Eddy Merckx biografi i verdensklasse
Forfatter: William Fotheringham
Titel: Merckx - halvt menneske halvt cykel
Forlag: People's Press
Udkom: 2013
[sol] [sol] [sol] [sol] [sol] ud af seks sole
Fuldkommen fremragende Merckxbiografi. Gøres ikke meget bedre. Grundig og troværdig research. Glimrende introduktion til efterkrigstidens Belgien, belgiske cykelsportstraditioner, Merckx opvækst, baggrund og naturligvis masser af medrivende cykelløbsreportager - som vel at mærke ligger omkring 40 år tilbage. Utroligt at gamle sportsnyheder stadig kan fænge! Eneste to ting der trækker ned: Oversættelsen til dansk er ikke altid mundret og der mangler et forord af Jørgen Leth eller anden dansk cykelkompetence.
William Fotheringham fortæller historien om en af det tyvende århundredes største sportspersonligheder, en cykelrytter, der aldrig stillede til start blot for at være med, men kun for at vinde. Og han gør det emminent. Omslag, titel, bagside- og flaptekster er fantatisk appetitlige - som sportsinteresseret kan man kun tænke: Jeg MÅ læse den bog, ingen andre muligheder. Lyt til denne passage:
"Tour de France 1969. Syttende etape til Mourenx. Eddy Merckx er otte minutter foran i det samlede klassement. Sejren er hjemme. Alligevel angriber han, kører solo i mere end 140 kilometer hen over flere bjerge og kommer i mål med over otte minutter ned til forfølgerne. Merckx gjorde det ikke, fordi det var nødvendigt, men fordi han kunne."
Men så halvvejs inde i bogen begynder det at blive kedeligt. Vi har fulgt Merckx' opvækst, ungdomsår og indtræden blandt de professionelle cykelryttere. Fortællekurven stagnerer og man fornemmer ikke længere nogen spændstighed. Det er mest resumé efter resumé af cykelløb i starten af 70'erne. Men snart efter kommer Merckx' gradvise adfasning fra cykelsporten som også er spændende - men her mangler der lidt bredere perspektivering eller måske yderligere fordybelse i manden efter sin karriere.
Og så lidt om oversættelsen: Engelsk er sætningsmæssigt et kompliceret sprog. Jo smukkere og mere formfuldendt det er, jo mere komplicerede er sætningerne også nødt til at være. Helt omvendt er det med skandinaviske sprog. Så i en oversættelse fra engelsk til dansk er det helt centralt at forsimple sproget, ellers kommer det til at virke udansk og kunstigt. Det ser vi i igen og igen i oversættelser fra engelsk disse år: danske oversættere magter simpelthen ikke at fordanske oversættelsen. Ånden i dansk grammatik og normal sætningskonstruktion går tabt. Hvorved en ellers fuldkommen fremragende bog bliver en anelse mislykket. Det er trist.
Det er måske en umulig drøm at opnå en vellykket oversættelse fra engelsk nu om dage. Danskere er så fortrolig med engelsk at der ikke længere er den nødvendige distance (til engelsk) som er nødvendig for at blive tro mod den danske sætningskultur, hvis man kan tale om en sådan.
Men det er ikke kun sætningsstrukturen der lider overlast ved oversættelse fra engelsk. Det er også hele synsvinklen. Engelsk synes at have et stadigt skiftende fortællesynspunkt, hvor dansk sjældnere og kun gradvis skifter fortællerpunkt. Derfor bliver det på mærkelig vis udmattende læsning: Den er oversat til dansk og er dermed dansk, men dens kultur og fortælleteknik er stadig overvejende engelsk og dermed strækkes elastiskken til det yderste. Så desværre gør oversættelsen at den bog dog ikke kan få topkarakter.
Titel: Merckx - halvt menneske halvt cykel
Forlag: People's Press
Udkom: 2013
[sol] [sol] [sol] [sol] [sol] ud af seks sole
Fuldkommen fremragende Merckxbiografi. Gøres ikke meget bedre. Grundig og troværdig research. Glimrende introduktion til efterkrigstidens Belgien, belgiske cykelsportstraditioner, Merckx opvækst, baggrund og naturligvis masser af medrivende cykelløbsreportager - som vel at mærke ligger omkring 40 år tilbage. Utroligt at gamle sportsnyheder stadig kan fænge! Eneste to ting der trækker ned: Oversættelsen til dansk er ikke altid mundret og der mangler et forord af Jørgen Leth eller anden dansk cykelkompetence.
William Fotheringham fortæller historien om en af det tyvende århundredes største sportspersonligheder, en cykelrytter, der aldrig stillede til start blot for at være med, men kun for at vinde. Og han gør det emminent. Omslag, titel, bagside- og flaptekster er fantatisk appetitlige - som sportsinteresseret kan man kun tænke: Jeg MÅ læse den bog, ingen andre muligheder. Lyt til denne passage:
"Tour de France 1969. Syttende etape til Mourenx. Eddy Merckx er otte minutter foran i det samlede klassement. Sejren er hjemme. Alligevel angriber han, kører solo i mere end 140 kilometer hen over flere bjerge og kommer i mål med over otte minutter ned til forfølgerne. Merckx gjorde det ikke, fordi det var nødvendigt, men fordi han kunne."
Men så halvvejs inde i bogen begynder det at blive kedeligt. Vi har fulgt Merckx' opvækst, ungdomsår og indtræden blandt de professionelle cykelryttere. Fortællekurven stagnerer og man fornemmer ikke længere nogen spændstighed. Det er mest resumé efter resumé af cykelløb i starten af 70'erne. Men snart efter kommer Merckx' gradvise adfasning fra cykelsporten som også er spændende - men her mangler der lidt bredere perspektivering eller måske yderligere fordybelse i manden efter sin karriere.
Og så lidt om oversættelsen: Engelsk er sætningsmæssigt et kompliceret sprog. Jo smukkere og mere formfuldendt det er, jo mere komplicerede er sætningerne også nødt til at være. Helt omvendt er det med skandinaviske sprog. Så i en oversættelse fra engelsk til dansk er det helt centralt at forsimple sproget, ellers kommer det til at virke udansk og kunstigt. Det ser vi i igen og igen i oversættelser fra engelsk disse år: danske oversættere magter simpelthen ikke at fordanske oversættelsen. Ånden i dansk grammatik og normal sætningskonstruktion går tabt. Hvorved en ellers fuldkommen fremragende bog bliver en anelse mislykket. Det er trist.
Det er måske en umulig drøm at opnå en vellykket oversættelse fra engelsk nu om dage. Danskere er så fortrolig med engelsk at der ikke længere er den nødvendige distance (til engelsk) som er nødvendig for at blive tro mod den danske sætningskultur, hvis man kan tale om en sådan.
Men det er ikke kun sætningsstrukturen der lider overlast ved oversættelse fra engelsk. Det er også hele synsvinklen. Engelsk synes at have et stadigt skiftende fortællesynspunkt, hvor dansk sjældnere og kun gradvis skifter fortællerpunkt. Derfor bliver det på mærkelig vis udmattende læsning: Den er oversat til dansk og er dermed dansk, men dens kultur og fortælleteknik er stadig overvejende engelsk og dermed strækkes elastiskken til det yderste. Så desværre gør oversættelsen at den bog dog ikke kan få topkarakter.