Elsker to på samme tid...

Jeg ved at der står meget, men please vær sød og læs det igennem, har virkelig brug for nogle gode råd.

Jeg er i et forhold med en fyr, jeg elsker ham. Men drømmer og tænker hver dag på en anden. Den anden er min eks kæreste, vi slog op for 3 år siden. Men der går stadig ikke en dag hvor jeg ikke tænker på ham. På det tidspunkt jeg mødte ham var jeg helt nede, men han kom og løftede mig op. Har aldrig været så inderligt forelsket i en før, som jeg var i ham. Eller rettere sagt stadig er. Hver dag i vores forhold savnede jeg ham, tænkte på ham, elskede ham og ville gøre alt for ham. Elskede at ligge og nusse med ham, holde om ham og omvendt, kysse ham blidt... ja bare putte mig ind til ham. Jeg følte mig så tryg. Han er den slags fyr som ikke siger noget han ikke mener, han er ærlig, fedter ikke for en og åbner sig bestemt ikke op over for hvem som helst. De forhold han havde været i før han mødte mig, havde været overfladiske og havde aldrig holdt længe. Han stolede ik på dem, hvilket medførte at han naturligvis ikke åbnede sig op. Hans forældre havde aldrig mødt nogle af de piger han så, han boede hjemme, men de skulle ikke med hjem.
Det hele var anderledes med mig. Jeg havde mødt hans forældre inden jeg overhovedet anede at han eksisterede. Det var vidst i 2004 nede på kreta, jeg var dernede med min familie. Og der mødte vi de mest fantastiske mennesker (hans forældre og lillebror), vi svingede godt sammen og var sammen hver dag dernede. Jeg husker at de talte om deres søn som ikke var med, da han for første gang skulle ud og rejse med hans venner, de skulle til tyrkiet. Fornemmede at de var lidt bekymrede🙂De viste os et billede af ham, han så dejlig ud. Og sjovt nok, selvom hans lillebror faktisk var på min alder, og nok burde havde været en jeg viste min interesse over for, så nej. Det var storebroderen, ham jeg ikke engang havde mødt som jeg tænkte på.
Nå men det var så på tide at tage hjem til kedelige og kolde danmark. Der gik en måneds tid og så havde min far fødselsdag, og til mit held havde han inviteret den herlige familie som vi havde mødt på kreta med, plus den ældste søn (min eks). Til festen kom han ind af døren med hans familie, han så virkelig sød ud, men han var uden for min rækkevidde. I mit hovedet havde jeg nok aldrig en chance hos ham. Troede jeg. Tænkte ikke mere over det, men som timerne gik, følte jeg mere og mere at der var en der havde sit blik vendt mod mig op til flere gange, kunne godt se ud af øjenkrogen at det var ham. Det varmede indeni. Og til tider vendte jeg mig hurtigt om, smilede, løftede mit glas hen i mod ham og skålede med ham. Han sad ved bordet bag mig, så vi snakkede ikke rigtigt. Senere begyndte vi alle at rykke over i sofaen, jeg sad og talte med en fra familien, da han kom hen til mig og spurgte mig om noget vedr. noget drikkelse. Om jeg ikke kunne hjælpe ham med at finde det, yes, så var der endelig kontakt. Efter det sad vi og talte lidt frem og tilbage om forskellige ting. De tog hjem. Og det var så det. Indtil 2 måneder senere hvor hans far fyldte år, og vi var inviteret. Vi kom derhjem, og jeg skuede efter ham, men han var ikke til at se. En lille halv time senere kommer han ind af døren, han havde været ude og se noget fodbold. Wauw hvor var han lækker, han havde det dejligste smil på læberne, da han sagde hej til alle sammen, kiggede han dem selvfølgelig i øjnene. Men det var ikke til at tage fejl af at da han kiggede på mig, var med nogle helt andre øjne. Der var bare en kemi imellem os som ikke kan beskrives, vi sad over for hinanden, husker at jeg blev så nervøs, mit hjerte bankede som når en hest galoperer derud af. Jeg var så fascineret af ham, alt hvad han fortalte og gjorde. Jeg elskede det. Ja jeg elskede det, jeg elskede ham fra det øjeblik af.
