Elsker jeg hende???

Har en kæreste på tredie år. Vi har det egentligt godt sammen, men jeg er begyndt at kede mig, ikke sexuelt eller på den måde. Tror bare ikke længere vi har de samme forventninger til livet. Jeg vil gerne sidde op om natten og læse til mit studie, det kan hun ikke have for hun kan ikke sove med mindre jeg er i soveværelset. Jeg vil gerne en tur i byen engang imellem. Det dur heller ikke da jeg så bliver bebrejdet for om jeg ikke snart bliver voksen. Og sådan er der mange ting. Kan ikke finde ud af om det er fordi jeg er holdt op med at elswke hende, eller om det er fordi jeg er ved at gå i panik. Se hun er nemlig gravid og skal nedkomme til sommer...
Håber på svar.
Ps vi er begge i slutningen af tyverne

Jeg ved ikke hvordan kvinder tænker, ENDNU. Men hun er har det sikkert på den måde at nu hvor i skal være ja forældre at hun gerne vil se dig tage lidt mere ansvar end hidtil... Jeg ved godt at når først der kommer børn ind i billedet ændres alt eller hverfald en del! Og tror alle vil gå lidt i panik når det er at de får den der besked. Men vis hende at du elsker hende. Giv hende lidt mere omsorg end hidtil lige mens hun er gravid. Nogle kvinder kan godt gå hen og blive lidt af nogle kællinger, undskyld udtrykket, når de er med rogn.
Håber det hjalp lidt... Og tillykke med den lille ny når den en gang vil kigge ud ;-)

Jeg tror det er dig der er ved at gå i panik!
Desuden... At elske er en følelse du/Vi ikke kan være i tvivl om!!! og du er måske skide hamrende rad for hvad der skal ske i fremtiden med hende og barnet ,, og hvad med dine venner i by'en.
Dine natteseancer er måske kun et udtryk for din usikkerhed mht dine følelser for hende og derfor må du være lidt for dig selv og du derved tager en afstand fra det hele, fremfor at tage tyren ved hornene.
Jeg er ikke selv far, men det at det vil kræve en anden form for opmærksomhed, kan vist ikke komme bag på hverken dig eller mig!!
Jeg kan godt forstå at det er svært, at du lige pludselig skal være "voksen", når du stadig vil lege, for det havde jeg sku selv svært ved i tyverne! (Må lige indskyde her at der er sket en verden til forskel for mig, de sidste 8 år!!)
Men det eneste jeg vil sige mere her til slut,,, tænk på at der kommer et lille menneske til verden som du har været med til at producere. Et menneske som du skal være med til at give den bedste start her i livet, med nogle fede oplevelser,, vis bebs nogle gode livebilleder at livet og giv dit barn en masse sund og livsberigende kærlighed!
Bestræb dig på at fokuserer på det i stedet og så føl efter inden i en gang mere!
Håber du finder ud af det med konen!!
Gør dig selv en kæmpe tjenste,, SNAK med hende og fortæl hende hvad du tænker og føler UDEN AT UNDLADE NOGET!!
Ud med det...100 % ærlighed så skal det nok gå!
Rasputin

Arhg... Jeg tror ikke på at du er stoppet med at elske hende, jeg tror bare at i er begyndt at tage hinanden for givet! Og at i måske trænger til noget tid til at savne hinanden! Tror det vil være godt for jer at gå til nogen ting, lave noget sammen, få lysten til at være sammen, lave noget sammen! Tænke på hinanden!
Tror du ikek at du kan tage væk en uges tid eller mere for at finde ud af hvor i har hinanden.. Se om i har savnede hinanden...
Giv det en chance!
Held og LYKKE!
Og tillykke med barnet!

Det bliver jo helt anderledes når i nu skal have børn.. Det bliver ikke det der ungdomlige parforhold i har haft inden... Nu skal i være familie og ja ANSVAR! Kvinder kræver mere og ja især når hun er gravid.. Det er så vigtig at du finder ud af hvad du vil inden i får det barn.
Vi forandres også når vi skal have børn. Det er jo nok alt det med at hun bliver MEGET mere ynkelig og pylret.. Og sopm mand er det ikke til at forstå..
Kick some ass... - Vis hende at du støtter hende! Du er ikke i tvivl, du ville helt bestemt kunne mærke det med BESTEMTHED!