En gave fra Gud.

God morgen.
Hvis du har læst mine tidligere indlæg, så ved du nu at Gud har omsorg for dig personligt, han har et personligt navn, han opfordrer dig til at komme nær til ham, og at han er kærlig, god og barmhjertig.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=485834
Nu til noget andet.
Har du nogen sinde fået en rigtig flot gave af en nær ven? Du blev sikkert ikke bare spændt, men også begejstret og varm om hjertet. En gave fortæller noget om giveren - om at han eller hun værdsætter dit venskab. Du gav uden tvivl udtryk for taknemmelighed over for din ven som så betænksomt havde foræret dig denne gave.
Bibelen er en gave fra Gud; en gave vi kan være meget taknemmelige for. Denne enestående bog giver os nogle oplysninger som vi ikke kan finde andre steder. Den fortæller for eksempel om skabelsen af himmelens stjerner, jorden og den første mand og kvinde. Bibelen indeholder fornuftige principper som kan hjælpe os til at klare livets problemer og bekymringer. Den forklarer hvordan Gud vil gennemføre sin hensigt og skabe gode forhold her på jorden. Bibelen er bestemt en spændende gave.
Bibelen er også en meget opmuntrende gave, for den fortæller os noget positivt om giveren, Jehova Gud. Det at han har givet os denne bog, viser at han ønsker at vi skal lære ham godt at kende. Ja, Bibelen kan hjælpe dig til at komme nær til Gud.
Hvis du har en bibel, er du langtfra den eneste. Hele Bibelen eller dele af den er blevet oversat til mere end 2300 sprog, og den er derfor tilgængelig for over 90% af jordens befolkning. Den er blevet trykt i milliarder af eksemplarer. I gennemsnit bliver der distribueret mere end en million bibler HVER UGE. Der findes ingen anden bog som Bibelen.
Bibelen er desuden "inspireret af Gud". (2 Timoteus 3:16) På hvilken måde? Bibelen svarer selv: "Mennesker udtalte ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd". (2 Peter 1:21) Det kan belyses med et eksempel. Forestil dig at en forretningsmand lader sin sekretær skrive et brev. Brevet indeholder forretningsmandens tanker og budskab. Brevet er derfor fra HAM, ikke fra sekretæren. På samme måde indeholder Bibelen Guds budskab, ikke menneskers, selvom det var mennesker der skrev det ned. Hele Bibelen er derfor "Guds ord". - 1 Thessaloniker 2:13.
Hav en god dag.

Hvis du mener at det komemr fra ham, så må udsagenen i biblen være rigtig?
Så må det ikek være nogen modsætnings forhold. Nu har je gkun en egelsk bible, men følgende citater taget fra biblene siger at vi skal frygte Gud:
Lev.25:17, Dt.6:2, Sam.12:14, Pr.24:21, Rev.14:7, 1 Pet.2:17
Og i andre afsnit taler man om det modsatte:
2 Tim.1:7 & 1 Jn.4:18
Eller om vi skal følge vores eget hjerte:
Ec.11:9 , som siger at vi skal lytte til vores hjerte, medens Num.15:39 siger at vi ikke skal følge vores hjerte.
Eller skal vi tale om fler koneri?
2 Sam.12:7-8 hvor gud giver David Salomoms (mange) koner til David og modsætningen i Mk.10:11 som siger at man skal holde kun 1 kone.
Jeg kan så ikek følge dig at en Gud, som burde kunen overskue logikken og sammenhængen i biblen ikke selv kan have sikret sig at den er konsit.
/t

