Donorbørn, -din mening og lidt om etik?

Jeg sidder her og tænker at det kunne være spændende at høre hvordan I Solfolk, som jo elsker at diskutere, mon har det med donorbørn. Jeg taler altså om jeres holdninger til insemination af enige kvinder, sæddonor, fratagelse af børns ret til at kende deres biologiske ophav, etiske problemstillinger osv. Eller synes I det er helt fint???
Lad mig høre hvad i tænker???
:=)

Da min mand og jeg ikke kunne få flere børn sammen valgte vi en donerfar til vores 4. og sidste barn. Vi valgte én som vi iforvejen kendte og som gerne ville være doner. Vi udvalgte ham på hans personlighed, intelligens og udseende. For os var det den perfekte løsning, da vi synes at det er vigtigt at vores barn kender sit biologiske ophav, også mht. hvis det senere skulle vise sig, at barnet kommer til at lide af en arvelig sygdom ect.
Mvh
Chefen

jeg har det man jo så ville kalde et donorbarn. tænker engentlig aldrig over at hun biologisk ikke er min og det vel det bedste.. fik som 23 årig konstateret kræft og fik fjernet begge æggestokke. fandt en klinik i udlandet som tilbød donoræg og fik derfra den dejligste tøs man kan tænke sig. min tanke er nu.. er hun da ikke min.?? jo selvfølgelig er hun det.. jeg har selv født hende og hun hverken kan eller skal finde ud af at hun er fra en anden kvinde. et æg der bliver sat op i min egen livmoder må vel på alle måder være MIT barn. hvorfor ødelægge hendes liv senere med oplysninger som hun jo aldrig alligevel aldrig kan få..??. Nej hun er min og jeg vil ikke fortælle hende at hun er et andet sted fra....

Det mener jeg er hendes gode ret. Hvem er du, at du skal tage den myndighed fra hende.
Når hun er voksen er det hende, der bestemmer. Dine DNA, fortæller det vel, går jeg ud fra. ?????? Skal hun eventuelt opdage det på den måde.
Men naturligvis er hun dit barn. Det mener hun sikkert også selv. Men hvis det var mig ville jeg gerne vide det. Det ville ikke ændre mine følelser over for mine forældre. Men , hvis jeg opdagede det senere og de intet havde fortalt mig ville jeg blive vred.

"jeg har selv født hende og hun hverken kan eller skal finde ud af at hun er fra en anden kvinde."
Selvfølgelig er det dit barn, men det er ikke dit biologiske barn. Du har født en anden kvindes barn. At sige andet, er at leve på en løgn. Hvis man skal omgås naturen på den måde, må man i det mindste kalde tingne ved rette navn.
At forholde din datter sandheden er meget egoistisk og et meget stort svigt! Din datter har krav på sandheden!

Opdager hun det en dag på den hårde måde, DNA test, så ødelægger du måske hendes liv. Har du overvejet det. Jeg har en fornemmelse af, du ikke rigtig kender til den slags ting.

som udgangspunkt vil jeg starte med din overskrift.. " JEG GRÆMMES".. hvem helvede er du at komme med en sådan udtalelse..? har du stået i den sitiuation.? har du familie der har.?? nej sikkert ikke. kunne det bare være lækkert at høre om nogen der selv har været der og forstår det dilemma man står i som ufrivillig barnløs... men nej sure opstød og dunkel tale det er der massere af herinde på sol. hvorfor skal jeg ødelægge hendes liv senere, når alt hun kender er det hun har nu.??? og donation er anonymt, så hun ville ikke engang kunne finde hende hvis jeg fortalte sandheden. Har bill. af graviditet, fødsel osv, så der er da ingen grund til at starte 1 verdenskrig på det område, når oplysninger ikke er tilgængelige. er du virkelig så snæversynet at det er hvad du kunne komme op med i debatten.!!!jeg har en skøn datter som vi elsker betingelsesløst. hun er enebarn og hele vores liv. er det så så forfærdeligt at hun "ikke rigtig er vores"??????

Og du har tydeligvis svært ved at forholde dig til fakta. Det fremgår tydeligt af din voldsomme reaktion.
Alt hvad du skriver, handler kun om DIN situation som ufrivillig barnløs. Og hvad angår, at ødelægge dit barns liv, som du så dramatisk udtrykker det, er jeg overbevist om, at hemmeligheder er de allerværste!
Hvad med at tænke på dit barns rettigheder? Dem synes jeg, man skal overveje, allerede når man påtænker en anonym donation af æg såvel som sæd.. Og et barn er ikke en rettighed, som et andet forbrugsgode.
Iøvrigt var der for nogen tid siden en udmærket udsendelse i TV om donorbørn, som mildest talt ikke syntes, det var så rosenrødt. De manglede halvdelen af deres identitet, akkurat som adoptivbørn.
Utroligt som nogen er villige til, at leve på en livsløgn! At tvinge sagesløse børn til det, er direkte forkasteligt! Personligt mener jeg, lovgivning burde sikre disse elementære rettigheder for donorbørn.
Nej, jeg ville aldrig komme i din situation - at vælge anonym donation af æg. Bortset fra, at jeg overordnet synes, det er uetisk, så ville jeg ikke synes om, at føde andre kvinders biologiske børn. Det ville jeg synes, var grotesk.
Akkurat som jeg ville synes, det var grotesk, hvis andre kvinder fødte mine biologiske børn, og jeg således havde børn "et eller andet sted", jeg ikke havde født og ikke kendte til.
Det er min mening, og den har jeg al mulig ret til at have!
Og jeg græmmes stadig!

du er da i din fulde ret til stadig at græmmes og at have din menning, det har vi alle jo, men at du siger jeg udelukkende tæn´ker på mig selv er ikke sandt. i starten da jeg var barnløs, ja da tænkte jeg kun på mig selv. Ønskede det lille barn så meget, men nu tænker jeg jo netop på hende, da jeg ikke mener hun skal gå i de tanker at hun ikke er min, holder vi nu nok af hende osv.. i mine øjne som du jo selv har læst skal hun aldrig med min oplysning vide det.Når hun bliver voksen og evt. finder ud af det tager jeg den derfra, den tid den sorg...men er da ked at alle de negative indlæg....