En hemmelighed.

For ca. 10 år siden, var mit liv totalt håbløs.
En nat jeg ikke kunne sove, planlagde jeg at nu måtte det være slut, nu ville gå ind og kvæle min børn med en pude og bagefter skære pulsårene over på mig selv.
Jeg gjore det selvføglig ikke, men et menneske kan drives så langt ud, at disse tanker kommer.

at man kan være så langt ude, at man TÆNKER tanken om selvmord, men kan slet ikke følge dig med hensyn til at frarøve stakkels uskyldige børn livet.
hilsen Tove

aldrig finde på at dræbe mine børn, pga egne problemer.

hej oma
Hvordan fanden kan man komme på sådan en tanke at kvæle sine egne børn, de kan sgu da ikke gøre for at dit liv er håbløst.. de har ret til livet, hvorfor skulle du tænke på at gøre en ende på det.
Jeg forstår slet ikke de mennesker der får sådan nogle tanker, man har kun ret til at tage sit eget liv, hvis man altså er egoistisk nok!!! og ikke tænker på de mennesker der vil savne en og være dybt ulykkelige over man er død.

jeg forstå dig godt, jeg kan jo ikke fortælle det det til min famlie, derfor skriver jeg det her.
Når jeg læser det jeg selv har skrevet, tænker jeg også på hvordan jeg har kunne være så langt ud, men fakta er at mennesker kan komme så lang ud.
Tanken er så uvirkelig for dem der ikke har haft den.
Hvormange tro du ikke da har læst dette her, der har haft samme tanker, men de er måske sværer at få ud af dusken.

jo netop at oma tænker på dem der bliver efteladt, og dybt ulykkelige. et var jo præcis det hun ville skåne sine børn for, ved at tage dem med sig i døden.
Det retfærdiggør ikke en sådan handling, men det forklarer den.
Jeg kunne aldrig i mit livs skabte dage finde på sådan noget, men desværre ved man det jo ikke med sikkerhed, før man står i situationen.
Jeg tror det kan kaldes "sindssyg i gerningsøjeblikket", så din overskrift er helt korrekt!