En, to, tre det er en prøve

En dum ko på marken, ´
ku´ jeg være,
vandrende godtroende rundt.
Ingen tanke på det svære,
ingen tanke på,
at noget mennneske,
ku´ være ondt.
Et lille vink,
et stort lods bagi.
Jeg vender mig om med et blink,
det kan jeg trods alt ikke li´.
Men dum som jeg er,
mosler stadig videre,
gennem hegnet,
er jeg sær?
Så ikke tegnet.
Tydeligt,
ja helt vildt,
helt blindt,
min hjerne må mangle ilt,
mit hjerte noget lindt.
Der får min smerte,
til at forsvinde.
Der får mit hjerte,
til at blive sig selv igen.
Sådan alt andet på sinde.
Tænk,
jeg troede du var min ven.