Senere var han ikke til at se i stuen, så jeg gik hen til hans værelsesdør og bankede på, kom ind blev der sagt. Der lå han, skråt over sengen, han lå og læste tekst tv. Han sagde med et glimt i øjet at jeg skulle komme og sætte mig ned. Så det gjorde jeg, vi begyndte at se en film, husker ik hvilken, havde kun ham i hovedet på det tidspunkt. Vi talte, og lige så stille begyndte vores fingre at mødes, vi nussede hinanden lidt på hånden. Bank bank bank, og det var jo typisk. Vi skulle hjem. Han fik mit nr. Og så tog vi hjem.
På vejen hjem fik jeg en besked... en besked fra ham. En dejlig besked.
Det var starten på et vidunderligt forhold, selvfølgelig med de nedture der altid vil komme i et forhold. Men uanset hvad, så elskede jeg ham og han elskede mig. Han fortalte mig senere hen at efter den første gang han så mig (til min fars fest) der havde han om natten drømt om mig, han drømte at vi var i et hus sammen, med børn som legede omkring os. Fra den dag af vidste han at det var mig han skulle være sammen med for altid. De ting kom fra en fyr som aldrig havde åbnet sig op over for andre, men med mig kunne han. Som han sagde, jeg var hans prinsesse. Og alle andre piger, de var ikke andet en nogle (undskyld sproget), nogle tøjter. Han ville bare have mig. Hans familie elskede mig, og jeg elskede dem. Ja vores familier elskede hinanden. Alt var så godt.
De sidste par måneder begyndte der at blive lidt problemer i vores forhold. Jeg syntes ikke at han havde så meget tid til at se mig til sidst, eller i hvert fald i weekenden. Og så en dag om morgenen hvor han skulle kører mig hen på stationen, begyndte vi at diskutere, jeg var vred på ham pga han ikke kunne ses i weekenden, jeg kiggede ondt på ham, steg ud af bilen og så gik jeg bare. Uden at sige farvel eller noget. Jeg havde aldrig gjort det hvis jeg vidste hvad det ville ende med. Han skrev til mig da jeg sad i toget. Jeg gør hvad der passer mig, stod der. Fint det samme gør jeg, Farvel for altid skrev jeg så i vrede. Jeg så ham ikke i et halvandet år efter. Selvom han et par dage efter ringede til mig flere gange og undskyldte, han sagde at han var en idiot og at han ville gøre det godt igen, at han elskede mig og ville være sammen med mig resten af hans liv. Jeg var stædig, dumme mig. Så jeg afviste ham. Selvom det gjorde så ondt i mit hjerte, husker at vi begge græd. Det var forfærdeligt. Jeg fik kærester, han gjorde ikke. Vi skrev sammen en gang i mellem, han fortalte mig at han absolut ikke havde lyst til at være sammen med andre, og det havde jeg egentlig heller ikke. Savnede ham. Men jeg var kun sammen med de andre i håb om at jeg ville glemme ham. Mine forhold varede kun 3 måneder af gangen, så slog jeg op, for jeg havde kun ham i tankerne. Sådan var det hver gang jeg mødte en fyr. Jeg prøvede flere gange at få ham tilbage, men han var ikke parat. Han sagde at han vidste at vi nok skulle finde sammen igen, men bare ikke nu.
Tilbage til starten, jeg er i et forhold nu, bor sammen med ham fyren. Men som sagt, så elsker jeg stadig min eks. Og ønsker hver dag at vi ender sammen. Vores forældre har købt land sammen og rejser altid sammen. Så hører om min eks fra mine forældre tit, og det gør så ondt. Skal jeg slå op med min nuværende kæreste og se om jeg kan få min eks tilbage eller skal jeg glemme ham, komme videre.... Jeg er lost. Tror at han er min eneste ene. Tror aldrig at jeg vil kunne få et forhold til at fungere med nogle andre.
Please hjælp mig, hvad skal jeg gøre...

