10tilføjet af

Er arbejdsministeren kompetent ?

Næsten hver dag finder arbejdsministeren på nye tiltag for at skaffe arbejdskraft til det hungrende arbejdsmarked, godt, så længe man tænker sig om.
For nylig sagde ministeren, at ordningen med deltidsarbejde og supplerende dagpenge skulle strammes op, de som er på nedsat tid skal tvinges til at arbejde fuld tid.
Hallo, næsten dagligt kan man se jobannoncer fra offentlige arbejdsgiver, som tilbyder folk ansættelse på nedsat tid, typisk 28 timer pr. uge.
Jeg mener, at ministeren først og fremmest bør sørge for, at offentlige arbejdsgivere hindres i at udnytte systemet for at spare penge, det er langt fra alle på nedsat tid der selv har valgt det.
Der har været røster fremme om, at førtidspensionister skal tvinges ud i arbejde, blot nogle timer om ugen.
Hvis ministeren vil tvinge førtidspensionister i arbejde, siger han jo , at førtidspensionisterne har fået tilkendt pensionen på forkert grundlag, en handicappet kan ikke altid udføre et arbejde og skal det endelig ske, bør ministeren nok konsultere virksomhederne først for at få klar besked om virksomhederne ønsker at indrette en del af produktionen til handicapvenlige arbejdspladser, samt at opføre handicaptoiletter og handicapvenlige badeværelser, for ikke at snakke om at mange virksomheder skal ombygge en del af deres lokaler så kørestole kan få fri adgang til kantine, toilet og bad, der skal også stilles en handicaphjælper til rådighed til bad og toiletbesøg.
Er det mig som er helt forkert på den eller er arbejdsministeren helt ude hvor han ikke kan bunde ?
Kom med din mening
tilføjet af

Helt ærlig

- så har jeg altid opfattet "supplerende dagpenge" som noget fanden har opfundet for at hjælpe betrængte arbejdsgivere. De har det jo så hårdt. Men primært i HK-regi, hvor det i årevis var fuldstændig umuligt at opdrive et fuldtidsjob, bl.a for fagforeningerne slet ikke magtede at få "ordnede forhold" for de deltidsansatte. Hvis det kom på plads, var de ikke længere attraktive for arbejdsgiveren.
- Hele denne svøbe har så bredt sig til pædagoger og andre i den offentlige sektor, så det nu er endnu værre dér. Og så en hel anden ting, der har altid været loft over hvor længe man kan gå på supplerende dagpenge, men ingen loft over hvor mange deltidsansatte på supplerende dagpenge en arbejdsgiver må ansætte.
tilføjet af

Superliberalist

Det handler i sidste ende om, at afskaffe velfærdsstaten for ministeren . Se Cepos tænketank og så handler det om vækst, vækst for de rige og aktionærerne. Nu begynder det, at grænse til slaveri. At syge ikke har været syge i mange år , har kommunerne vist ved, at sende syge på sundhedskurser og indkaldt de syge til samtaler i kommunen. Ministeren vil ikke vedkende sig , at bunden er nået med, at finde arbejdskraft i Danmark. Som du skriver skal der bruges en masse penge til hjælpemidler, hvis handikappede skal arbejde. Jeg har kendskab til en der har mistet en del af sin hukommelse og koncentrationsevne, vedkommende skal have en fast person, der husker ham på , hvad han skal gøre.Kommunen har sat ham på kontanthjælp, men han skulle da på førtidspension.
tilføjet af

De skriger på arbejdskraft siger de?

I december gik jeg forbi McDonalds på Nørrebros runddel, hvor de skrev de manglede en fuldtidsmedarbejder mellem 17-25 år😉I forgårs gik jeg aftentur på købmagergade,hvor vist nok 'grys' slikbutik skrev de manglede en medarbejder mellem 18-24 år ;)
Okay, små årgange, hvoraf mange studerer i den alder, og så stiller man krav om alderen for at smide burgere over disket og hælde slik i poser?
I vores firma mangler vi også en fuldtidsarbejdende sælger, kvinde uden æggestokke, ca. 30 år, extremt energisk, meget opsøgende af natur og så skal hun helst ikke koste mere end ca. 20,000 kr :)
Tag jer sammen arbejdsgivere - de forretninger som mangler arbejdskraft er dinosauroser som lever af produkter/services som åbenbart ikke kan sælges dyrt nok til at man kan betale det som arbejdskraft koster i dag.
tilføjet af

Glemte at sige..

hun også helst skal have en kandidatgrad i kunsthistorie eller lignende😉Nå, godt hun ikke findes, for jeg har fået hendes job, jeg kan det halve og koster det dobbelte ;)
tilføjet af

Så sandt, så sandt dulkis

Supplerende dagpengeperioden bør måske begrænsen til 3 måneder, men omvendt så supplerede jeg mine dagpenge, da jeg var blevet færdiguddannet med mit gamle job som lærervikar. Det kunne ikke rigtig betale sig økonomisk, men så havde jeg noget at stå op til og trods alt en eller anden slags tilknytning til arbejdsmarkedet. Til gengæld så synes jeg det er en rigtig god pointe med at begrænse antallet af folk som arbejdsgivere kan have på supplerende dagpenge. Og igen, det kan starte med et deltidsjob man supplerer med som bliver til fuldtidsjob.. Den er sgu svær at knække..
tilføjet af

Tror du?

