Döden

Når i familien dör, kan man blive meget ensom. Jeg har oplevet det til en grad, så jeg ved, hvad jeg snakker om. Når nogen dör, som man holder uendeligt meget af, tror man ikke dey kan blive värre, men tro mig, det kan altid blive värre alligevel, selvom jeg har en fornemmelse af at det var värst sidste gang det skete. Nogen siger, at det var bedre at det skete hurtigt og på en gang. Det havde väret meget värre med et menneske, som var blevet invalid. Jeg er ikke enig. Synes du, at invaliditet er värre end döden?

og jeg synes døden i det tilfælde er det bedste.
Har været meget i tvivl om det, da jeg på en måde bare gerne ville have hende jeg mistede hos mig, også selv om hun ville være meget invalid..
Men min psykolog spurgte mig, om hun skulle leve videre for min skyld eller for hendes egen skyld.
og om jeg virkelig selv ville leve som invalid.
Hun fik fred og selvom jeg savner hende hver eneste dag, ved jeg at hun har det bedre hvor hun er nu.
Så synes de der bliver meget slemt invalid skulle have lov at dø i fred.

et aktivt liv, ville jeg ikke ønske at komme til at ligge som en grønsag, og bare glo op i loftet,, så hellere dø,,,,
det kommer an på, hvor invalideret vi snakker om,,,

For min del, hvor det, sidst jeg oplevede det, var min sön, som blev dräbt ved en bilulykke, havde jeg nu alligevel foretrukket, at han havde levet i hvert fald så länge, at jeg havde nået at sige farvel til ham. Samtidig er jeg så optimistisk, at je tror, at så länge der findes liv, findes der håb. Det håb, som jeg aldrig fik, men som havde betydet så meget. Det er meget tungt at overleve sine börn.

Jeg elsker livet...
Hvis jeg sad i en kørestol kunne jeg jo altid blive forfatter, eller web-redaktør, eller brevkasse journalist...
Jeg ville stadigvæk kunne nyde en portion guldkorn med sød mælk, eller en frisk og moden Mango frugt. Jeg ville stadig kunne se blomsterne lukke sig op om morgenen, og åbne sig for solen efter en kold nat.
Der ville måske stadig være et kærligt menneske der ville smile til mig, og sige et par søde, eller opmuntrende ord, og gøre mig glad.
Måske bare sige "HEJ"...

Tak for dit smukke indläg -. Jeg er glad for at der findes nogen, som forstår, hvor vigtigt livet er. Jeg önsker virkelig, at du får dig en lärereksamen, så du kan gå ud med dine fine etiske tanker. Jeg er lärer og det er et dejligt job. Håber du kan beholde den ro, som du har fundet med dig selv uanset de påvirkninger og tryk, som du sikkert kommer ud for. Modgang er en del af livet, men også medgang. Lykke til !

som har et godt liv. Desuden går udviklingen så hurtigt, når det drejer sig om forskellige "reservdele" - så chancen for at få det bedre bliver större og större.

at sammenligne mennesker med gröntsager er vel at tage i, men jeg kender udtrykket. Folk som er apatiske og ligger og kikker op i loftet venter ikke altid på at dö. Der findes mirakler, hvor folk får en periode - ind imellem på flere år, hvor de ligger uden kontakt, men så begynder de at blinke med et öje, beväge en finger og morser sig frem. Efterhånden, som de kan forklare sig til lägerne, kommer disse at kunne give en behandling, som er skräddersyet til patienten og kan få denne at få et meget bedre liv og tilfriskende, ja nogle gange kan man faktisk blive helt rask. Tänk på det "kolli" - den "gröntsag", som pludselig rejser sig og går og har alle sine sind i behold. Tänk på alle dem som har oplevet, at håbet blev indfriet, alle dem som har kämpet og vundet fordi de ikke gav op. Tror du de har samme mening som dig? Når döden kommer er den så definitiv. Det er slut og alt håb er ude. Det er ingen tröst for mig og ingen hjälp, at tro at der findes noget värre, som hedder invaliditet, men jeg ved, at der findes noget värre og det er når den näste eller flere dör på samme tid. Men väre glad for döden, det kommer jeg aldrig at nlive !