Hey miccat ..
Sikke en historie .. ;-( .. Den er da søreme oz meget romantisk ..😉.. Han lyder som en sød fyr din x der ..
Min mening er hård og kort !! Du skal for det første slå op med din kæreste ..!! Færdig !! Det er sq da ikke fair overfor ham, at du hver dag tænker på en anden .. !! Det vil da knuse hans hjerte hvis han vidste det ..
OG SÅ : kan du kæmpe for din x .. Men han er jo ikke parat som du skriver .. Mon du presset ham den gang fordi du brokket dig over, at han ikke havde tid til dig ?? Mon du så skulle lægge "kampgejsten" lidt på hylden og spille kostbar ?? Gi ham lidt luft !! Prøv og få ham til, at forstå at du ikke vil presse ham længere .. Ikke presse ham til, at se dig mere end han selv vil være med til ..
En tanke herfra og held og lykke med det .. ;)

Hej!
Det er lige før, man læser en ulykkelig kærlighedsnovelle, men istedet er det desværre livet. Jeg tror, du stadig har eks'en i hovedet, fordi I aldrig nåede at få en ordentlig afslutning på forholdet. Det hele sker i løbet af få minutter og det bliver sagt i vrede.
Enten kan du være meget stædig og stærk og simpelthen glemme alt om ham. Bede dine forældre ikke snakke om ham, da du stadig forsøger at få ham ud af hovedet, og ellers skal I mødes for at snakke det igennem - hvad der virkelig skete den gang. Men inden I mødes skal du gøre op med dig selv - vil du have en afslutning eller en ny chance? Når du har fundet ud af det, fortæller du din nuværende kæreste om det, han fortjener ikke en kæreste, der godt nok elsker ham men drømmer om en anden, hvilket du sikkert heller ikke synes.
Når det er afklaret, kan du mødes med eks'en. Dog skal du ikke savle over ham og løbe efter ham. Får du ham til at løbe efter dig, så tag det i hans tempo. Lad være med at brokke dig over, hvor lidt I ses osv., for så er det dig, der kommer til at løbe efter ham og han vil langsomt begynde at føle sig kvalt.
Jeg ønsker dig alt held og lykke og god sommer 🙂
-Maria

man ved hvad man har siges det og det vidste du åbenbart, men det lader ikke til du er moden nok til at tage evt prob. i stiv hånd, nej så hellere "flygte" og ikke tilgive. Din eks er bedst tjent uden dig, du havde ham men "smed" ham væk, trods alt det flotte du har skrevet om ham og det kan din nye kæreste ikke leve op til (og dem der kommer efter ham kan nok heller ikke leve op til de krav) Desværre du har haft chancen og den lod du gå, surt, men sådan er livet.. Lær dig selv at leve med han er væk og se at vågne op og lev for din kæreste, fortjener han ikke det? Bliv voksen og glem prinsen over alle prinser fordi ham og hans hvide hest er væk, nok ude og lede efter en som forstår og er voksen nok til elske og blive elsket på godt og ondt. Har sq ondt af dig men dit livs kærlighed var ikke godt nok til dig før det var for sent, og sådan er det i livet og du lære det først når det gør ondt, så hvorfor vende tilbage istedet for at nyde de gode timer i har haft sammen

Du er stadig smaskforelsket i din dejlige x.
sådan som du skriver om ham.. ?!?
Du nævner knap nok din nuværende kæreste.. ?!?
Du må på en PÆN måde få gjort det forbi med din kæreste, om han skal ha' hele historien eller ej, kan jeg ikke rigtig blive enig med mig selv om..
I hvert fald synes jeg 1) At det er synd for din kæreste at du du er sammen med ham som et plaster på såret efter din x. 2) At man skal satse på kærligheden, også selvom du kommer til at vente på den.
Du har muligvis allerede ødelagt det lidt for dig selv ved at springe for hurtigt videre og binde dig til en ny - nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor lang tidshorisonten har været i altd et her!
Men han har sikkert også undret sig lidt ligesom jeg sidder og gør nu.. 😕
Det var bare min mening..!
Held og lykke med at vinde din x tilbage!
[s]-Hilsner fra Christina

... skal du slå op med din nuværende kæreste. Om du får ekskæresten tilbage, vil kun tiden vise...
Men hvis du skal være sammen med ham igen, skal du vist også tænke lidt over, hvordan du behandler ham, for det er da ikke helt fair at droppe et andet menneske på så barnlig en måde, bare fordi han havde andre planer et par weekender... Men det ved du vel allerede...
Men held og lykke herfra.