Modsiger Bibelen sig selv?
Bibelen bliver ofte anklaget for at være selvmodsigende. De der kommer med denne påstand har som regel ikke selv læst Bibelen; de gentager blot hvad de har hørt andre sige. Nogle har imidlertid læst i Bibelen og fundet tilsyneladende uoverensstemmelser som foruroliger dem.
HVIS Bibelen virkelig er Guds ord, må dens indhold være harmonisk og ikke selvmodsigende. Hvorfor synes nogle passager da at modsige hinanden? For at få svar på dette må vi huske at selv om Bibelen er Guds ord, blev den nedskrevet af en række mænd over en periode på mange hundrede år. Disse skribenter havde forskellig baggrund, forskellige evner og forskellig skrivemåde — og disse forskelle afspejler sig i det de skrev.
Desuden er det sådan at hvis to eller flere skribenter skal beskrive samme begivenhed, vil én af dem som regel tage nogle detaljer med som en anden vil udelade. Forskellige skribenter vil endvidere arrangere stoffet forskelligt. Én vil måske fremstille det kronologisk, mens en anden vil ordne det på en anden måde. Vi vil i dette kapitel betragte nogle af de påståede modsigelser i Bibelen og se hvordan de forsvinder når man tager ovennævnte forhold i betragtning.
Nogle „modsigelser“ forekommer hvor to eller flere beretninger omtaler samme begivenhed. For eksempel læser vi i Mattæus 8:5 at da Jesus gik ind i Kapernaum, „kom en centurion hen til ham med en indtrængende bøn“ om at Jesus ville helbrede hans tjener. Men i Lukas 7:3 læser vi at officeren „sendte . . . nogle af jødernes ældste hen til [Jesus] for at anmode ham om at komme og redde hans træl“. Var det officeren selv der talte med Jesus, eller sendte han nogle ældste?
Svaret er klart nok at manden sendte nogle af jødernes ældste. Hvorfor siger Mattæus så at manden selv kom og bad Jesus om hjælp? Fordi det i realiteten var ham der rettede anmodningen til Jesus. De ældste talte blot på hans vegne.
Svarende til dette læser vi i Anden Krønikebog 3:1 at ’Salomon begyndte at bygge Jehovas hus i Jerusalem,’ og senere at ’Salomon blev færdig med Jehovas hus’. (2 Krønikebog 7:11) Var det Salomon selv der byggede templet fra først til sidst? Selvfølgelig ikke. Selve byggearbejdet blev udført af en mængde håndværkere og medhjælpere. Men det var Salomon der havde organiseret arbejdet. Han var den ansvarlige. Derfor siger Bibelen at han byggede huset. Set under samme synsvinkel fortæller Mattæusevangeliet at officeren henvendte sig til Jesus. Men Lukas tilføjer den detalje at han henvendte sig til ham gennem jødernes ældste.
Der er et andet eksempel som ligner det. I Mattæus 20:20, 21 læser vi: „Så kom moderen til Zebedæus’ sønner hen til [Jesus] med sine sønner, bøjede sig ærbødigt for ham og bad ham om noget.“ Det hun bad om, var at hendes sønner måtte få de mest begunstigede stillinger når Jesus kom i sit rige. I Markus’ beretning om samme hændelse læser vi: „Jakob og Johannes, de to sønner af Zebedæus, trådte hen til [Jesus] og sagde til ham: ’Lærer, vi ønsker at du skal gøre det for os vi vil bede dig om.’“ (Markus 10:35-37) Var det de to sønner der rettede denne anmodning til Jesus, eller var det moderen?
Det er tydeligt at anmodningen kom fra de to sønner, sådan som Markus siger. Men de fremførte den gennem deres moder. Hun talte på deres vegne. Dette underbygges af Mattæus’ bemærkning om at da de andre apostle hørte hvad moderen til Zebedæus’ sønner havde gjort, harmedes de, ikke på moderen, men „på de to brødre“. — Mattæus 20:24.
Har du nogen sinde hørt to mennesker beskrive noget de begge har oplevet? Så har du sikkert lagt mærke til at de hver især plejer at fremhæve forskellige detaljer der har gjort indtryk på dem. Og den ene udelader gerne noget som den anden tager med. Men de taler begge sandt. Sådan forholder det sig også med de fire evangelieberetninger om Jesu tjeneste og med andre historiske beretninger i Bibelen hvor flere skribenter beskriver de samme begivenheder. Hver skribent er nøjagtig med sine oplysninger, selv om den ene måske tager noget med som den anden udelader. Ved at sammenholde beretningerne får man et klarere og mere detaljeret billede af hvad der skete. Variationerne mellem dem viser at det er selvstændige beretninger. Og harmonien mellem dem viser at de er sande.
