Emma Gad? - den gamle skole vs. den "ny"

Jeg har et problem, som jeg gerne vil høre nogle meninger omkring.
Jeg er en 27 årig pige, opdraget efter "den gamle skole".. dvs. at jeg er opdraget til at være høflig, give værtindegaver, gaver til fødselarer når man bliver inviteret men ikke kan komme, aldrig tage det største stykke kage - eller det sidste for den sags skyld osv osv.
Nu er mit problem bare at den opdragelse på en eller anden måde er "slået fejl"... Jeg tænker fx aldrig over, om det stykke kage jeg tager, er det største eller det sidste, og når jeg så tænker over det (EFTER at jeg har taget det) så får jeg utrolig dårlig samvittighed... jeg har aldrig givet værtindegaver, når jeg har været på besøg hos venner/veninder første gang, jeg siger bare "tak", når min nabo har tømt postkasse for mig, men giver ikke noget, og sådan kunne jeg blive ved.
Nu sad jeg så og snakkede med mine forældre om disse ting, og de udbrød mere eller mindre forarget: "jamen det er du jo opdraget til".
Jeg føler mig virkelig som en uhøflig idiot, der ikke aner hvordan man gebærder sig ude i det virkelige liv.
Jeg skal snart besøge en ven, der er flyttet i ny lejlighed, og jeg har praktisk talt lagt søvnløs om natten for at finde ud af, hvad man giver, når han nu har inviteret mig til at se lejligheden... jeg har endda overvejet ikke at komme på besøg, for at undgå at konfrontere mig selv med, at jeg ikke aner, hvad man giver, hvorfor og hvordan. Men så tænkte jeg, hvorfor er det lige, at man inviterer et andet menneske hjem til sig, er det for at denne person skal være høflig, sige og gøre det rigtige, og give den rigtige indflyttergave, eller inviterer man for at se personen!!??!
Hvad er den gængse holdning her blandt jer? Lever Emma Gad stadig i bedste velgående eller er der kommet en "ny skole"? Hvordan er man høflig i dag?
Venligst, den "uhøflige"

Har man ikke problemer, så kan man da heldigvis i en fart skaffe sig nogle. Jeg respekterer skam dit indlæg, men tror ikke at du har alvorlige problemer. Jeg tillod mig ihvertfald at smile lidt da jeg læste dit indlæg.
Men nok mest fordi jeg deltog i en familie dims fest, hvor også min 11-årige nevø deltog. Hans mor gav ham en mindre opsang da han tog det største stykke kage han kunne få øje på. Bagefter fortalte han mig, jeg er lidt hans skriftefader, at det sgu ikke var nemt.
"Når alle andre som kommer før mig, tager det mindste stykke, så får jeg jo ALLIGEVEL det største stykke ikke sandt onkel?". Ja, jeg aner fanme ikke hvor vi voksne tager det fra at børn sgu ikke bør have nogen mening. Vi kan lære utroligt meget fra dem. Og efter han sagde dette, så har jeg altid taget det største stykke, uanset konsekvenserne. Okay, jeg får da et par strenge blikke fra mit livs udkårne. Men jeg elsker bare at opføre mig som en 11-årig, for de er saten edemig kloge.
Mvh Mandrillen

... ups... Mandrillen, så siger vi det! :-)

Altså det med kagestykkerne, er ikke så vigtigt i mit billede - for elsker man kage, ja så tager man det største stykke eller spiser det første stk, så hurtigt det kan lade sig gøre, for at få nr. 2 inden andre har taget anden gang.
Men selvfølgelig handler det om, er ikke at rage til sig, så der er nogen, som ingenting får.
Alle de regler fra fru Emma GAD dem GIDER jeg ikke, der er forskel på at tage hensyn til hinanden, og så at følge diverse uskrevne regler, som kun er der, for at opretholde en pæn facade.
Altså tag du bare løs af de største stykker, ellers er der andre, som tager dem, måske mandrillens nevø. Hvem ved.
Men hensyn til værtindegaver, ja jeg glemmer det også tit.
Men en indflytningsgave kan da ikke være svær at finde, køb en fl. vin eller en lækker grøn plante - så er den ikke længere.
Men gør det KUN, hvis du har lyst.
Det er sgu da ikke meningen, at nogen skal ligge vågen over sådanne småting i livet.
En gave gives af LYST til at give, og ikke af pligt.
Jeg vil ikke have noget, givet af pligt, det tror jeg ikke ret mange ønsker idag.
Hvem ved, måske er du en af dem, der ikke kan omformes og gøres tamme, jeg tænker på dine forældre, som er forargede over du ikke er, som de opdragede dig til at være.
Fuck det, glæd dig over at du er så umiddelbar, at du følger dine instinkter ( at tage det største stk. kage ) og at du ikke ae modelleret til facadeopførsel.
Held og lykke uopdragne unge

Hvad forventer du selv? Forventer du at dine venner veninder har en gave med når de kommer på besøg? Ville du lægge mærke til hvis en af dem tog det største stykke kage?
Emma havde både ret og uret. Vil man leve 100% efter Emmas regler, og forventer at andre gør det, er man i stor risiko for at blive skuffet.
Jeg er opdraget som du, men har lagt det meste bag sig, undtagen de "gratis glæder". Dvs. jeg siger tak for mad, tak for i aften, tak for sidst (hvis jeg husker det). OG prøver at give et opmundrene hilsen til kassedamen i Netto. Og jeg forventer at det lille ord tak, bliver brugt, når jeg er vært. (Noget min svigermor aldrig kunne finde på at sige)
Og lige en ting Det var ikke Emma Gad der lavede reglerne, hun nedskrev bare de uskrevne regler der fandes i det bedrebogerskab på hendes tid.
Jeg tror ikke at den gode opførsel er gået i glemmebogen, den er udviklet med tiden, og jeg håber ikke den uddør lige med det samme. Og hvis du kigger i erhverslivet, så er der ingen (eller meget få) der kommer til tops, hvis de ikke ved hvad god omgangstone er, og kan bruge den.

..jeg er i besiddelse af bogen "Emma Gad, jeg gider ikke", og den giver os heldigvis nogle friheder. Det er trods alt 2005 vi lever i. Og bare vi har en idé om hvad manerer er, så kan det ikke gå helt galt.
Jeg finder det uacceptabelt at skulle være vidne til at en puberterende bumseansigt ikke kan lade sin mobilos ligge, i det mindste til vi har spist færdigt. Jeg har dumpet indtil flere af slagsen (mobiloser) i et glas vand.
Mvh Mandrillen

altid ligge under for "hvad man bør"

Min kæreste er meget fra den gamle skole, eftersom han forældre er okay oppe i årene.
Og mine er rimelig frie og unge.
Han er virkelig høflig og jeg føler mig bare så UHØFLIG når jeg er hos ham og hans forældre, fordi jeg ser hvor høfligt han er opdraget.
Vil gøre mit bedste. Men kender kun de mest naturlige ting.
Det er virkelig svært...

Du får hvad du giver, og hvis du kan leve med konsekvensen, så er det bare at forsætte.
Det værste du kan gøre er at bonke dig i hovedet for noget som ikke ligger dig naturligt. Og hvis du ønsker at ændre dig, så gør det, men ikke "BONKE". Det dræber blot din personlighed.
Mht. lejligheden. Køb bare noget, blomster ..... en CD....... en pak kondomer ....... afhengig af hvad du syntes er "sjovt" at udsætte ham for. Eller lad vær.

Tak for alle jeres svar. De er rimelig entydige.... jeg skal bare være mig selv, det er det vigtigste.