Dårlig familie forhold

For at gøre en historie ganske kort.
Da jeg var 16 år mødte jeg den her fyr igennem venner. vi endte sammen, og var sammen flere år. Vi fik vores søn da jeg var 21 ( ung mor) faren og jeg gik fra hinanden da vores søn var 1½ år, grundet, han ganske enkelt ikke kunne stoppe han kriminalitet, og det liv ville jeg ikke leve.
Vores søn er nu i dag 8 år, og ser dårlig hans far, fordi han render ind og ud af fængslerne når han så er hjemme og har samvær med drengen, bliver der råbt meget, grimt sprog, og vold mellem far og fars kæreste. Vi har været til møder hos statsforvaltning en, fordi jeg mener ikke det er et sundt miljø for vores fælles barn, som samtidig er meget frustreret over det. Mit formål var egentlig at han ikke skulle ha noget forhold til hans søn, før han var gammel nok til selv at kunne bestemme, og se fornuften i det hele.. Far mener ikke det er et problem, og vil ikke ændre sig, fordi han er som han nu engang er. og det er der bestemt ingen der skal ændre på.
Retten har nu givet far medhold i, at barnet har ret til at se sin far, når han kan, har tid og lyst...
Jeg kan slet ikke se noget godt i alt det her. vores fælles barn bliver mere og mere frustreret, pt. fingerere han heldigvis godt i skolen. men er bare bange for det vil vende. han har ikke mange legekammerater da hans opførelse nogle gange kan være meget voldsom.
Jeg bruger ALLE mine kræfter på at holde mig selv og mit barn oppe, men mine kræfter er brugt op. Vi er nu nået til det punkt hvor vores søn virkelig har brug for en faderlig rolle i hans liv, og den faderrolle han har er langt fra den sunde.
Jeg kan mærke på mig selv, at jeg virkelig har brug for noget tid til at kunne opbygge kræfter til at kæmpe dagen igennem.
Nogle ville forslå at han event kunne komme på weekend hos bedsteforældre Det er desværre ikke muligt i denne situation
Min situation står derfor pt. at jeg har måtte stoppe med at arbejde, simpelhen fordi det er den eneste tid jeg har for at trække vejret, få samlet kræfter til aften så vi kan tage flere ture...
Har været på vores bopæl kommune, for at høre om der er muligheder for at få event noget familierådgivning, til hvordan jeg kan tackle det. men uden held. får den besked, der er for lang venteliste, vi har ikke mandskab nok til at undersøge, osv...
Min sidste mulighed nu er ( da jeg ikke rigtig kender til systemet ) høre herinde, om nogle der event ved hvad jeg kan gøre..
Er virkelig desperat, for at finde løsning så min dreng ikke ender som hans far.

Har du ingen forældre som kan hjælpe dig.Dine forældre kunne måske tale med din eks-mand og hjælpe ham til at kun give det gode i livet til Jeres søn,og glemme alt om fængsel,kriminalitet,det er ikke noget som man involverer børn i.
Du SKAL tænke på at din søn ikke kan kapere at hans far er anderledes,han er og bliver hans far,få det bedste udaf det.og giv din søn nogle positiver oplevelser.
Din søn må¨have en god kontakt til mange andre voksne.
Tal med din søns skole ,jeg ved at loven giver mulighed for at give børn støtte i dagligdagen hvis der er problemer i familien.
Jeg ønsker dig held og lykke med dit og sønnens liv.
77årig bedstemor som selv har haft mange problemer.

jeg lagde mærke til, at den unge mor skrev, at hun havde brug for en faderrolle til sønnen, og det forstår jeg naturligvis udmærket.
nu er det bare sådan i den virkelige verden, at vi mænd ikke er regnet for ret meget, set med kvindeøjne.
jeg har kendt en enlig mor, med 2 sønner på 18 og 17 år, ham på 18 gennembankede moderen fordi hun ikke ville skrive under på et billån på 268.000 kr. og da jeg kom hjem fra arbejde var moderen næsten halvdød, og måtte i hast på hospitalet.
jeg tillod mig, at smække fyren et par på hovedet, fordi han var flabet, da jeg nævnte at moderen skulle på hospitalet, det endte så med at han stævnede mig i retten, dog uden resultat, det skal endvidere nævnes, at fyren er stærk kriminel, så jeg er heldigvis ude af det forhold.
moderen havde været alene med fyrene indtil jeg mødte hende tre år før drengen blev 18 år., så noget kan tyde på, at enlige kvinder ikke kan opdrage børn.
selvom moderen muligvis har familie, så tror jeg ikke på, at de på nogen måde vil involvere sig i hendes og sønnens liv, jeg tror de har advaret kvinden så mange gange imod den kriminelle far, at enhver hjælp vil blive afvist af moderen.