Tilsyneladende uoverensstemmelser bliver ofte opklaret når man blot læser sammenhængen. Lad os for eksempel tage det tilbagevendende spørgsmål om hvor Kain fik sin kone fra. I Første Mosebog 4:1, 2 læser vi: „Da tiden var inde fødte [Eva] Kain og sagde: ’Jeg har bragt en mand til verden ved Jehovas hjælp.’ Senere fødte hun igen, nemlig hans broder Abel.“ Kain slog som bekendt Abel ihjel, og derefter læser vi at Kain var gift og fik børn. (1 Mosebog 4:17) Hvor fik han sin kone fra, hvis Adam og Eva kun havde de to sønner?
Løsningen ligger i det faktum at Adam og Eva havde flere børn. Ifølge sammenhængen fik de en stor børneflok. Første Mosebog 5:3 oplyser at Adam blev fader til endnu en søn, som han kaldte Set, og i det følgende vers læser vi at han ’blev fader til sønner og døtre’. (1 Mosebog 5:4) Kain kan altså have giftet sig med en af sine søstre eller med en af sine niecer. På dette tidlige tidspunkt i menneskehedens historie, da menneskene endnu ikke havde fjernet sig langt fra det fuldkomne stade, indebar et sådant ægteskab åbenbart ikke den samme risiko for afkommet som det ville have gjort i dag.
Ved at tage sammenhængen i betragtning hjælpes vi også til at opklare det som nogle har påstået er en uoverensstemmelse mellem apostelen Paulus og disciplen Jakob. I Efeserbrevet 2:8, 9 siger Paulus at de kristne bliver frelst ved tro, ikke ved gerninger. Han siger: „I [er] frelst ved tro; . . . det skyldes ikke gerninger.“ Jakob, derimod, holder på at gerninger har stor betydning. Han skriver: „Ligesom legemet er dødt uden ånd, således er også troen død uden gerninger.“ (Jakob 2:26) Hvordan kan disse to udtalelser forenes?
Når vi tager Paulus’ ord i deres sammenhæng, finder vi at den ene udtalelse supplerer den anden. Paulus henviser til at jøderne bestræbte sig for at overholde Moseloven. De troede at hvis de kunne overholde Loven til punkt og prikke, ville de blive retfærdige. Paulus påpegede at dette var umuligt. Vi kan aldrig blive retfærdige — og dermed gøre os fortjent til frelsen — ved hjælp af vore egne gerninger, for vi er født syndige. Vi kan kun blive frelst ved at tro på Jesu genløsningsoffer. — Romerne 5:18.
Jakob tilføjer imidlertid den vigtige detalje at troen i sig selv er værdiløs hvis ikke den ledsages af gerninger. Hvis man hævder at man tror på Jesus må man vise det i handling. En uvirksom tro er død og vil ikke føre til frelse.
Apostelen Paulus var i fuld overensstemmelse med dette, og han nævner ofte den form for gerninger de kristne bør gøre for at vise deres tro. Han skrev for eksempel til romerne: „Med hjertet tror man til retfærdighed, men med munden bekender man offentligt til frelse.“ Ja, for at opnå frelse er det vigtigt at man ’offentligt bekender’ sin tro ved at dele den med andre. (Romerne 10:10; se også Første Korintherbrev 15:58; Efeserbrevet 5:15, 21-33; 6:15; Første Timoteusbrev 4:16; Andet Timoteusbrev 4:5; Hebræerbrevet 10:23-25.) På den anden side kan man aldrig ved nogen kristen gerning, og bestemt heller ikke ved nogen bestræbelse for at overholde Moseloven, gøre sig fortjent til evigt liv. Evigt liv er „den gave Gud giver“ dem som udviser tro. — Romerne 6:23; Johannes 3:16.
Somme tider beskrev bibelskribenterne de samme begivenheder under forskellige synsvinkler, eller de byggede deres beretninger op på forskellige måder. Når man tager disse forskelle i betragtning, er der flere tilsyneladende modsigelser som nemt lader sig opklare. Et eksempel på dette er at Moses i Fjerde Mosebog 35:14 omtaler Østjordanlandet som liggende „på denne side af Jordan“, mens Josua i Josua 22:4 siger at det lå „på den anden side af Jordan“. Hvem af dem havde ret?
Det havde de begge. Ifølge beretningen i Fjerde Mosebog var israelitterne endnu ikke gået over Jordanfloden og ind i det forjættede land, så for dem var landet øst for Jordan „på denne side“. Josua var derimod kommet over Jordan og befandt sig nu vest for floden, i Kana?ans land. For ham var landet øst for Jordan derfor „på den anden side“.
Den måde en beretning er opbygget på, kan også medføre tilsyneladende modsigelser. I Første Mosebog 1:24-26 viser Bibelen at dyrene blev skabt før mennesket. Men i Første Mosebog 2:7, 19, 20 ser det ud som om mennesket blev skabt før dyrene. Forskellen ligger i at de to skabelsesberetninger er skrevet under to forskellige synsvinkler. Den første beskriver skabelsen af himmelen og jorden og alt liv der. (1 Mosebog 1:1–2:4) Den anden koncentrerer sig om skabelsen af mennesket og om syndefaldet. — 1 Mosebog 2:5–4:26.