Hej med dig.
Ja det er en mærklig situation du befinder dig. Men vil tilslutte mig og sige, at siden du er i et forhold nu og bor sammen med din kæreste må han da også være noget specielt. Han gør vel også ting for dig siden han elsker dig og du elsker ham og drop den gamle.
Du ved hvad du har og ikke hvad du vender tilbage til. Drop fortiden og kom videre i dit liv. Måske kaster du kærligheden væk nu og noget den kunne udvikle sig til med din nuværende fyr. Du må give slip på den gamle fyr(eksen) og glæde dig over livet nu. Måske du skal tage en snak med din eks. og få det overstået en gang for alle. Husk han også ser dig anderledes. Det gør ondt og livet gør som regel ondt en gang i mellem men man må tage konsekvensen af sine tidligere handlinger i ikke vende til bage til fortiden.
Vis din nuværende kæreste at du er kommet vidre og gammel nok til at tage en beslutning og hvis ham den respekt og hvis ham du elsker ham.
Håber det bedste og god sommer

Kære dig.
Vil starte med at sige jeg har været i samme situation. Jeg smed alt væk på grund af en drøm jeg havde. Ikke en drøm på den måde, men tænkte at vende tilbage til min eks. Havde alt i den kæreste jeg forlod - han elskede mig men smed ham væk på grund af min eks. Troede jeg kunne få det bedre med min eks. men det viste sig at jeg blev såret......og klogere. Ville tilbage til ham jeg slog op med, men han var kommet videre. Nu sidder jeg her 5 år efter og fortryder bittert jeg forlod den mest super dejlige kæreste jeg brød med. Vil sige til dig, at du ender med at blive skuffet. Der er ikke noget tilbage af det der var dengang. Tænk dig om.........du må passe på det du har. Vør stærk. Måske er der opture og nedture, men vær stærk og glem din eks.
Kram fra mig.

Hey.
Der er godt gang i debatten her, men
Hallo vågn dog op. Du lever i en drømmeverden. Kom tilbage til den virkelige verden og bliv hos din kæreste.
En ex. bliver squ aldrig det samme. Uanset havd de siger. Glem ham, drop ham og glæd dig over din fyr du er sammen med i dag og ham der elsker dig.

Hej.
Vil bare lige sige, at du skriver at du har prøvet at gå tilbage til din ex. men han siger han ikke er parat. Hvornår bliver han det? Om 1 måned, 5 måneder, 1 år, 3 år, 5 år 10 år eller 20 år???? du må ikke vente på ham så du kan holdes for nar og han kan styre dig og dit liv. Det er jo det han allerede gør.... Elskede han dig så højt - tro mig så havde i forsøgt igen. Han vil da bare have dig som "i mangel af bedre" fordi han ved du vil være der, bare han kigger på dig. Gør dig fri af hans magt - ellers ryger du ned på det til sidst og mister hvad du har. Lev dit liv nu med din fyr du har nu.
Håber du gør det.
Kh.C

Hey du.
Jeg føler med dig, men det kan siges meget kort. 3 år er for lang tid. Get over it. Han var sikkert din første kæreste?? Lær noget af det og nyd den kæreste du har nu. Ellers får du vanskeligheder fremover. Livet gør ondt men vi må lære af vores fejl.
Knus

Tænk over, hvorfor du slog op første gang. Tror du at noget har ændret sig der? Hvis man ikke kan få en så stiger deres værdi godt nok voldsomt. Hvis det sådan på længere sigt er ham du vil have, hmmmmmm held og lykke og godt det ikke er mig.

Hejsa.
Hmm vi sidder her og tænker på, om det kunne være kampen for det måske uopnåelige der tænder dig? Får du almindeligvis hvad du går efter angående fyre eller bare generelt? Tror det er selve kampen og spændingen i det for at få ham tilbage du er besat af. Og når du så endelig har ham er han ikke interessant mere. Det du beskriver er jo faktisk det man altid oplever i et hvert forhold, hvis man giver sig lov til det. Sådan er det jo altid. Men du er hæmmet af din eks. Du gjorde det fordi - måden kan man diskutere, men du har gjort det forbi mange andre efterfølgende lader det til. Tænk på noget andet og vær den stærke og kloge.
Kh.
J

