Orker ikke mere..

Hej, jeg er en pige på 17.
da jeg var 12, døde min mor(4 dage efter min 12 års fødselsdag). Jeg var meget ked af det.. Lukkede mig inde, mistede venner.. Da jeg blev de 14-15 år, fandt jeg ud af jeg led af en depression, heller ikke der, hvad jeg så mange venner.
Nu jeg er fyldt 17. Har jeg det stadig ubeskriveligt hårdt og dårligt. Har lidt venner, og har fået en kæreste, jeg har været sammen med i over 1 år .. Jeg er kun " glad" når jeg er sammen med ham.. Lige så snart han tar hjem.. er jeg så ked af det. nogen gange ligger jeg mig til at græde mig selv i søvn..
Min far ved intet om hvordan jeg har det. da jeg ikke vil fortælle ham noget om det, fordi jeg er så bange for at han blir ked af det.. og vil ikke se min far være ked af det igen...
Jeg begyndte at tage meget på efter min mor døde, fordi jeg begyndte at trøste spise.. Har trøste spist i 5 år nu, og kan ikke holde op.. Sover også nogen gange mine dage væk. Venter bare på det blir weekend.. så jeg kan se min kæreste igen.. Ingen af mine venner forstår hvad jeg går igennem.
Går tit på toilettet ovre på skolen for at græde.
Nogen gange møder jeg op. Helt træt.. fordi jeg ikke har sovet om natten... har tit lagt søvnløs.. der var en over gang. der sov jeg ikke i 3 dage. kunne ikke sove... havde det så dårligt.
Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre mere... Vil så gerne til at træne, og komme i form.. men orker ikke.. Har så ondt i mine hofter og min ryg..
Hvad kan jeg gøre, for at stoppe dette madness?..
På forhånd tak.

Kære du!
Er ked af at høre du har mistet din mor i en så tidlig alder, du er så ung men du virker moden. Du bliver nød til at tale med din lærer om dit problem og evt. din læge for jeg tror du har brug for at tale med en psykolog for at få hjælp til at komme ud af din depression. Din eneste lykke skal ikke kun være din kæreste, du skal have nogle fritidsinterresser ved siden af, eks. gå til noget sport, du vil mærke at du vil blive gladere når du kommer i form og taber nogle kilo. jeg ved det er ikke nemt, det kræver meget selvdiciplin, især når du er så ung er det sværere at bryde en ond cirkel, men jeg kan kun sige tro på dig selv, der er håb derude,livet er ikke nemt men du må aldrig miste håbet.
held og lykke;=)

man har jo, heller ikke just psykisk overskud ved depression
genkender den tilstand du beskriver, og har selv været der af flere omgange,men
det er ens indre tilstand, der skal tages hånd op først, når den er på plads kommer resten naturligt til en derfra!
dine tanker, og de indarbejdede spiraler de kører rundt i, som de gør, når man er depressiv!!!
sollys har en effekt, og ja,masser af frisk sund mad,fx.friskpressede,safter,urteteer, og frugt-prøv, at indtage hvad du kan af det fremfor det mere døde,forarbejdede møde,der ellers kan indtages,så vil jeg komme med et foreslag(nogle nok vil ryste lidt på hovede af)men prøv at læs bogen "Hvorfor stress, og udbrændthed stiger"(kan vist hentes frit online:-)
og vil også komme med et råd om, at du undgå unaturlige sødestoffer,bla.aspartam(læs"den søde dræber")
du må ud på nogle ture i naturen,musik betyder meget for mig, og det påvirker ens sindstemning ret ofte, så find noget du får det rart af, at lytte til,meditation vil jeg anbefale dig, at gå til, det har jeg selv tænkt mig, at starte til snart,så synes jeg du skal prøve på, at få det bedste ud af det,når du intet orker få læst nogen gode bøger,det er en anden stemning man er i, når man fordyber sig i bøger,til forskel fra computer(man blir træt af for meget tid ved skærme, så prøv, at slukke lidt for skærmene hjemme hos dig, der er mange undersøgelser fra nettet du kan læse om hvorfor stråling ikke er godt)
...kender til, at miste...
ved du har det rigtig hårdt ligenu:-(
den tilstand du beskriver var nøjagtig samme tilstand jeg var,da var jeg iøvrigt selv omkring 16..
pas nu så godt du kan på dig selv!
håber på du snart får en god forandring ind, der kan bryde den cirkel du kører rundt i nu

Kæft det er synd for dig. Jeg kunne sagtens skrive en masse, men jeg vil nøjes med dette :

Ta aktion selvom det er hårdt bare at rejse dig fra sengen. Få hurtigst muligt kontakt til din læge, og fortæl hvordan du har det. Hvis det er en dygtig og opmærksom læge som kan se at du mangler at få bearbejdet din mors død, vil vedkommende henvise dig til en psykolog. Der er gode psykologer og dårlige, så mist ikke modet hvis den første ikke kan hjælpe dig.
Og kære unge pige , - du er kun 17 år, så hold dig i live. En dag vil du tænke tilbage på denne tid, og ovenikøbet opdage, at det har styrket dig på måder som du ikke kan lære ved at læse bøger.
Styrke til dig ;)

Udover psykologen som du sikkert har tænkt på/fået at vide du skal besøge mange gange..
- Venner. Brug dem. Det er godt din kæreste ved hvad du står i, så kan du være dig selv med ham, men udover det, så tror jeg det ville være godt at have et par rigtige gode venner som du kan åbne op for. Om det så er en ny ven du laver dig, eller en du har som du åbner op for, så prøv. Folk er tit overraskende forstående overfor hvad end man roder med :)

Jeg er meget ked af at høre at du kun er 17 år og har det så dårligt. Men jeg er sikker på at det nok skal gå. Livet kan desværre være svært nogle gange, men man skal bare blive ved med at kæmpe :). Du har ondt måske skulle du træne noget styrke træning, du skal tænke på at når du først kommer igang så vil smerterne ofte forsvinde.Jeg træner min krop igennem 2 gange om ugen og giver mig selv behandling med body laser system. Det er godt mod smerter og hvis man er ked af det osv. man kan lære det gratis på nettet via en app. Håber mit råd kan hjælpe dig videre i livet. En psykolog ville måske også være en hjælp?.
Knus 😃

Ja det lyder til du ikke har fået bearbejdet din sorg. Det virker lidt til at du har holdt dig tilbage for at udtrykke din indre sorg overfor dine nærmeste, og holdt tilbage for at de andre kunne få al pladsen til sorg.
Det er vigtigt du får talt om dette, og jeg tror det ville hjælpe meget at få talt med din far om det. Han skal som en omsorgsfuld god far møde dig i din sorg og støtte dig. Ja han har selvfølgelig også været ked af det, og er det sikkert stadig, men det kan jo være det får en positiv indvirkning på både din far og dig, at du åbner op for ham. Det kan være at han også åbner op for dig og i kan støtte hinanden.
Med alt det sagt, tror jeg helt sikkert en terapeut kan hjælpe dig. Det kan jeg skrive under på.
Hvis du ikke lige er på bølgelængde med terapeuten, er det helt i orden at man vælger en ny at tale med. Det er vigtigt du taler med en fprstående og varm terapeut du kan føle dig tryg ved.
Jeg håber du kommer ovenpå igen og ud af din depression. Du er ung, og jeg ved at du kan komme videre. Du skal bare ikke være bange for at tage plads. Der er masser af plads til dig og alt hvad der er inde i dig her i livet.