I den første beretning er indholdet ordnet kronologisk, efter hvad der skete på seks på hinanden følgende „dage“. I den anden er det ordnet efter betydning. Efter en kort indledning går beretningen direkte frem til at beskrive Adams skabelse, eftersom det er ham og hans familie det efterfølgende drejer sig om. (1 Mosebog 2:7) Andre oplysninger knyttes til efterhånden som der bliver behov for dem. Efter at Adams skabelse er beskrevet, får vi at vide at han skulle bo i en have i Eden, så nu fortælles hvordan Edens have blev plantet. (1 Mosebog 2:8, 9, 15) Jehova pålægger Adam at give „alle markens vilde dyr og alle himmelens flyvende skabninger“ navne, og i den forbindelse nævnes det så at ’Jehova Gud havde været i færd med at danne’ alle disse skabninger, selv om deres skabelse begyndte længe før Adam viste sig på skuepladsen. — 1 Mosebog 2:19; 1:20, 24, 26.
I nogle tilfælde kan man opklare tilsyneladende modsigelser ved blot at læse beretningen omhyggeligt og tænke over de oplysninger der gives. Det er tilfældet med beretningen om israelitternes indtagelse af Jerusalem. Jerusalem anføres som en del af Benjamins arvelod, men der siges at Benjamins stamme ikke var i stand til at indtage byen. (Josua 18:28; Dommerne 1:21) Der siges også at Juda ikke var i stand til at indtage byen — som om Jerusalem hørte til denne stammes arvelod. Omsider lykkedes det Juda at besejre Jerusalem og at brænde byen af. (Josua 15:63; Dommerne 1:8) Flere hundrede år senere siges der imidlertid også at David indtog Jerusalem. — 2 Samuel 5:5-9.
Ved første øjekast kan alt dette forekomme ret forvirrende, men i virkeligheden er der ingen modsigelse i det. Grænsen mellem Judas og Benjamins områder fulgte Hinnoms Dal tværs igennem det gamle Jerusalem. Det der senere blev kaldt Davidsbyen lå i Benjamins område, i overensstemmelse med det der siges i Josua 18:28. Men det er sandsynligt at jebusitterbyen Jerusalem strakte sig ind i Judas område på den anden side af Hinnoms Dal, sådan at Juda også måtte føre krig mod byens kana?anæiske indbyggere.
Benjamin var ikke i stand til at indtage byen. Engang lykkedes det Juda at indtage den og at brænde den af. (Dommerne 1:8, 9) Men Judas styrker drog åbenbart videre, og nogle af byens oprindelige indbyggere vendte tilbage til den. Senere dannede de en modstandslomme som hverken Juda eller Benjamin kunne nedkæmpe. Derved blev jebusitterne boende i Jerusalem indtil David indtog byen flere hundrede år senere.
Vi finder et andet eksempel i evangelierne. I forbindelse med at Jesus blev ført ud til henrettelsen læser vi i Johannesevangeliet at „han selv bar marterpælen“. (Johannes 19:17) Men i Lukas’ beretning læser vi: „Mens de nu førte ham bort greb de fat i Simon, en mand fra Kyrene, som var på vej ind fra landet, og de lagde marterpælen på ham for at han skulle bære den bag efter Jesus.“ (Lukas 23:26) Bar Jesus marterpælen, eller bar Simon den for ham?
Til at begynde med bar Jesus den åbenbart selv, sådan som Johannes siger. Men senere blev Simon fra Kyrene, sådan som Mattæus, Markus og Lukas fortæller, tvunget til at bære den for ham resten af vejen ud til henrettelsespladsen.
Det er sandt at der er nogle tilsyneladende uoverensstemmelser i Bibelen som er vanskelige at løse. Men det behøver ikke at være direkte modsigelser. Ofte er forklaringen blot den at nogle oplysninger er udeladt. Bibelen indeholder tilstrækkeligt til at dække vort åndelige behov. Hvis den skulle oplyse alle detaljer ved hver eneste begivenhed den omtaler, ville den blive et uhåndterligt bibliotek i stedet for den handige, overkommelige bog vi har i dag.
Om Jesu tjeneste skrev apostelen Johannes med en berettiget overdrivelse: „Der er også mange andre ting som Jesus gjorde, og hvis de blev skrevet ned i alle detaljer kunne hele verden — formoder jeg — ikke rumme de skriftruller der blev skrevet.“ (Johannes 21:25) Det ville være endnu mere umuligt at nedskrive alle detaljer i Guds folks lange historie fra patriarkerne frem til den kristne menighed i det første århundrede!
Bibelen er et mesterligt eksempel på sammentrængningens kunst. Den er kortfattet, men indeholder dog så mange oplysninger at vi kan se at den ikke er menneskeværk. Afvigelserne viser at skribenterne var uafhængige vidner, og den enestående harmoni i Bibelen — som vi vil behandle nærmere i et senere kapitel — udelukker enhver tvivl om dens guddommelige oprindelse. Den er Guds ord, ikke menneskers.