Det kan godt være du gjorde en fejl og ikke var så moden på det tidspunkt, men som menneske begår man altså fejl, og du har indset at det faktisk er ham du savner, og at du netop begik en fejl. Man gør tingene så godt man kan der hvor man står i livet (som NoBody også skriver, bare på en lidt anden måde), med de erfaringer man har, og du vidste ikke bedre på det tidspunkt.
Så langt så godt, du kan ikke gøre om hvad der er sket. Du kan kun finde ud af hvad du kan gøre i nuet med de erfaringer du nu har opnået. Det er et svært dilemma du står i.. Angsten er vel om du nogensinde finder en du kan blive glad for. Altså få det til at gå op med at du er sammen med ham som du rent faktisk også tænker på, om det så bliver din eks eller en anden, så du ikke skal gå i en smerte hele tiden, fordi du savner en du ikke har (jeg går med lidt samme dilemma: savner en jeg ikke har, og afslutter andre forhold efter kort tid, fordi det simpelthen bare ikke giver mig samme gode følelse)
Det kan jo ikke gå at man resten af sit liv skal gå i smerte, det er livet for meget værd til, og det kan man ikke klare i længden. Så du kan ikke blive ved at hænge i ham. Men mener du der er en chance, så prøv da at arbejde på at I finder sammen igen, for sådan en følelse er svær at give slip på hvis man føler, der er en chance. Men lykkes det ikke, så kommer du nok til et punkt hvor du ikke orker mere, at det bringer dig for meget smerte, at du bliver nødt til at beslutte dig for, at du vil have det til at fungere med en anden. For beslutter man sig for at arbejde i én retning, så fokuseres indsatsen på ét mål, og så kan man også bedre opnå det mål. Hvis man står med benene i to retninger, så kommer man ikke rigtig nogen retninger, men står i stampe. Det handler altså om at træffe et valg, tror jeg på. Og hvem siger du ikke med tiden kan blive lige så glad for en anden end din eks, hvis bare du bruger din energi på at gå i den retning?
Bliver det ikke til noget mellem jer, så vil jeg give NoBody ret i, at du skal nyde og ære de gode timer i har haft sammen, så det blir en styrke/glæde i stedet for en smerte.
Selv har jeg planer om at ses med ham jeg ikke kan glemme, som venner, og forsøge at finde ud af hvorfor det er, jeg ikke kan glemme ham - prøve at mærke efter, hvad det er, der holder mig fast i ham, så jeg efterhånden kan slippe ham, og få et forhold til at fungere, som ikke involverer ham. Men hvor jeg ender ved jeg ikke endnu, jeg ved bare at jeg ikke vil finde mig i at blive ved med at gå i smerte, hvad end det så kræver.
Held og lykke med den vej du beslutter at gå.. 🙂 og med kærligheden [l]

Du har fuldstændig ret i alt hvad du skriver. Det kan jeg da godt se, så det der egentlig nok er konklusionen, det er at blive afklaret med det hele. Hvis jeg bare ser ham en sidste gang og måske hører ham sige at han er kommet videre, så kan jeg selv ligge alt bag mig og komme videre. Har nok bare mest brug for at hører ham sige det, så ved jeg at der ingen chance er. For det er ikke til at holde ud ikke at kunne give sig fuldt ud i det forhold man nu er i. Det har virkelig hæmmet mig i lang tid. Må måske også bare få et venskab med ham, for som sagt så vil han altid være en del af mit liv, han vil altid være min første kærlighed. Og da vores forældre er meget gode venner, har købt land sammen nede på kreta, hvor de begge skal til at bygge hus. Så hænger ham og jeg nok lidt på hinanden🙂Så man kan lige så godt få det bedste ud af det. Og for mig er det der betyder mest, er at han har det godt. At han er glad og lykkelig.
Tusind tak
Og held og lykke til dig også...

Vil bare sige tusind tak for alle jeres råd, der er mange ting der er gået op for mig. Ting jeg nok helst så ikke gik op for mig, men det gjorde det og det var på tide. Selvom det gjorde rigtig ondt. Fik lige en kæmpe nedtur og måtte blive samlet op igen. Det sjove i det er at det var min nuværende kæreste der samlede mig op. Har fortalt ham det hele, da han ikke fortjener at blive holdt for nar længere. Han blev selvfølgelig rigtig ked af det, men han er ikke typen der giver op. Han vil stadig have mig og siger at han vil kæmpe for mig med næb og klør.

