endnu en fjernelse fra hjemmet

jeg har meget brug for at høre jeres kommentarer/viden om, det at børn kommer væk hjemmefra mor og far og kommer i familiepleje....tager barnet ikke skade af det...? selvfølgelig kommer det helt an på den enkle forhistorie, hvor slemt det står til i hjemmet, men gennerelt vil jeg sige, at alle børn der kommer væk hjemmefra får en brist, ar på sjælen over at miste mor og far en stor del af deres tid, for ofte kommer barnet kun hjem hver anden weekend.

... selvfølgelig er det hårdt for et barn at blive fjernet - men det er jo ikke noget der sker ud afd et rene ingenting. Men spørger man ungerne - når de er blevet ældre siger de at de skulle have været fjernet før og permanent istedet for middlertidigt som det er idag. Jeg kan huske at jeg får nogle år siden læste om en forening for voksne der havde været fjernet fra hjemmet. Deres meldig var HELT klar. De gik ind for tidlig og permanent fjernelse fra hjemmet.........
1-2-3

Prøv at se i statistikken, hvor mange fjernede børn, der bliver andet en landbrugsmedhjælpere. Ingen går direkte på gymnasiet fra 9. klasse. Deres følelser fylder så meget, at der ikke er plads til almindelig udvikling af deres interlekt.
Det man skulle gøre var at sætte ind i hjemmet langt tidligere, men også lade børn og forældre blive sammen. Det er der lavet mange undersøgeler om. Det er økonomien, der afgør den hjælp en familie får.

at i de tilfælde af, at barnet lider vanrøgt, så er fjernelse fra hjemmet en nødvendighed, men jeg er også overbevist om, at børn der ikke selv ønsker at komme hjemmefra pga at de gerne vil på efterskole eller andet, så deres sårede følelser som svigt fylder alt for meget....
Ja, der skulle gøres meget mere for at hjælpe familien i tide og ikke først gribe ind, når skaden er sket...

-men jeg har ikke taget skade af at blive fjernet fra et hjem med fysisk og psykisk vold og seksulelle overgreb fra min mors mange mænd...
Jeg har nærmere taget "skade" af, at komme hjem igen og igen -når pengene var brugt op, eller min mor havde talt sig til en ny chance for at lege mor! 😕De år jeg har været anbragt på børnehjem og i familiepleje, har givet mig en smag for det "normale" liv, og sammenholdt med en god portion held og stædighed har jeg formået at skabe mig en rigtig god tilværelse.
Jeg har uddannet mig til sygeplejerske for 9 år siden (er 34 år), jeg er mor til de 2 mest vidunderlige små skabninger, der det liv jeg gerne vil have -om jeg har dæmoner jeg stadig slås med? ja, men efterhånden som jeg bliver ældre fylder de ikke så meget. Ved godt jeg er en af de få der bryder cirklen -men det kan altså lade sig gøre -med stædighed, held og de rigtige mennesker omkring sig.
Ser jeg min mor idag? Nej det gør jeg ikke, hun er stadig så karaker afvigende i sin adfærd at jeg ikke vil udsætte mine børn for hende!
Mit hjerte bløder for alle de børn her i landet som lever i kummerlige, angstfylde vilkår -jeg bliver rasende over at noge så latterligt som økonomi skal være afgørende for et barns skæbne, og nej man skal ikke spørge børnene hvor de helst vil være:for bærn er desværre hjerteskærende loyale overfor de mennsker som burde beskytte og elske dem, men i stedet gør dem så ondt! [:|]

Det er bare skørt at man kan vælte 80.000 ned i lommen på en plejefamilie hver måned og de anbragte børn så ikke engang får en uddannelsesopsparing❓
Men dem som betales for at hjælpe er vel desværre selv fra problemfri familie??, og har kun deres fordomme og uvidenhed om nød og elendighedens hverdag. Hvad ved de, om ikke at vide ditten og datten, hvad ved de, om uvidenhedens magtesløshed, frustrationerne, ønsket om at være den bedste forældre og have de ringeste socioøkonomiske forudsætninger til det; samt negativ social arv, marginalisering og hvad ved de, om den ernorme sociale og kulturelle kløft der er mellem deres socioøkonmisk sikre tilværelse og så den tilværelse hvor der aldrig er råd til mere end højst en ny cykel om året til hele familien.❓

Og det er osse lidt skørt at en masse børn og unge som er anbragt uden for hjemmet bliver sendt fra det ene opholdssted(tilbud) til det andet.
Men der er nok ingen forældre som gerne vil være fede, grimme, dumme, mislykkede forældre; men når man ikke kan få fat på hjælp og støtte og man har problemer som skal løses; så går man i en slags panik? apati?