Bibelen - Guds ord eller menneskers, udgivet af Jehovas vidner.

Det tog mig lang tid at læse dit indlæg, dog ikke så lang tid som biblen.
For at gøre kort det du besrkiver så siger du at fordi mennesker ahr skrevet dette, så kan de indholde fejl og mangler.
Der er vi enig. Biblen er skrevet af mennesker. hvor de så har fået deres inpiration fra er vi sikkert uenig.
Hvis biblen indholder fejl og mangler pga. menneskelig fejl, som garanteret ikke er tilsigtet, så vil de "samme" mennesker læse det med samme usikkerhed. Ud overdet hvordan kan man vide om det man læser er rigtig eller ikke. Se blot hvor mange sekter / religioner der er kommet ud af "kristendommen".
/t

Selvføglig er det det. Hvis du har kun 1 kilde vil jeg mene at man er temmlig ensporet. Men det er nogen mennesker der har det bedst sådant, uanset om det gælder religion eller politik.
Og jeg har ingen fantasi om at jeg kan forandre den person der skriver dette, men jeg håber at dem der læser disse indlæg vil kunne se tingene med forskellige lys og selv være voksen nok til at gøre et kvalificeret valg.
Jeg ser JV et forsøg på at forklare en verden som er svær at forstå, ved at skirve et "kort"(biblen) over dette "landskab". Også forhøjer de kortet som det absolutte sanhed.

/t

men du har misforstået diktatet. Der står ikke at Bibelen indeholder fejl.

Kære Anonym
Vis du læser det jeg skriver lidt mere objektivt vil du se hvad jeg mener. Så jeg vil bede dig om at prøve at lade være med at være inforstået ovenfor mit indlæg.
/t

Djevelen vil altid trække sig væk når han bliver afslørt. Den rigtig gud vil sole sig i sanheden. Så hvorfor tror I at JV trækker sig i denne diskution og andre holder sig anonym?
/t

