5tilføjet af

Dobbeltspil.

Efter at jeg gennem det sidste halve år har været udsat for en nylig fraskilt mands bedrag, vil jeg gerne høre, om det er normalt eller i modsat fald, hvordan man garderer sig mod dette i fremtiden.
Jeg indledte forholdet til den omtalte mand, som jeg kendte overfladisk i forvejen, et halvt år efter hans skilmisse fra konen, som han havde været gift med i fireogtyve år.
Jeg kendte ham som en helt normal, ikke drikfældig, familiefar, der var dybt engageret i sine børns fritidsaktiviteter.
Det viste sig imidlertid, at han ikke var ovre sorgen over skilsmissen, som var hans kones beslutning, det har vi haft nogle kriser over, som jeg delvist har forstået og støttet ham i.
Det jeg ikke forstår, er at hans alkoholforbrug er steget støt, og må vel efterhånden betegnes som et misbrug. Da jeg tidligere har levet sammen med, og fået børn med en alkoholiker, reagerer jeg naturligvis voldsomt på dette, hvilket får ham til at vende mig ryggen.
Jeg har så fundet ud af, at han i de perioder, ca, 14 dage af gangen, hvor vi ikke taler sammen, er han sammen med en helt tredie kvinde, en der også gerne vil drikke, så der er naturligvis ingen ballade der.
Nu vil jeg ikke mere, men de gange han er vendt tilbage til mig, har han bedyret, hvor højt han elsker mig, og vi har haft det helt fantastisk sammen, ikke mindst på det seksuelle område, han har været sammen med mine børn og min familie, ligesom jeg har været det med hans.
Hvordan kan man det, gå fra den ene til den anden, ligeså hedt det kunne være mellem os, ligeså koldt kunne det blive på et døgn eller mindre.
Jeg er en intelligent og belæst kvinde med en del forhold bag mig, jeg mener ikke selv jeg er naiv, men hvordan kan et dobbeltspil af denne art så lade sig gøre, og hvordan skal jeg nogensinde kunne stole på en mand igen?
Den triste.
tilføjet af

du kan ikke stole på ham

han er alkoholiker.
hvis du er begavet og belæst kan du også læse dig til hjælp til alkoholikere et hav at steder.
Også at du ikke kan ændre ham, kun han selv.
Du skal vist passe godt på dine børn og dig selv og trække dig, for det lyder som et usundt forhold med masser af problemer i vente.
hvorfor rejser du spørgsmålet hvordan du nogensinde kan stole på ham igen? Skal du det? Alkoholikere kan du ikke stole på før de selv har hånd om deres misbrug. End of story.
tilføjet af

Altså

Jeg spørger heller ikke, "hvordan jeg nogensinde skulle kunne stole på HAM igen", men på en mand...
tilføjet af

Det er da...

...et urimeligt pessimistisk livssyn du præsenterer, anonyme belæste kvinde.
Prøv lige at lægge bøgerne til side et øjeblik, og kig dig ud i den virkelige verden. Her vil du se masser af mænd, der opfører sig som dumme svin, og ikke er fem potter pis værd. Og du vil se ligeså mange kvinder, der end ikke er det halve værd, og ikke værdige modtagere af tillid.
Men du kan da ikke for alvor være i tvivl om, at der findes endnu flere tonsvis af mænd, med de kvaliteter du efterlyser. Spørg dine medsøstre, de bor lykkelige og tilfredse sammen med mange af disse mænd. Men der findes ligeså mange løsgående eksemplarer, så mon ikke der også er en for dig, hvis du kigger ordentlig efter.
Det kan godt være at din aktuelle bitterhed skygger for udsynet, men selv i den første idiot-gruppe vil du finde hæderlige personer, som lige nu opfører sig uhensigsmæssigt, fordi de tumler med problemer som overstiger deres evne til at indgå i ligeværdige og tillidsfulde forhold. Med lidt tålmodighed og nænsomme strøg af en kvindehånd kan deres mere sympatiske identitet sikkert lokkes på banen igen. Om du har den tålmodighed, afgør du selv.
Så vidt jeg kan se, er der frit valg på alle hylder. Valget er dit.
tilføjet af

Jeg er ked af din sorg ...

Og føler med dig!
Men punkt 1...ingen kommer sig over et langvarigt forhold på ½ år......som hovedregel går der ca. 2 år, før den enkelte er ovre det! Det er derfor som regel ikke nogen god ide at involvere sig med en netop fraskilt, hvadenten det er mand eller kvinde.
Han føler sig åbenbart vraget....og drikker for at trøste sig...han søger tryghed, og anerkendelse! Bør du være den der giver ham dette? Velvidende at han ikke har de genuine følelser for dig? At hans indre er et rod, der ganske givet vil såre dig?
Søde...det jeg vil frem til er at du bør komme videre i dit liv! Du fortjener en mand, der vil elske dig for dig! Du må tage rutsjeturen igennem sorgen og komme stærk ud på den anden side.....og have lært af det!
Knus
TUQ
tilføjet af

SÅ ENIG

Det er helt rigtig hvad du siger..ingen kan stole på en alkoholiker der drikker og det kan jeg skrive under på er selv tørlagt alkoholiker. Jeps han skal selv indse sit problem.
Pas på dig selv søde og kom væk fra ham.
Held og lykke
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.