- Jeg tror sagtens varen kan "bære" en løn, men det kniber af og til med fortsat vækst for akitonærkredsen og så må man jo gøre noget!!! Se nu Ceres i Århus! 130 medarbejdere på gaden, men mikrobryggerierne betaler det samme for humlen, så vidt jeg er orienteret.
- Til gengæld, så har jeg på fornemmelsen, at der ofte ligger en skjult meddelelse i aldersindikationer til jobs. Det gælder også ønsket erfaring. Det er en simpel indikator for lønniveauet, for det er jo fortsat en hemmelighed, når man kommer til jobannoncer og det absolut værste spørgsmål man kan stille. At de i det offentlige skriver lønrammen er lige så tåbeligt. Det er kun en meddelelse som interne ansøgere kan bruge til noget som helst. Af og til ser man annoncer, hvoraf lønne fremgår - og det er anstændige lønninger, så kan man jo gætte på, hvorfor det stadig ikke er slået igennem de fleste steder. Det er da fint, de selv er flove over, hvad de kan finde på, men ærligt talt....
tilføjet af

Ingen kan tvinges

på fuld tid, men dersom de ikke kan få fuldtidsjob, men søger det, skal de have fuldtid. Arbejdsgiverne skal i første række tilbyde fuldtidsansættelse, kan han ikke få dækket hullerne med det, kan han tilbyde deltid, uden supplerende dagpenge.
Førtidspensionister bør kunne få det arbejde de kan udføre, men supplerende pension.
Jeg er enig med dig i dine argumenter med hensyn til handicapfaciliteter.
tilføjet af

Ja det er dig der er helt galt på den.

Der er ikke tale om at tvinge multihandicappede ud i et arbejdsliv. Der vil således ikke være brug for handicaphjælpere til hverken bad eller toiletbesøg i arbejdslivet. (Har du for øvrigt overhovedet styr på reglerne for indretning af arbejdspladser i dag? Det virker ikke sådan, når man læser dit indlæg.)
Der er heller ikke tale om at tvinge førtidspensionister i arbejde, men blot sikre at de kan arbejde nogle få timer om ugen, uden at blive trukket i pensionen.
Der er heller ikke på nogen måde tale om at tvinge deltidsansatte ud i fuldtidsjob – eller 2 jobs, for at sikre indkomsten. Der er ALENE tale om at sikre, at dagpengesystemet ikke bliver udnyttet af dem der er på deltid. Det skal sikres, at de har gjort tilstrækkeligt for at finde fuldtidsbeskæftigelse. Der er ingen der tvinges til at tage et deltidsjob – du kan jo bare finde dig et fuldtidsjob, hvis du ikke kan nøjes med indkomsten fra de 28 timer.
Husk lige på, at i en tid hvor der mangler arbejdskraft, så kan man altså ikke bare læne sig tilbage i sin sofa og sige ”Det er ikke mit problem. Jeg har fundet mit drømmejob, og det er kun på 28 timer om ugen, så jeg må have støtte for resten.” Hvem skal betale den støtte? Folk der arbejder 28 timer om ugen og får supplerende dagpenge, bidrager jo samlet set ikke til samfundet overhovedet!
Dagpenge – og førtidspension – er til dem der trænger. Ikke til snyltere!
tilføjet af

Du har en pointe..

Ingen tvivl om at man ønsker unge mennesker, fordi de er nemme og snøre og billige i drift. Kommer jo an på jobbet. Men alder og erfaring kan være meget godt, bare man ikke går i den fælde at fordi man har lavet det på en bestemt måde i 12 år, så skal man 4ever blive ved med at gøre det på den måde, og det skal nok passe at iderigdommen og energiniveauet falder. I de virksomheder som jeg er tilknyttet er vi nu meget åbne, vi går efter kompetencer og ser stort på alderen, vi frygter dog at de yngre kvinder bliver gravide, så i starten gik vi faktisk målrettet efter sygeplejersker i efterlønsalderen ;)
tilføjet af

lukket for kassen

har i dag været til mit første møde på min fagforening det fagligehus,jeg kom med den der seddel hvor man skal skrive hvilke job man har søgt,jeg har søgt 4 opslået stillinger og 13 uopfordret,det var ikke nok så nu er kassen lukket,tak til det fagligehus for de 2mdr jeg har fået i hele mit liv min udmeldelse kommer snart til jer.
det er resultatet af arbejdsministerens nye lov om at man skal søge 4 job om ugen,der er ikke taget hensyn til at os der bor i ydreområderne ikke har de helt stor muligheder som hvis man boede i en stor by.Der skal søges hvad enten der er job eller ej, ellers er det bare ærgeligt.Har tænkt om ikke det efterhånden ikke snart er bedre at være flygtning i danmark end dansk statsborger
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.