Hey du...
åh, hvor jeg kender din historie alt for godt... Det var nogenlunde, det samme jeg selv ville skrive, hvis jeg skulle. Men for mit vedkommende er det for sent at få manden i mit liv tilbage.. Jeg var sammen med min eks gennem hele gymnasiet, og vi slog op kort før eksamen i 3.g. Men I mange år holdt vi kontakten og snakker ind i mellem stadig sammen. Vi slog op fordi, at han havde kysset en anden.. Et latterligt (og som jeg nu så mange år efter har indset) uskyldigt kys. Men jeg var sur og såret... Og alt for stædig og dum. Han prøvede flere gange at gøre det godt igen, men jeg ville ikke lytte. Vi begyndte at møde andre og vores liv gik i hver sin retning.
Jeg mødte en ny fyr, som jeg nu 6 år efter stadig er sammen med. Og jeg er virkelig glad for ham, men på det sidste har jeg indset, at mine følelser for min eks har ligget dybt i mig hele tiden.. men jeg havde travlt med mit liv og uddannelse og ville ikke lytte til, hvad mit hjerte havde at sige.
Helt galt blev det, da jeg for nogen tid siden, besluttede mig for at rydde op i mine gamle sager og fandt flere breve fra min eks (fra tiden efter vi slog op). Først nu indser jeg, hvad jeg kastede på gulvet dengang.. Jeg havde en fyr, der virkelig elskede, han var og er min soulmate, og jeg finder aldrig det, vi havde sammen hos nogen anden. Jeg ser nu, hvad jeg skulle have set dengang... Hvor var jeg dum!!! Min eks er nu gift og har lige fået en lille søn... Håber han er lykkelig... Tænk jeg elsker ham så højt, at jeg med ærligt hjerte kan sige, at jeg ønsker, at han er lykkelig også selvom det ikke er med mig.. Men havde jeg chancen for at gøre alt om, gjorde jeg det med det samme.. hvor ville jeg ønske, at jeg stod ved hans side og blev mor til hans børn...
Tilbage for mig er der nu at komme videre i mit liv. Jeg må tage ansvar for og acceptere de valg, jeg traf dengang, hvor ondt det end gør. Og det skal gøres nu!!! Min eks vil altid være i mit hjerte, men på en lukket del.. Jeg er nødt til at få ham ud af systemet... Min nuværende kæreste fortjener på ingen måde at leve med en, som ofte har en anden i sine tanker. Håber det lykkes for ellers risikerer, jeg endnu engang at miste en person, som betyder uendelig meget for mig.
og lykkes det ikke, må jeg tage skridtet og gå fra min nuværende kæreste... han er helt uskyldig i det her og fortjener en pige, som elsker ham fuldt ud.
Til dig vil jeg bare sige: Lad være med at vente længere.. Fortæl din eks om dine følelser og indrøm, at du var dum og stædig... Fortæl ham, at du ønsker endnu en chance. Og gør det hellere idag end i morgen... Pludselig vil du som jeg indse, at det er for sent..
Håber det lykkes for dig... Jeg krydser fingre :)

Dengang jeg slog op med min eks var jeg 20 år lige som dig.. Og alle sagde, at jeg nok skulle finde en anden, jeg var ung, og det var alt for tidligt at binde sig i et fast forhold...
Nu står jeg som 27-årig med de samme følelser for min eks og ude af stand til at få ham... Lad være med at begå den samme fejl som jeg.. det kommer til at koste dig dyrt senere i livet.. Hvis det er din eks, du elsker, så få ham tilbage.. Man oplever kun den slags kærlighed en gang i livet.. og selv om man kun er 20 og har livet foran sig, når man har de følelser, gør det dem ikke mindre rigtige.. Lyt til, hvad dit hjerte fortæller dig... det har som oftest ret [l]

holdkæft det må være sværet og jeg kan sagtens forstår dig .og jeg ville kælde det for kærliheds sygdom, for du lever stadige i hans kærlighed søde . men du skal ikke tager risiko at miste din nuværende kæreste . for hva så hvis du ikke kan få ham tilbage . så er du allerede i et nyt sorg igen . og hvis din ex sagde at han ikke er klar til forhold så lad være . men det er fandme svært . jeg har samme situation med en ,som jeg går hele tiden og tænker på ham jeg bliver snart skør jeg kan heller ikke elske nogen jeg kan kun se ham foran mig .🙁. håber virkelig det bedste for dig fra jasmin

Ja det er skide svært og gør så ondt. Min familie er i dag taget ned til kreta hvor han er og der skal de så tilbringe tid sammen med ham. Det kan jeg bare ik forholde mig til.