Donor-børn

Der var for nylig en tv-udsendelse om donor-børn, hvor problematikken omkring faderens anonyme identitet blev debatteret.
Har børn af sæddonorer krav på at kende deres fædrene ophav?
Jeg mener ethvert barn bør kende sine rødder - så vidt muligt - det er en menneskeret. Hvad mener I?

Hvorfor altid friholde den mor som træffer beslutningen om at lade sig befrugte? En mand som går til en sædbank, kan udmærket være gift og vil bare give andre kvinder muligheden for at få deres inderste ønske opfyldt.
Skal han løbe risikoen at få sin familie sprængt til atomer, bare fordi han på ét tidspunkt i sit liv gjorde en indsats for at gøre et par lykkeligt?
Og, gad vide om det er i et barns interesse at få at vide at det var sådan han/hun blev undfanget? "Forældrene" behøver ikke at fortælle barnet det, da der er tale om en intakt familie.
Jeg mener ikke at det kan sammenlignes med et adoptiv barn.

Prøv at forestille dig at man får ret til at vide, hvem der er faderen og dermed børnepenge etc. Det ville øjeblikkelig stoppe enhver sæddonors lyst til at deltage og så er det slut med at gøre det på den stuerene måde. Det bliver noget snask

hvis sæd doneren ønsker, at barnet kan oplyses om hans identitet, så mener jeg ikke der er noget galt i det.

umiddelbart synes jeg, at en donor, som jo bringer det til barnløse mennesker, som de ikke selv kan, bør have mulighed for at være anonym.
Taler du om fx. to lesbiske, der får et barn på den måde, så kan jeg godt forstå, hvis barnet på et tidspunkt ønsker at vide, hvem der er faderen - men igen, jeg tror, at mange mænd vil afholde sig fra at blive donorer, hvis de pludselig får et barn, som de slet ikke kender, "smidt i nakken".
De vil jo bare gerne hjælpe barnløse mennesker. Jeg synes det bør være valgfrit, om de vil være helt anonyme eller ej - eller, at de på et senere tidspunkt, kan melde sig, hvis nu et evt. barn ønsker at finde dem.
Jeg synes det er helt fint, at homoseksuelle kan blive insemineret eller adoptere, men jeg synes, at donorer bør have mulighed for anonymitet!
Vi skal vel nødigt tilbage til de dage, hvor lesbiske fik sæd fra ukendte mænd, der måske oven i købet var inficeret med HIV - det er for store chancer at tage - så hellere en anonym donor, hvis sæd er blevet testet.

Jeg synes lige at vi skal understrege, at en donor aldrig er en "far".
Donor leverer "portioner" for at hjælpe forskning og barnløse par/kvinder. - Der er her, på intet tidspunkt tale om at han skal være "far".
Det er ikke anderledes end hvis kvinder donerer æg - de bliver jo heller ikke "mødre".
Vi (mig og min kone - ja, vi er 2 kvinder), valgte anonym donor, da hverken "donor" eller vi, ønsker "KONTAKT" længere ud i fremtiden. Vores datter kommer ikke til at mangle noget, da der er masser af mænd i familien.
Man kan jo se det som hos familier hvor faderen er død, eller forsvundet ud af livet. Oftest er der måske en stedfar, som virkelig ER far!!.
At være "far" er ikke genetisk.....en "far" er en der ER DER....
Så i bund og grund er alle mænd donorer - nogle bliver bare fædre samtidig.

Jeg er selv donorbarn... fandt ud af det for nogle få år siden da min mor fortalte mig det i en periode, hvor jeg havde nogle problemer med min far... jeg er 21 år nu og min ikke-biologiske far ved endnu ikke at jeg ved det og jeg har ingen planer om at fortælle ham at jeg ved det...
Jeg er ret splittet over det her emne for jeg kan til dels godt forstå at nogle ønsker at være anonyme når de donerer, men samtidig generer det mig virkelig meget at jeg ved at jeg har gener derude et sted som jeg ikke kender til. Jeg har måske søskende. Jeg har altid været enebarn og tanken om at jeg måske har en bror eller søster er bare... mindblowing... Og det er ikke fordi jeg ønsker et forhold med min biologiske far og hans familie, men det ville være rart bare at have kendskab til den person man delvist er blevet skabt af; at have kendskab til sine gener... Tror det er svært at forstå 100% hvordan det føles hvis ikke man selv er i situationen... Det er lidt ligesom et puslespil, hvor der mangler en enkelt brik, hvilket forhindrer én i at se det fulde billede... Har aldrig rigtig kunne se mig selv i mine forældre, hvorimod jeg altid har kunne se mine venner i i hvert fald én af deres forældre... jeg ville jo få en meget større selvforståelse hvis jeg kendte min egen baggrund bedre... Og det er ikke fordi jeg nogensinde har følt at jeg har manglet en far eller en del af min familie, men mere at jeg mangler en essentiel viden og information om mig selv...
Selvom personen "bare" donerer sæd, ville jeg umiddelbart sige at det bare er en tidlig bortadoption, fordi man ved at der kommer børn ud af det man donerer... synes faktisk ikke det er så meget anderledes, men det kan vel diskuteres... Jeg ved bare at jeg er i en situation hvor jeg ikke har en chance for at finde ud af hvor jeg kommer fra og det synes jeg ikke er fair... mener bare ikke det kan være rigtigt at jeg ikke har rettigheder fordi jeg ikke var født, da beslutningen blev taget... men som sagt, det kan diskuteres...
Jeg synes man som donorbarn bør have rettighed til at vide hvem ens far er, men så er det jo op til begge parter om de ønsker et forhold ud af det eller hvad de vil... Hvis man har doneret sæd som ung og senere gifter sig og får børn er det vel ens egen skyld hvis man ikke fortæller det til konen og børnene og kaos så bryder ud den dag donorbarnet dukker op ved ens dør... det samme gælder vel for bortadoption... Men jeg kan ikke se hvorfor donorens liv bliver vendt på hovedet af den kendsgerning at han møder sit afkom medmindre han selv alligevel ønsker at møde det... det er jo bare som et almindeligt møde med et fremmed menneske, hvor den ene måske får lidt afklaring... hvis der så ikke er noget mellem de to, så var det det... slut, færdig...
Undskyld det her er lidt roddet skrevet, men det er sent og jeg ville bare gerne have min mening ud... håber der er nogen der kan forstå mig bare lidt...
MVH
donorbarnet