dårlig savittighed

Jeg har været sammen med min kæreste i 3 år (jeg er 29)og jeg elsker ham rigtig højt. Der er dog noget, der nager mig. I starten af vores forhold blev jeg nemt betaget af andre... Måske fordi jeg ikke var klar til et forhold med min kæreste - så jeg bandt mig ikke rigtigt til ham før efter...ja faktisk 1½ års tid. Har har en ven - sådan en der er superflink, spiller i et rockband og som jeg bare svingede godt med. Når vi var sammen med ham, kørte tankerne - om jeg mon ville passe bedre med vennen osv. Det var dog forbigående fra gang til gang, og jeg tænkte ikke på vennen, når vi ikke var sammen med ham. Man kan godt sige, jeg var betaget af ham....ikek forelsket - det mener jeg ikke selv.
Den dag i dag er han jo bare en god ven og jeg er ikke betaget af ham mere. Jeg elsker at være sammen med min kæreste. Men jeg har sådan en dårlig samvittighed - selvom det ikke nytter noget at have det...hvorfor har jeg det...øv.
Generelt skal der ikke så meget til, før jeg bliver betaget af en fyr. Ikke fordi jeg vil være sammen med den fyr, og jeg elsker ikke min kæreste mindre af den grund. Men hvorfor er jeg skruet sådan sammen? Fyrene skal bare vise lidt interesse, så bliver jeg helt lille-pige agtig.....dog ALDRIG med tanken om at være utro eller forlade min kæreste!😮

gjort noget...
Det at du har været betaget af en anden er jo ikke en forbrydelse i sig selv, og det er jo ikke noget du selv kan styre. Desuden gjorde du jo intet med personen, så derfor kan jeg ikke se at du skulle have noget at have dårlig samvittighed over.
Men lad for guds skyld være med at fortælle din kæreste om det!

måske også det er mere normalt end jeg lige regner med....at chrushe lidt på andre....jeg siger ikke noget....men alligevel. Jeg ved ikke, hvorfor det gnaver 😉

du føler vel et eller andet sted at du er gået bag rykken på ham med dine følelser.
Men du skal bare huske på at det ikke er noget du har haft nogen former for kontrol over, og at du desuden ikke gjorde noget ved det. Altså på trods af hvordan du har haft det har du været din kæreste tro, og det kan du vel et eller andet sted være stolt over.
grunden til du ikke skal sige det, er jo ikke at du har gjort noget forkert, men snarere at det så vil nage ham rigtig meget, og at det sagtens helt kan ødelægge forholdet til ham du havde et crush på. Og da ingen af de to har gjort noget forkert heller, synes jeg bare du ville straffe dig selv, samt folk omkring dig for en forbrydelse der aldrig blev begået.
Jeg bliver helt glad når jeg læser indlæg at folk der stadig har en personlig moral, og ikke kaster sig ud i utroskabens mørkeland.

.. det er en eller anden forsvarsmekanisme - fordi man i virkeligheden er lidt bange for at binde sig eller blive såret/et behov for at blive bekræftet af andre, også selvom man aldrig kunne finde på at give efter...