måske en lidt hård indledning, men desværre fakta.
selvom jeg er 33 år, så syntes jeg ikke selv at jeg er kønsmoden, forstået på den måde, at jeg bestemt ikke vil have en kvinde med børn, eller børn med en evt. kvinde.
manderollen er reduseret til en klat sæd, og absolut ikke mere, når kvinden er mor, så er manden faktisk ligegyldig, medmindre han er en god forsørger, og forstår, at danse efter kvindens lyster, ingen mor holder på en mand blot for sex, det kan hun få alle steder, så måske er tiden inde til, at enlige mødre lærer at tage ansvar, og lære lidt om konsekvens.
jeg har flere gange set mødre, der allerede når barnet er lille, spørge lille nutte, hvilket tøj, han-hun vil have på idag.
børn er ikke istand til at bedømme noget som helst, men de finder hurtigt ud af, at hvis bare de hyler længe nok, så får de deres vilje.
det lyder så flot, at danmark er et land, som kun er befolket med ønskebørn, og så de få børn, hvor moderen er blevet lokket, eller truet af en såkaldt mad kæreste, til sexuelle aktiviteter.
hele kvindekampen har ødelagt mændenes ansvar over for børnene, for kvinderne kan jo selv, og der er jo også gode penge som enlig mor, og så kan de forskellige kærerster så komme på besøg, når barnet kan blive passet af faderen, hvis altså han er værdig til denne opgave.
jeg forstår udmærket hvorfor så mange kvinder føler sig så utilstrækkelige, selvom manden lover guld og grønne skove, og kærlighed både på for og bagsædet, for det ligger i kvindens natur, at hun skal feteres og have omsorg konstant.
fakta er, at manden kun kommer for sex, guldet og de grønne skove lader han blive tilbage, så kvinden kan hente efter behov.
kvinder er et mysterium, og ikke engang kvinderne selv kan finde ud af hvad de mener, da de skifter mening konstant.
alle mænd har sety et par patter, så er det ikke snart på tide, at kvinderne klær sig lidt mere anstændigt, hvis jeg havde en kvinde, så skulle hun jo ikke lade låget stå åben til galleriet, bare fordi hun mener, at hendes selvtillid ligger i brysterne, prøv at lære lidt af andre folkeslag.
nu har du selv valgt denne kriminelle fyr, og han var sikkert også kriminel da du var 16 år, men dengang syntes du, at det bare var spændende med de rå fyre, du er sikkert også tatoveret, så du kan vise dit tilhørsforhold.
jeg ved ikke, hvordan du har tænkt dig at overleve uden arbejde, men måske har du skjulte talenter, eller rn generøs tilgang til kommunens pengekasse.

- Hvordan i himlens navn får man den ide, at sige sig job op "for at trække vejret til nogle flere ture"? Det kan da godt være du mener han trænger til en faderfigur, men hvad med hans "modermodel". Det spiller da godt nok ingen steder!!! Er du sikker på, du fortæller hele historien om den side af sagen?
- Hvis faderen farer ud og ind af fængsler, så er samværet og dermed påvirkningen ret begrænset i forhold til påvirkningen fra dig, så den køber jeg ikke lige med det første. Hvorfor kan det ikke lade sig gøre han besøger bedsteforældre? Du skriver i "denne situation" - hvilken situation. Din dreng er 8 år. Det er længe at have "en situation".
- Men noget skal der gøres. Det har du ret i. Nu du har hele dagen til din rådighed, så synes jeg, du skulle sætte dig og skrive et aktblad til din journal på kommunen. Beskriv så præcist som du kan, de problemer du har med din søn og de bekymringer du tumler med, så du ikke kan gå på arbejde. Gå ned til din sagsbehandler med brevet og bed om at få det lagt i sagen og bliv så ved med at bede om den hjælp, din søn skal have. Det er ingen undskyldning at der er ventetid. Sagen skal sættes igang under alle omstændigheder.
- Når du er færdig med det, henvender du dig til hans klasselærer, som er pligtig til at reagere på "truede børn". Hun skal indberette og hun kan få skolepsykologisk klinik på banen også. (der hvor den stadig eksisterer)
- Gå igang med at hjælpe din søn og stands dine "ture" med ham. Som det er nu, er du ikke en del af løsningen, men en del af problemet og det skal du have vendt rundt. Det kan du ikke alene og det er DET, du skal forklare dine omgivelser.