Ejerfornemmelser overfor min kæreste
Hej med jer herinde.
Jeg vil høre om der er nogen herinde der kender til mit problem.
Min kærestes gode veninde som han har kendt siden gymnasiet (de er begge 30 i dag og jeg er 27) er vist ikke helt tilfreds med at han har fået en kæreste, som han ser ud til at blive sammen med - altså mig.
Så vidt det er muligt arrangerer hun ture sammen med ham lige pludselig, uden jeg kan komme med og hun er ikke så vild med at tale med mig efter første gang vi mødtes. Jeg ved at hun med sin x kæreste har udtalt at hun synes han kunne gøre det bedre end med den kæreste han har nu ( de er så gift og har lige fået barn) og hun vil ikke rigtig tale med den kæreste.
Min kæreste forsvarer så sin veninde, fordi han jo naturligvis ikke kan se det. Jeg ved at han ikke har noget for hende, det er mig han vil have, så det er ikke der mit problem ligger.
Jeg har en teori om, at hende veninden har samme opfattelse af mig, at hendes gode ven gennem mange år, kunne have gjort det bedre end mig og nu hvor han pludselig er optaget, har hun meget travlt med at de to skal lave ting sammen. Det er som om der går lidt ejerfornemmelser i det fra hendes side. Deres venskab generer mig som sådan ikke, men jeg synes ikke det er så behageligt, hvis hun prøver at sætte kløerne i ham, fordi han er sammen med en anden.
Min kæreste har tidligere udtalt at efter hun har mistet et nært familiemedlem, er hun blevet meget følelseskold (har dog fået det lidt bedre nu) og at hun hellere har ville være sammen med gifte eller optagede mænd, da hun dermed ikke behøvede at forholde sig til dem.
Jeg har før oplevet nogle af mine veninder have samme ejerfornemmelser overfor deres venner så snart de fik kæreste, men hvorfor gør man det? Jeg er klar over at man er bange for at miste, men det gør man jo som regel ikke, hvis man selv gør noget for at beholde det gode venskab.
Hvad er det der driver folk til at få de her ejerfornemmelser overfor andre mennesker? Det har noget at gøre med hvordan man er som person? Jeg havde det lidt som teenager, men har aldrig haft det siden, så jeg kan ikke huske hvad det er der foregår oppe i hovedet.
Har du selv prøvet noget lignende, hvor din kærestes veninde/ven straks var over ham/hende da h*n fik kæreste?
Vil meget gerne høre om erfaringer og teorier. Veninden er trods alt 30 år, så et eller andet sted synes jeg at man må være så bekendt med de følelser at man kan bearbejde dem lidt og handle konstruktivt ud fra dem.
Jeg vil høre om der er nogen herinde der kender til mit problem.
Min kærestes gode veninde som han har kendt siden gymnasiet (de er begge 30 i dag og jeg er 27) er vist ikke helt tilfreds med at han har fået en kæreste, som han ser ud til at blive sammen med - altså mig.
Så vidt det er muligt arrangerer hun ture sammen med ham lige pludselig, uden jeg kan komme med og hun er ikke så vild med at tale med mig efter første gang vi mødtes. Jeg ved at hun med sin x kæreste har udtalt at hun synes han kunne gøre det bedre end med den kæreste han har nu ( de er så gift og har lige fået barn) og hun vil ikke rigtig tale med den kæreste.
Min kæreste forsvarer så sin veninde, fordi han jo naturligvis ikke kan se det. Jeg ved at han ikke har noget for hende, det er mig han vil have, så det er ikke der mit problem ligger.
Jeg har en teori om, at hende veninden har samme opfattelse af mig, at hendes gode ven gennem mange år, kunne have gjort det bedre end mig og nu hvor han pludselig er optaget, har hun meget travlt med at de to skal lave ting sammen. Det er som om der går lidt ejerfornemmelser i det fra hendes side. Deres venskab generer mig som sådan ikke, men jeg synes ikke det er så behageligt, hvis hun prøver at sætte kløerne i ham, fordi han er sammen med en anden.
Min kæreste har tidligere udtalt at efter hun har mistet et nært familiemedlem, er hun blevet meget følelseskold (har dog fået det lidt bedre nu) og at hun hellere har ville være sammen med gifte eller optagede mænd, da hun dermed ikke behøvede at forholde sig til dem.
Jeg har før oplevet nogle af mine veninder have samme ejerfornemmelser overfor deres venner så snart de fik kæreste, men hvorfor gør man det? Jeg er klar over at man er bange for at miste, men det gør man jo som regel ikke, hvis man selv gør noget for at beholde det gode venskab.
Hvad er det der driver folk til at få de her ejerfornemmelser overfor andre mennesker? Det har noget at gøre med hvordan man er som person? Jeg havde det lidt som teenager, men har aldrig haft det siden, så jeg kan ikke huske hvad det er der foregår oppe i hovedet.
Har du selv prøvet noget lignende, hvor din kærestes veninde/ven straks var over ham/hende da h*n fik kæreste?
Vil meget gerne høre om erfaringer og teorier. Veninden er trods alt 30 år, så et eller andet sted synes jeg at man må være så bekendt med de følelser at man kan bearbejde dem lidt og handle konstruktivt ud fra dem.