en vits... med pointe... tænk over den...
Denne vits kan MÅSKE få nogen til at tænke over hvorfor danmark ikke kører optimalt... men nok ikke nogen der stemmer til venstre for de konserverstive... den giver lidt at tænke over..
Her er historien om de ti personer, der hver dag går ud på restaurant
Og spiser middag sammen.
Den fælles regning på restauranten ender hver dag på 1.000 kroner, og
De ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skatter her i landet.
De første fire - de fattigste - skal derfor ikke betale noget.
Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner,
Den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af
dem, skal betale 590 kroner.
Rod med rabatten
Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de
Deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem rabat.
>>Eftersom I er så gode kunder,« siger han, som han siger, »giver jeg
jer 200 kroner i rabat på jeres middage.« En middag for ti personer koster
derefter 800 kroner.
Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler
skatter her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket:
De skal stadig ikke betale.
Men hvad med de seks andre - dem som betaler - hvad skal de gøre?
Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? Og nu
Skal man holde ørene stive:
De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33 kroner.
Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og
Sjette person have penge for at spise.
Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver
person regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad
Hver person skal betale.
Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den
Sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner,
den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590.
Alle seks personer får en lavere pris end tidligere, og de fire første
Kan fortsat spise gratis.
Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de hver
Især har sparet. De står uden får restauranten.
»Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner,« begynder den sjette person og
peger på den tiende. »Men du tjente 70.«
»Præcis,« siger den femte person. »Jeg sparede også bare en 10´er. Det
er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!«
»Det er sandt,« råber den syvende person. »Hvorfor skal han have 70
kroner, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!«
»Hør et øjeblik,« forsøger de fire første. »Vi fik jo overhovedet
ingenting. Det her system udnytter de fattige.«
De ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.
Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter
Sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende. Da regningen kommer,
opdager de noget.
Der mangler 520 kroner.....!
Her er historien om de ti personer, der hver dag går ud på restaurant
Og spiser middag sammen.
Den fælles regning på restauranten ender hver dag på 1.000 kroner, og
De ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skatter her i landet.
De første fire - de fattigste - skal derfor ikke betale noget.
Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner,
Den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af
dem, skal betale 590 kroner.
Rod med rabatten
Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de
Deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem rabat.
>>Eftersom I er så gode kunder,« siger han, som han siger, »giver jeg
jer 200 kroner i rabat på jeres middage.« En middag for ti personer koster
derefter 800 kroner.
Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler
skatter her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket:
De skal stadig ikke betale.
Men hvad med de seks andre - dem som betaler - hvad skal de gøre?
Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? Og nu
Skal man holde ørene stive:
De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33 kroner.
Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og
Sjette person have penge for at spise.
Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver
person regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad
Hver person skal betale.
Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den
Sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner,
den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590.
Alle seks personer får en lavere pris end tidligere, og de fire første
Kan fortsat spise gratis.
Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de hver
Især har sparet. De står uden får restauranten.
»Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner,« begynder den sjette person og
peger på den tiende. »Men du tjente 70.«
»Præcis,« siger den femte person. »Jeg sparede også bare en 10´er. Det
er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!«
»Det er sandt,« råber den syvende person. »Hvorfor skal han have 70
kroner, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!«
»Hør et øjeblik,« forsøger de fire første. »Vi fik jo overhovedet
ingenting. Det her system udnytter de fattige.«
De ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.
Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter
Sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende. Da regningen kommer,
opdager de noget.
Der mangler 520 kroner.....!