Men kommuniker med børnene og de unge; lær dem at lære, lær dem tilegne sig de alment forventede sociale færdigheder; som det er så nemt for de socioøkonomisk bedrestillede at tilegne sig; social tryghed; det er da værd at deles om !
Og følg op på udtalelser med rådgivning . . fra jordmødre, sundhedsplejesker, dagpleje, vuggestue, børnehave . . . . . ; _hold fast_ i at enten hjælpe med at løse de ofte simple problemer som medfører så meget størrer problemer;
eller en bedre anstændig socialpolitik; der IKKE smånazistisk frasorterer ""svage"" på forhånd.
Brug trænet og veluddannet personale som IKKE laver seriøse fejl i sagsbehandlingen . .
Brug problemformuleringer, forældrekontrakter . . .
Faktisk vil det jo ikke være så svært at lave forældrekontrakter med vordende forældre som har en hverdag med manglende uddannelse, arbejdsløshed . . hvis kommunens institutioner ellers vil være der for dem, hvis og når de forældre tillidsfulde kommer for at få støtte og hjælp. På den måde måske ?
Og netværk, nogen man kan ringe til, eller komme hen til når problemerne opstår og man føler man har brug for viden og forståelse og opbakning❓
Det nytter jo ingenting hvis kommunens tilbud kun er til at bruge fra klokken 09.30-14.30 mandag til torsdag, og 80% af problemerne opleves på andre tidspunkter❓
Man kan jo sagtens lave en checkliste vedrørende almene sociale tryghedsforhold; gode vaner med mad, tandbørstning, konfliktløsning; og kan man få bare ti ting rettet op til diverse impliceredes tilfredshed; så er det vist såmænd ikke så galt !
Gode madvaner betyder for eksempel meget . .
Hvis plejefamilierne udgav en hvidbog/podcast om året med gode råd til sårbare familier; hvis de professionelle ville vidensdele og ikke bare passe deres arbejde med de udvalgte få familier som når frem og får hjælp og støtte . . . Det ville måske gøre en del af dem arbejdsløse på længere sigt; men de kan vel finde andet lønnet arbejde❓
Hilsen en forarmet mor som har fejlet og som synes at man ikke skal acceptere en elendig sagsbehandling, bare fordi man er social taber og delvist mislykket som forældre.

- det må du også selv have erfaret, men hjertelig tillykke med frugten af din indsats og sikkert også, som du selv siger, din stædighed. Den er fået dig langt længere end de fleste med din baggrund kan drømme om. Respekt.
- Økonomi er latterlig, men desværre den afgørende faktor. Kommunerne sparer sig selv og børn ihjel.
- Du skulle lade din historie blive kendt, hvis den ikke allerede er det. De børn, der er fjernede fra hjemmet har i den grad brug for rollemodeller, for det forsømmes nemlig også grundigt. Du ville være et pragteksemplar.

Børn der bliver tvangsfjernet, bliver det fordi, de tager voldsomt skade af at være sammen med mor og far.
Der er jo en grund til at de bliver tvangsfjernet - det er ikke for hyggens skyld.

... en sådan statistik kan du ikke bruge til noget - medmindre du kan holde det op mod om de samme børn havde fået en uddannelse hvis de IKKE var blevet fjernet.
Du kan sikkert også finde en statistik på lav uddannelsesfrekvens hos bestemte sociale grupper - fx. børn fra alkoholhjem, incest mv.
Derudover kan man iøvrigt ikke være uening i at der bør sættes ind i hjemmet langt tidligere.
Min henvisning til foreningen går ud på at man må høre på erfaringerne fra dem der selv har været udsat for det. Og der er ikke megen slinger i valsen - de foreslog tvangsadoption, så børnene ikke skulle slæbes fra plejefamilie til plejefamilie, årlige revurderinger af deres sag, med henblik på hjemsendelse osv!
1-2-3

Det var venlige ord der varmer 🙂
Tja, faktisk er der ikke mange i min omgangskreds -tænker især på arbejde og perifær bekendte,som kender min baggrund -og jeg er slet ikke god til at stille mig op og sige: nu skal I bare høre hvad jeg har været udsat for... dels pga mit manglende selvværd, kan slet ikke holde ud at folk interesserer sig for mig -og dels pga at jeg ikke har lyst til at havne i en offer rolle, hvor jeg bliver "kendt" som hende med den skrækkelige barndom. Giver det mon mening?
Jeg vil dog rigtig gerne på et tidspunkt arbejde på et børnehjem, desværre har jeg på den konto, taget den forkerte uddannelse.

Ved godt, jeg nok ikke er repræsentativ for størstedelen af de tvangsfjernede børn og unge der desværre findes i DK, MEN: jeg gik fra 10. klasse direkte på HF, og efter et halvt års "fjumren" på sygeplejeskolen. Jeg var færdig uddannet da jeg var 24 år.
Bøgerne var min mentale redning i en barndom fyldt med fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb.
Jeg synes det er arrogant at påstå at INGEN formår, at videre udanne sig, for det er simpelthen ikke rigtigt. Og jeg nægter at tro på jeg er den eneste i Dk, der har brudt den negativ sociale arv??
Og nej, børn og forældre skal ikke for en hver pris blive/være sammen!! jeg burde være permanent fjernet fra min syge, ondskabsfulde mor og hendes skiftende mænd, jeg har absolut ingen gavn haft af at komme hjem i det samme helvede hver gang pengege slap op hos kommunen...

Opgiver nok at gøre noget ved sagsbehandlingsfejl i kommunale børne unge sager i sådan en situation og fase af deres tilværelse ?
Og hvornår har man sidst hørt om at kommunen af egen drift og ansvar har fundet og undskyldt samt givet erstatning for sagsbehandlingsfejl❓Det med ikke at fungere optimalt er vist næsten normalt.
Stop krigen , Kend freden