Bibelen indeholder ikke fejl eller mangler.
Du skriver:
"Hvis biblen indholder fejl og mangler pga. menneskelig fejl, som garanteret ikke er tilsigtet, så vil de "samme" mennesker læse det med samme usikkerhed. Ud overdet hvordan kan man vide om det man læser er rigtig eller ikke. Se blot hvor mange sekter / religioner der er kommet ud af "kristendommen". "
Bibelen er som den skal være, men den indeholder ting som godt kan SE UD SOM fejl ved første øjekast, eller der kan være tilsyneladende selvmodsigelser. Men når man så undersøger Bibelen nærmere, så viser det sig, at det var én selv, der tog fejl. I de fleste tilfælde skyldes misforståelsen at der var noget som man ikke vidste, og som man derfor ikke har kunnet tage højde for.
Jeg har allerede belyst dette:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=487497
Med venlig hilsen, Anonym.

skriver anonymt, medmindre de opgiver deres navn og adresse på deres profilside.

Se hvad jeg skrev her:
"Eller skal vi tale om fler koneri?
2 Sam.12:7-8 hvor gud giver David Salomoms (mange) koner til David og modsætningen i Mk.10:11 som siger at man skal holde kun 1 kone.
"
Prøv at sige at det ikke er miscomunication.
Du laver et naturligt reaktion. Du påstår noget, også modbeviser jeg det. Også siger du at jeg misforstår det, men du tør/"ikke vil" gå i dialog omkring nøjaktig de punkter som misviser din argument.
Så desverrre er det dig der belyser dig selv som meget dårlig.
/t

Jeg ved godt hvad anaonym er, og jeg ved også godt hvad JV er.
Det var dem i 60-70 (kan ikke huske helt årstallet), som fik alle deres medlemmer til at sælge alt hvad de havde til JV hoved org. og bede dem sætte sig op på taget, for nu kom jesus tilbage.
Men han kom ikke.......... jeg har i allefald ikke set ham.
/t

David havde mange hustruer. Bibelen fortæller tingene som de er. At tale sandhed betyder at sige tingene som de er, ikke at man laver om på det. Så det du beviser, er at Bibelen taler sandt hvis du påpeger at David gjorde noget der var forkert. Det er rigtigt som Jesus siger, at fra begyndelsen skabte Gud mennesket som mand og kvinde og indstiftede ægteskabet. Guds hensigt var at mennesket skulle leve sammen som mand og hustru, og det var det Jesus gjorde opmærksom på, da han talte med farisæerne.

og det var ikke Jehovas vidner, men nogen der hed Orton bevægelsen, og de skulle ikke sætte sig op på taget, men gravede et hul i jorden. De troede at jorden ville gå under 2. juledag, men da de kom op igen, så var jorden alligevel ikke gået under. Sig mig, hvor gammel er du egentlig? Du husker ihvertfald ikke særlig godt.

Og det var Jehovas Vidner! Her er et konkret citat:
"Ja, enden på det nuværende system er meget nær! Er det ikke en grund til at forøge vores aktivitet?... Der høres rapporter om brødre der sælger deres hjem og deres ejendom, som planlægger at afslutte deres sidste dage i dette gamle system i pioner tjenesten. Dette er afgjort en god måde at bruge den korte tid der er tilbage, inden den onde verdens ende." (Rigets tjeneste, maj 1974, side 3)
Det var jo ikke så heldigt, bagefter. Mange af Vidnerne var en kende skuffede. Så man skulle jo synes, at Vagttårns Selskabet skyldte dem en undskyldning. I stedet fik de en bar røv at trutte i med denne svada:
"Det kan godt være at nogle, som var Guds tjenere har planlagt deres liv i overensstemmelse med et misforstået syn på, hvad der præcist skulle ske på en bestemt dag i et bestemt år. De har måske, af denne årsag, udsat eller negligeret ting, som de ellers ville have taget vare på. Men de glemte Bibelens advarsler angående enden på de nuværende tings system, fordi de troede Bibelens kronologi åbenbarer den præcise dato" (Vagttårnet, juli 15, 1976, side 440)
Læs mere her: http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=467352
Og især her: http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=362208

Djevelen har mange ansigter. Tænk dig at det du tror er gud faktisk kunne være djevelen, med en god forklædning.
Nej, spøg til side. Du svarer ikke på mine påstande. Det er Ok. Jeg har ikek brug for at du kan svare, men ville bare se om du kunne svare på mine mange påstande.
/t