus var alene, men hele tiden sammen med andre.
Hans Rasmus var hverken død eller levende. Han var ganske enkelt et meget kedeligt menneske. Og Hans Rasmus døde af usynlighed på et tidspunkt jeg ikke husker.
---
((en mere tåget én af slagsen..:P))
En filosof, en Romanov, lidt fløde med bøf Stroganof, lå i parken og rodede. Gunnar Myhrdal trådte frem, spændte på sine gekkorem, og slog på filosoffen. Mens filosoffen i sit blod badede, Romanov’en trådt’ frem og kvadede: ”Gunnar Myhrdal, ved De hvad, jeg burde jo gi’ dem en flad, for at slå på filosoffer”.
”Dit lille svin, nej hør De her, jeg er Myrhdal, og kan hente fler’, sociologer der gerne tæve kan, så skynd dig dog, forlad dit land.” Filosoffen blødte rask, blev hentet af en luthersk præst, som med hæved pande, løftet blik, ind ad kirkedøren gik. Gunnar Myhrdal, Romanov, løber i en park og slås. Hvem der vandt, det ved jeg ikke, jeg fik lyst til en soft-ice med harlekin drys, og gik.
---

Dine første tekst om "Hans Rasmus Montanus" kunne afspejle..
at
Menneskets egen eksistens bliver ikke opdaget af andre én selv. Det lever og dør uden og blive anerkendt som det det er - et simpel menneske, af kød og blod. Men også tanker , følelser, holdninger.
Den anden afspejler nogenlunde det samme, man er vidne til noget/nogen men lader det passere´revy og lever i vores egen "trygge" verden, og spiser is - isen er symbolet på ligegyldighed - som smelter sammen til en grå masse..
Det var lidt af sådanne tanker, jeg fik da jeg læste dine tekster.. Men hvad mener du selv var hensigten bag dien tekster. Havde du et bestemt budskab da du skrev det?
Du siger du ikke er istand til og skrive sådan mere. Men jeg synes du skal prøve og skrive lidt vidre på det alligevel. Bare giv det et forsøg, så skal ordene nok komme.
Håber du skriver vidre på det.
Hilsen en der godt kan lide ord skrevet på en anden måde - ligesom det du havde skrevet...

jeg havde efterhånden opgivet at få svar..så beklager det sene svar :)
Du skrev omkring Hans Rasmus Montanus:
"Menneskets egen eksistens bliver ikke opdaget af andre én selv. Det lever og dør uden og blive anerkendt som det det er - et simpel menneske, af kød og blod. Men også tanker , følelser, holdninger."
Den er den mest seriøse af hvad jeg i sin tid skrev (skrev også nogle digte, der dog er blevet slettet fra min pc siden da). Den handlede oprindeligt om historien om en person, der ikke kunne finde sin plads blandt andre mennesker. En asocial, med andre ord. Grunden til at jeg kaldte ham Hans Rasmus Montanus, var at denne person nok tænkte sig selv meget klog og oplyst, men ingen ænsede ham af den grund.
Det var ihvertfald min oprindelige tanke..:) rart at se at den kan læses på andre måder..
"Den anden afspejler nogenlunde det samme, man er vidne til noget/nogen men lader det passere´revy og lever i vores egen "trygge" verden, og spiser is - isen er symbolet på ligegyldighed - som smelter sammen til en grå masse.."
Denne her havde ikke noget særlig dybt formål. Du rammer dog rimelig plet. Men synspunktet var mere at "jeg"'et i teksten, ikke så meget lever i sin trygge verden, men bare lader sig diktere af sine umiddelbare lyster og ikke giver sig tid til at finde ud af hvorfor den absurde konflikt udspiller sig. Men netop det absurde stiller spørgsmålstegn ved om det overhovedet var værd at undersøge den absurde konflikt.
"Du siger du ikke er istand til og skrive sådan mere. Men jeg synes du skal prøve og skrive lidt vidre på det alligevel. Bare giv det et forsøg, så skal ordene nok komme."
Tak for opfordringen..:) Men ordene kommer ikke til mig mere for tiden. Har været udsat for en del stress og depression i løbet af en årrække, så tror vist lige det skal ordnes først..;) Min hjerne er ikke så pokkers kreativ for tiden..
"Håber du skriver vidre på det.
Hilsen en der godt kan lide ord skrevet på en anden måde - ligesom det du havde skrevet... "
Mange tak, det betyder meget for mig at høre at det jeg har lavede var ikke helt håbløst.

hvis det skulle være. Så har jeg en mail..:)
naturelsker@sol.dk