Ensom uden at være alene

Kender i det at man sidder sammen med en eller flere personer, og alligevel føler man sig voldsomt alene?

Ja det kender jeg kun alt for godt.

blandt muslimerne.

Det må jeg sige ja til... det sker, værre er når det også sker i et parforhold... så det et tegn på der er noget galt. men ikke i selvskaber.... Man har bare andre intresser end de andre, så man kan ikke følge med i samtalen.
Prøvede engang at sidde blandt 4 kvinder som snakkede gravilitet... ville ønske jeg VAR alene der *hehe*
Så nej, du er ikke alene om det, men det er kun noget du selv kan arbejde på, lær at bland dig i samtalen (nu skal jeg også selv lige lære det *hehe*)

i hverdagen er det ikke noget problem, men nytåsaften hvor alle kysser og krammer deres kæreste mand eller kone... så er jeg sgu ensom..
00.05 er det væk igen *S*

Ja det kender jeg godt, og når man siger noget, er det som om folk ikke hører, at man har sagt noget...
Måske er fordi man (jeg) ikke siger dem noget..
"2112"

Jeg har travlt på arbejde, rigeligt at se til i fritiden, og har mennesker omkring mit hele tiden. Det er endda mennesker jeg holder meget af, men når man er single som jeg, kan juletiden være et tilbagevendende mareridt.
Trods mange rigtig gode venner og bekendte savner jeg en kæreste, som man kan komme hjem til og kan betro sig til. TV'et er spækket med romantiske film om personer der finder hinanden, vennerne kysser kæresten etc. Og uanset om det meste af tiden går med julefrokoster mv., bliver tiden alene hjemme altid frygtelig ensom i julen. Jeg går alt for ofte med den der mærkelige fornemmelse i maven som opstår, når depressionen for overtaget ...
Når man som jeg desuden er ulykkelig forelsket, så er det helt skidt ...
Jeg ved det godt: Tudefjæs :-) Eller som Dolph ville have sagt: La-la-la ... :-) Men det går nok over, det plejer det ...

for mit vedkommmende er jul og nytår altid den tid jeg bliver/ føler mig alene. jeg har dog en kæreste men dette ændre ikke noget da han jo skal hjem juleaften til familien. Jeg har aldrig haft en god juleaften, jeg bryder mig ikke specielt om maden eller gaverne, så derfor er julen en tid som altid får mig til at føle mig fanget, især i gamle minder. for bare 1-2 år siden havde jeg næsten ingen veninder og det skal lige nævnes jeg er 21 år så det har været en lidt trist barndom med en familie, som drikker og ikke er der for en. men min familie er dog så "normal" at det ikke ses udefra... pointen er at julen er familiens samlepunkt og det er en god ting- for dem der har en god familie med varme og kærlighed.
nytårsaften skal bruges sammen med venner/inder men jeg har ofte prøvet at være alene den aften så hver nytår bliver jeg trist og føler mig uønsket. dennefølelse kommer også selv om jeg er inviteret ud.
så ja kenden det at man føler sig alene sammen med andre, og selv om man haren sød kæreste løser det ikke ens indre problem.
jeg må nok indrømme jeg hader denne tid og den gør mig rigtig deprimeret. snøft.
det var bare det jeg ville sige.
hygge..

Der ramte du lige bullseye...
I weekenderne når man varmer up med lidt øl og hygge hos venner er det fínt nok, allesammen snakker sammen og jeg er en del af klikken, men ligeså snart at vi så rykker videre og ud på disko eller bar så sidder jeg bare med min drink/odense classic og glor ud i luften til jeg til sidst bliver træt af det, siger farvel til vennerne og finder mig en taxa hjem. Det er fandme trist!