Vi har endnu ikke været indkaldt til samtale på skolen? Vi har fået en pjece om at elevsamtalerne er erstattet af elevplaner, men vores skole i Århus området har ikke givet lyd fra sig i endnu.
Er der nogle af Jer der har fået elevplaner - og er det en OK erstatning for samtalen: Vores børn går i 3. og 0. klasse, vi har ikke nogen positiv kontakt med skolen så derfor prøver vi ad denne vej.
tilføjet af Anonym
Elevplaner
Hej,
Elevsamtalerne skulle helst ikke være blevet erstattes af elevplanerne! Det tror jeg, i hvert fald, er en fejl. Jeg er selv lærer i Skive kommune og har som lærer også "haft fornøjelsen" af at skulle stifte bekendtskab med elevplanerne. Og nøj, hvor tager det tid. Man skal huske, at det for os lærere er noget helt nyt, som vi praktisk talt, har fået hevet ned over vores hoveder. Elevplanerne skal - efter min mening og min skoles - være et stykke papir, hvorpå man udarbejder planer for eleven og i samarbejde med forældrene via forældresamtalerne udvikler mål og handlemetoder for den pågældende elev. Derfor kan jeg ikke forstå, hvis jeres skole i Århus erstatter samtalerne med planerne!!? Planerne skal laves i samarbejde med jer som forældre. I burde snart blive kaldt til forældremøde i 0. klasse med henblik på info om næste år og 1. kl. - og 3. kl. burde efter min mening have været afholdt, så forstår godt din frustration.
Hilsen
Othilde
tilføjet af Bubs
elevplaner
Ja, det lyder da specielt. Hvilken skole går dit barn på? På nogle skoler har der været talt meget om, hvorfra tiden til udformningen af elevplanerne skulle tages, og det er da muligt, at din skole har ladet tiden gå fra samtalerne. MEN jeg synes alligevel det lyder ret usandsynligt. Der er ikke planer om, at elevplanerne skal erstatte samtalerne og det ville efter min mening være en skandale, hvis det skulle ske. Jeg synes, du skal kontakte din skole og høre, om det virkelig kan passe.
VH Hanne
tilføjet af dulkis
Hvis ikke Jeres kontakt til skolen
- som sådan er særlig positiv, så har du altid den mulighed at henvende dig til en af forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen.
tilføjet af Karina Jensen
Mit barn går på vestergårdsskolen viby j.
og de har endnu ikke modtaget elevplaner - det undrer mig meget, at vi i dette skoleår ikke ahr modtaget elevplaner eller tilbud om samtale. Vi har fået en skrivelse hvor der står at forældresamtalerne er erstattet af elevplanerne da de kræver en stor arbejdsindsats.
tilføjet af Anonym
Elevplaner
Jeg tror det der er sket på jeres skole er, at disse elevplaner simpelthen er blevet set som en kæmpe mundfuld (- hvilket det også er), og derfor har man nok valgt i år at erstatte samtalerne med planerne - som jeg så kan forstå endnu ikke er nået ud til jer forældre.
Det er ikke efter bogen, det jeres skole gør, men har nu hørt om andre skoler, der har set sig nødsaget til at gøre det samme, fordi lærerene ikke har fået den fornødne tid el. løn til at udarbejde disse planer.
Dog står det mig meget fjernt at de overhovedet er i stand til at udarbejde disse elevplaner uden at være i kontakt med jer forældre. Det er jo det det hele går ud på - kontakten mellem elev - lærer - forældre, så man kan få lagt den rette strategi i forhold til den enkelte elevs behov og udviklingsmuligheder fagligt som socialt. Jeg forstår ikke jeres skole og kan med sikkerhed sige, at det Vestergårdsskolen gør, ikke er det som er tiltænkt fra højere instans. Jeg synes, du skal kontakte skolens bestyrelse og give udtryk for din frustration og så vil jeg håbe at du snart får en afklaring.
Hilsen
Othilde