en Pinseoplevelse.
En Pinseoplevelse.
En friluftsgudstjeneste foregik på følgende måde. Pinsen var temaet for Gudstjenestens prædiken og alle sang og bad. Til sidst blev alle indbudt til nadver.
En efter en gik de forsamlede under Guds blå himmel op til det midlertidige alter og modtog brødet og vinen; ”…dette er Jesu legeme”……” dette er Jesu blod”; og præsten velsignede.
Nu skete der så det, at efter den sidste salme og postludium. Begyndte de forskellige at gå hjemad. Ud over markerne langs markstien indtil vejen delte sig.
Et ungt par som fulgtes ad hånd i hånd mødte en kvinde der stod og ubeslutsom og kikkede på de to veje her ved delingen. Skulle hun tage den til højre eller den til venstre?
Det unge par som skulle ad vejen til venstre tilbød hende at følges med hen ad vejen for som de sagde; det er nok denne du skal gå ad. Kvinden traf så sin beslutning og slog følge med det unge par.
De samtalede om det smukke vejr og den skønne Gudstjeneste og nadveren. Kvinden refererede til sin kirke og mente hun savnede eet eller andet.
Det unge par begyndte at tale om Jesus og hvordan han på forunderlig måde kunne fylde et menneske helt op. Forundret spurgte kvinden om hvilken kirke det unge par besøgte. Medens manden forklarede hvorledes og hvordan, mærkede han hvordan hårene begyndte at rejse sig på armene og ryggen og fik ”gåsehud” over hele kroppen. Han smøgede ærmerne op og vise kvinden at det virkelig forholdt sig, som han sagde han følte.
Kvinden sagde: ”Der må jeg hen; jeg er søgende”.
------------------------------------------------------------------------------------------------
Jeg kom til at tænke på følgende beretning fra Bibelen. Lukas Evangeliet kap. 14:
”Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting. 11 Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
12 Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
13 Og se, to af dem vandrede på den samme Dag til en Landsby, som lå tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
14 Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete. 15 Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem. 16 Men deres Øjne holdtes til, så de ikke kendte ham.
17 Men han sagde til dem: "Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden på Vejen?" Og de standsede bedrøvede.
18 Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: "Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse dage?"
19 Og han sagde til dem: "Hvilket?" Men de sagde til ham: "Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket; 20 og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Rådsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
21 Men vi håbede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
22 Men også nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom årle til Graven, 23 og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde også set et Syn af Engle, der sagde, at han lever. 24 Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det således, som Kvinderne havde sagt; men ham så de ikke."
25 Og han sagde til dem: "O I uforstandige og senhjertede til at tro på alt det, som Profeterne have talt! 26 Burde ikke Kristus lide dette og indgå til sin Herlighed?"
27 Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
28 Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gå videre. 29 Og de nødte ham meget og sagde: "Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder." Og han gik ind for at blive hos dem. 30 Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
31 Da bleve deres Øjne åbnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem. 32 Og de sagde til hinanden: "Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os på Vejen og oplod os Skrifterne?"
Citat slut.
------------------------------------------------------------------
Kommentar:
Og så siger nogen, at Helligånden ikke er virksom i dag.
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.
PS. Har du lyst til at lytte til denne lovsang? Behold The Lamb - Bev Turner / He Is The King - Lionel Petersen
http://www.youtube.com/watch?v=HwODhJcM7ME (der skal skrues højt op for lyden)
En friluftsgudstjeneste foregik på følgende måde. Pinsen var temaet for Gudstjenestens prædiken og alle sang og bad. Til sidst blev alle indbudt til nadver.
En efter en gik de forsamlede under Guds blå himmel op til det midlertidige alter og modtog brødet og vinen; ”…dette er Jesu legeme”……” dette er Jesu blod”; og præsten velsignede.
Nu skete der så det, at efter den sidste salme og postludium. Begyndte de forskellige at gå hjemad. Ud over markerne langs markstien indtil vejen delte sig.
Et ungt par som fulgtes ad hånd i hånd mødte en kvinde der stod og ubeslutsom og kikkede på de to veje her ved delingen. Skulle hun tage den til højre eller den til venstre?
Det unge par som skulle ad vejen til venstre tilbød hende at følges med hen ad vejen for som de sagde; det er nok denne du skal gå ad. Kvinden traf så sin beslutning og slog følge med det unge par.
De samtalede om det smukke vejr og den skønne Gudstjeneste og nadveren. Kvinden refererede til sin kirke og mente hun savnede eet eller andet.
Det unge par begyndte at tale om Jesus og hvordan han på forunderlig måde kunne fylde et menneske helt op. Forundret spurgte kvinden om hvilken kirke det unge par besøgte. Medens manden forklarede hvorledes og hvordan, mærkede han hvordan hårene begyndte at rejse sig på armene og ryggen og fik ”gåsehud” over hele kroppen. Han smøgede ærmerne op og vise kvinden at det virkelig forholdt sig, som han sagde han følte.
Kvinden sagde: ”Der må jeg hen; jeg er søgende”.
------------------------------------------------------------------------------------------------
Jeg kom til at tænke på følgende beretning fra Bibelen. Lukas Evangeliet kap. 14:
”Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting. 11 Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
12 Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
13 Og se, to af dem vandrede på den samme Dag til en Landsby, som lå tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
14 Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete. 15 Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem. 16 Men deres Øjne holdtes til, så de ikke kendte ham.
17 Men han sagde til dem: "Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden på Vejen?" Og de standsede bedrøvede.
18 Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: "Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse dage?"
19 Og han sagde til dem: "Hvilket?" Men de sagde til ham: "Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket; 20 og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Rådsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
21 Men vi håbede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
22 Men også nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom årle til Graven, 23 og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde også set et Syn af Engle, der sagde, at han lever. 24 Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det således, som Kvinderne havde sagt; men ham så de ikke."
25 Og han sagde til dem: "O I uforstandige og senhjertede til at tro på alt det, som Profeterne have talt! 26 Burde ikke Kristus lide dette og indgå til sin Herlighed?"
27 Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
28 Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gå videre. 29 Og de nødte ham meget og sagde: "Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder." Og han gik ind for at blive hos dem. 30 Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
31 Da bleve deres Øjne åbnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem. 32 Og de sagde til hinanden: "Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os på Vejen og oplod os Skrifterne?"
Citat slut.
------------------------------------------------------------------
Kommentar:
Og så siger nogen, at Helligånden ikke er virksom i dag.
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.
PS. Har du lyst til at lytte til denne lovsang? Behold The Lamb - Bev Turner / He Is The King - Lionel Petersen
http://www.youtube.com/watch?v=HwODhJcM7ME (der skal skrues højt op for lyden)